Notater
Match 601 til 650 fra 907
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 601 | Kan være den Anders Hansen Husmand i Tyvelse som 1. maj 1737 fæster gård med hartkorn 14 td 1 skp efter Povel Jensen. | Hansen, Anders (I12220)
|
| 602 | Kan være den Frands Pedersen som nævnes i Gelsted i Oeders 1771, 59 år gammel. Han er død inden 1780 hvor begravelser starter i Herlufmagle kirkebog. 1779 bliver et barnebarn opkaldt efter ham. | Pedersen, Frands (I8404)
|
| 603 | Kan være den Hans Christophersen som har en gård i Torup 1632-1652, som han har overtaget fra sin stedfar Morten Rasmussen. Gården overtages i 1652 af Søren Jyde. Kirkebogen mangler medio 1649 til medio 1651. Der er ikke et stedsmål 1651-1652. | Hans (I349)
|
| 604 | Kan være den Hans Johansen, Smed som udvandrer 1882 med Thingvalla til Blair, Nebraska, USA. | Johansen, Hans (I4762)
|
| 605 | Kan være den Niels Larsen Foged i Stensby som begraves 22.05.1735. | Laursen, Niels (I9567)
|
| 606 | Kan være den Søren Jensen som i jordebogen 1723 fæster 4 fjerding jord i Koldby. Hans fæster iflg. jordebogen 1726 2 fjerding jord i Koldby sammen med sønnerne Jens og Morten. I 1726 betales 5 rigsdaler i landgilde. Er nevø til Laurids Sørensen Kiempe - 3653-3 | Jensen Kiempe, Søren (I6209)
|
| 607 | Kan være Niels Larsen Indsidder i Stensbys hustru som begraves 15.10.1730. | Hansdatter, Johanne (I9566)
|
| 608 | Karen bor tilsyneladende hos sin stedfar 1707-1715 efter hendes første mands død i 1707. 1710 er hun "Karen salig Oluf Jørgens", og 1713 "Karen Oluf Jørgens, Frigården". | Mogensdatter, Karen (I1655)
|
| 609 | Karen dåb kan ikke findes i kirkebogen. Men en søster Karen begraves i 1728, så hun må være født efter. Hun nævnes i skiftet efter sin far 18 år gammel = 1733. | Olsdatter, Karen (I9863)
|
| 610 | Karen er fra Nyrup, Stenmagle sogn da hun står fadder til sin søsters første søn, og altså før hun selv bliver gift. Både hende og formentlig også søsteren Ingeborg er derfor sikkert gift i Stenmagle kirke, hvor kirkebogen ikke er bevaret. | Hansdatter, Karen (I8861)
|
| 611 | Karen nævnes første gang under Altergang i 1740 og fortsætter frem til påsken 1751. Før 1740 er hun tilsyneladende ikke nævnt i kirkebogen, og der er ikke noget spor af en ægtemand. Efter 1751 forsvinder hun ud af kirkebogen igen. Hun er ikke død 1751-56. Hun er sandsynligvis flyttet efter at hendes datter dør 1752. | Østergaard, Karen (I3886)
|
| 612 | Kirkebog for Stavern først bevaret fra 1756. | Svensk, Mads Sørensen (I6519)
|
| 613 | Kirkebogen mangler 1689-1698 Er måske den Niels Svan som 25.01.1715 troloves med Niels Frantsen enke i Udby kirke. | Svan, Niels Nielsen (I8078)
|
| 614 | Kirkebogen mangler 1689-98 | Svan, Ellen Nielsdatter (I8079)
|
| 615 | Kirkebogen mangler 1689-98. | Larsdatter, Kirsten (I3262)
|
| 616 | Kirkebogen mangler 1689-98. | Larsdatter, Dorthe (I3249)
|
| 617 | Kirkebogen mangler begravelser 1744-45. | Pedersen, Mads (I11726)
|
| 618 | Kirkebogen mangler døbte 1753-55. Jørgen begraver en datter uden navn 15.02.1756. | Andreasen, Jørgen (I8510)
|
| 619 | Kirkebogen mangler i perioden for hans dåb. | Andersen, Peder (I10473)
|
| 620 | Kirkebogen mangler i perioden for hendes fødsel. | Jensdatter, Karen (I8468)
|
| 621 | Kirkebogen mangler medio 1649 til medio 1651. Hun er opkaldt efter sin far første hustru. | Pedersdatter, Lucie (I332)
|
| 622 | Kirsten Hansis er fadder til Johanne Olsdatters søn Oluf i 1701. Det er i så fald hendes mands nevø. | Kirsten (I9418)
|
| 623 | Kirsten nævnes i sin brors skifte 1720, men ikke i sin mors skifte 1729. | Svensk, Kirsten Sørensdatter (I6520)
|
| 624 | Kirsten Plovmands er gudmor eller fadder til ualmindelig mange børn i Ørslev kirke. | Mortensdatter, Kirsten (I3228)
|
| 625 | Kirstens rødder kendes ikke. Men der er mange faddere fra Toksværd sogn særligt landsbyen Dysted. Desværre er Toksværd kirkebog først bevaret fra 1729, og der ikke fundet et skifte, der kan opklare familie forholdene. I Bårse Herreds tingbog 1681 opslag 11 nævnes en Peder Hansen og en Peder Bruun i Dysted. | Pedersdatter, Kirsten (I58)
|
| 626 | Kopi af manuskript i Bornholms Lokalhistoriske Arkiv i Rønne, udarbejdet af Kr. Kure (1876-1953). Udg. 1978 af Landsarkivet for Sjælland | Kilde (S027860)
|
| 627 | Kristina Hansdatter overtog i 1772 huset på Strandpromenaden. Hun var enke efter avlsbruger Eschel Jacobsen, Kokkeløkkegården, død 1770. Hun bliver trolovet til enkemand Jørgen Andersen 1772 og gift 1773. Herefter overtager hendes datter af første ægteskab Karen Eschelsdatter huset, som ejede huset indtil 1798. Hun blev gift 1777 med fisker Anders Nielsen Strange, som døde 1789. Huset var iflg. brandtaksterne i 1771 og 1787 syv fag stort. "Husene i Sandvig - gennem 200 år" | Hansdatter, Kirstina (I3730)
|
| 628 | Kun benævnt Christen Skomager eller Christen Skive | Skive, Christen (I12596)
|
| 629 | Kun benævnt Espen Skomager | Espen (I12598)
|
| 630 | Kun givet de børn som er nævnt i skifterne og Kirsten i 1718. Der er flere der hedder Peder Rasmussen, og de er svære at skille fra hinanden. | Rasmussen, Peder (I11447)
|
| 631 | Kun nævnt i skiftet efter moderen. | Pedersdatter, Anne (I11461)
|
| 632 | Kun nævnt som fadder til sin bror Jens. Fødsels år ukendt. | Nielsen, Ole (I10984)
|
| 633 | Kærlinge Tvede hedder senere Hammer Tvede | Jensen, Anders (I10586)
|
| 634 | Køber St. Damgård i Klemensker af sin far og morfar for 250 sldr. | Hansen, Mogens (I11344)
|
| 635 | Købmand i Århus | Fogh, Laurits (I2498)
|
| 636 | Købsbrev dateret 26. januar 1699 på Lykkegård (Ll. Pilegård), 58. slg i Vestermarie efter lovbydelse dateret 12. januar 1699. Iflg. restancelisterne 1672 stod gården øde. | Pedersen, Anders (I11744)
|
| 637 | Lakune i skifterne 12.09.1747 til 01.03.1748. Der er ingen direkte forbindelse mellem Kirsten og hendes søskende i Viemose. Der er ikke bevaret et skiftet efter hendes far og hendes søskende har det ikke været muligt at følge frem i tiden. Men Oluf og Maren er dog fadder et par gange til Kirstens børn. Hendes stedfar er fadder en enkelt gang. | Rasmusdatter, Kirsten (I3466)
|
| 638 | Lars har 1. november 1677 udsted en pantebrev til sin svoger Rasmus Hansen på 80 slettedaler. 29. august 1690 er 40 slettedaler afdraget. Hans har også udstedt en obligation til Hans Jensen i Skyttegården i Pedersker 2. februar 1676. | Pedersen, Lars (I11479)
|
| 639 | Lars Jacobsen får 3 børn begravet henholdsvis d. 20.07.1732, 08.02.1739 og 18.08.1743. Men hvilke børn præcis kan ikke afgøres. | Jacobsen, Lars (I10516)
|
| 640 | Lars Pedersen Børring overtager 1660 gård nr. 1 i Bakkebølle som han fæster for kun 4 rigsdaler i indfæstning. Om det skyldes naturkatastrofen i 1657 eller svenskerne hærgen vides ikke. I 1660 er gården den der takseres højest i evne til at yde landgilde, selvom den ikke er på tidligere højt niveau. Landgildet bliver ydet, mens halvdelen af gårdene faktisk ikke yder noget. I skiftet efter Maren i 1664 kan man se hvor veldrevet gården var. På trods af en stor besætning på 8 heste, 15 kreaturer, 37 svin, får og lam der er blevet fodret hele vinteren, er gårdens beholdning af korn stadig ca. 26 tdr. byg, havre, ærter, boghvede, hvede, rug og malt. Dette variende opbud af afgrøder er dyrket på ca. 15 tdr. land. I 1670 var Lars formand for de mænd der skal vurdere ødelæggelserne på Ørslev kirke efter svenskernes hærgen. I 1671 var han formand for de 8 mænd, der skal "syne Skovenes Tilstand i Hans Printzelige Højheds Skove i Stenby Birk". I Stensby Tingbog kan man se, at han "sidder stokke" - er tingvidne sammen med Vestenbæk bønderne og at han leverer båndstager til Københavns Bryghus sammen med dem. Gården betragtes som en Vestenbækgård, skønt den reelt er en Bakkebøllegård. I mandtalslisten fra 1671 ses, at der ingen børn er. Desuden ses "Sognerytteren og hans kone". Der skulle dengang stilles 1 rytter med hest for hver 8 tdr. hartkorn. Men alligevel er det det eneste sted i Bakkebølle, hvor man ser en "Rytter". I 1672 er Kalvehave og Langebæk blevet et rytterdistrikt. Ritmester Urne på Lindersvold prøver derfor at få folk til at drive jorden på de øde gårde i distriktet. I tingbogen er en sag hvor Ritmesteren kræver at Lars flytter til Kalvehave. Ridefoged Peder Hammer kan dog ved hjælp af fæstekvitteringer bevidne, at Lars var rejst fra Kalvehave før 1661, og derfor ikke har pligt til at flytte tilbage. Da Lars' bror Morten dør i 1676 flytter Lars til Langebæk og overtager hans mølle. I 1701 flytter han til Skovhuse sammen med sin sidste hustru, for at overtage en lille ejendom ejet af Peder Olsen og Bodil Mortensdatter, hans brors datter. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Børring, Lars Pedersen (I3349)
|
| 641 | Lars Pedersen fra Langø overtager fæstet på gård nr. 1 efter den tidligere Lars Pedersen Børring. Den nye fæster får også tilnavnet Børring. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Børring, Lars Pedersen (I3343)
|
| 642 | Laurids Pedersen nævnes i ekstraskattemandtallene fra Mortensdag 1624 til Mortensdag 1633. Inden er det Peder Hansen som har gården. Det er fristende at tro, at det hans far. Desværre starter stedsmålene først 1625, så der er ikke noget til at vise et evt. familieskab. Han betaler 15 skæppe rug, 18 skæppe byg, 1,5 tønde arre, 1 lam, 1 gås og 4 høns i årlig landgilde. 22.april 1634 betales der 5 rigsdaler i forlov af hans arvinger. Fæstet overgår til hans enkes nye mand Jens Sørensen Jyde. | Pedersen, Laurids (I11266)
|
| 643 | Lever ved FT1787, men kan ikke findes i FT1801. | Boesdatter, Sidse (I1107)
|
| 644 | Lidt svært at læse - kan også være Else. | Elne (I0792)
|
| 645 | Ligesom sin mand Rasmus, så virker hendes alder forkert ved begravelsen. Det ville sikkert være mere korrekt, om hun var 10 år yngre. | Else (I195)
|
| 646 | Lærkeslægten paa Høfdingshus Da de svenske i 1658-60 var Herre her i Sydsjælland, sad Lars Rasmussen Lærke som Fæster af Høfdingshus og maatte som saadan sammen med sin Familie bære sin tunge Part af Krigsaarenes Farer og Trængsler. Høfdingshus laa nemlig som Enliggaard ret Nord for Fiskebækken, der skilte dens Jorder fra Balle Bys Marker, og ikke langt fra Hovedvejen mellem Præstø-Mern og til Færgestedet ved Kalvehave. Det var en ganske særlig stærkt benyttet Vej i disse Besættelsesaar, hvor relativt store fjendtlige Styrker forberedte Indtagelsen af Møn. Alene af den Grund var Gaarden et godt beliggende Standkvarter for Fjendens Salvegarder d. v. s. mindre, faste Indkvarteringer, hvis Opgave var flersidig. Dels skulde de holde den stedlige Befolkning og den Modstandsbevægelse, som man kunde vente, denne vilde støtte, i Ave, og dels skulde disse Kommandoer sørge for, at de paagældende Ydelser - navnlig af Naturalier - blev leveret, og for at dette kunde afvikles, at ingen fri Plyndring gik for sig. Men det samme Forhold med saadanne Salvegarder var ogsaa Tilfældet i andre af Omegnens Byer f. Eks. i Allerslev, Rekkende, Skuderup (en Landsby, der et Aarhundrede senere blev nedlagt for at afgive Jord til Oprettelse af Hovedgaarden Liljendal), Skovhuse og Stensby for blot at nævne Eksempler. Men naar Høfdingshus her bliver fremdraget, saa er det grundet paa en større Retssag, som efter Krigen blev rejst ved Baarse Herreds Ting mod en tidligere Fæster fra Skuderup, Lars Krog, for hans Overgang til Fjende og for de Røverier, Plyndringer, Overfald med Tortur, som han, som stedkendt og i Ly af Besættelsesmagen, øvede netop i disse Byer, vi her har nævnt, og da ganske særlig paa Høfdingshus. Her foretrak han nemlig at have sit Standkvarter. Grunden hertil var vel ogsaa den, at han kendte Lars Lærke som en velstaaende Mand med meget Gods, og Fjenden sværmede jo netop om de gode Gaarde, som Fluer omkring Sukker! Det første, Lars Lærke mistede, var en Hoppe, som hans Dreng var paa Vej til Lejren ved København med. Det var Lars Krog, der tog den, og senere kom han igen og tog to Hopper ud af Stalden paa Høfdingshus samt bortførte en Del Sengeklæder. De sidste gensaa Lars Lærke vel aldrig mere, og da heller ikke den ene Hoppe, som Lars Krog red ihjel imellem Skuderup og Høfdingshus. hvorimod den anden Hoppe nok blev leveret tilbage til Gaarden, men først efter at den var ganske ødelagt af slet Behandling. Endnu - og ret kort Tid efter - tog Lars Krog et Par Heste fra Lars Lærke. Han skulde blot en Tur til Gederød, sagde han, men Lars Lørke saa aldrig sine Heste mere - og paa samme Maad gik det endnu engang. Det var 6 Heste, Lars Lærke blev af med paa ret kort Tid, og det har vel nok ikke været de ringeste i hans Stald. Dog var det ikke helt haabløst for Lars Lærke, at faa sin Avling drevet, da der som Regel var 8 a 10 drætfærdige Heste at tage til. Ved Matrikuleringen i 1688 blev Høfdinghus' Jorder ansat til 8 Tønder, 2 Skæpper og 3 Fjerdingkar i Hartkorn, og maatte saaledes anses for at være af dobbelt Bondegaards Størrelse, hvortil krævedes 2 Plove. - Efterhaanden blev det endog de svenske for broget med alle de "Skælmsstykker", som Lars Krog øvede imod sine tidligere Stands- og i mange Tilfælde ogsaa Byfæller, saa Oberst Arnstoff paa Jungshoved udstedte Befaling til at lade ham paagribe, saa kan kunde blive straffet. Men Lars Krog var for snedig og forlagde sit Virke til andre Egne. I Sommeren 1660, da Fjenden belavede sig paa at drage bort, laa Lars Lærke syg en tre Ugers Tid. En Dag kort efter, at han var kommet op af Sengen og sad ved Kakkelovnen, stod Lars Krog - sammen med en anden Rytter - pludselig i Stuen paa Høfdingshus. Nu skulde der plyndres, gøres rent Bord, inden det var for silde, mente Krogen, og Lars Lærke skulde tvinges til at sige, hvor han havde forvaret sit Sølv- og Kobbertøj for ikke at tale om de rede Penge og alt, hvad der ellers let kunde føres bort paa Hesteryg. - Men Lars Lærke ejede ikke noget - paastod han da - dertil var Plyndringerne for ofte gaaet hen over Høfdingshus, og han havde som saadan ikke noget at kunne fortælle. Men Lars Krog troede ham ikke, og medens han selv slog Døre og Skabe i Stykker for at efterspore Værdisager, lod han Rytteren sætte Tommelskruer paa den syge Lars Lærke og "pinte ham ynkeligen". Men Lars havde intet at bekende. Da foreslog Krogen Rytteren det barbariske at sætte Skruerne paa "Lars' Hemmelighed - saa siger han vel, hvad han ved?. Men det vilde Rytteren dog ikke - og Krogen rasede videre for at finde Kostbarheder, og var herunder saa heldig efter at have kastet Brøndværket af og rodet med en lang Stang nede i Brønden at støde paa en Kobberkedel, som laa forvaret her. Det gav naturligvis de to Røvere Blod paa Tanden, og da de kort efter kom gennem Stuen og saa Lars Lærke her ligge som død, mente de, at der ikke var noget at faa ud af ham, hvorfor Lars Krog bad Rytteren i Stedet sætte "Pinen paa Kællingen" - da hun jo "ved lige saa meget som Gubben". Saa satte Rytteren Tommelskruerne paa Konens Fingre og drejede til, saa I Blodet flød. Men heller ikke hun kunde fortælle det, hun ikke vidste, og da Lars Krog kom løbende for at høre Nyheder, bad han Rytteren "sætte hardt an" - "saa siger hun nok, hvad hun ved". Saa satte Rytteren et Stykke af et Tømmeskaft omkring Konens Hoved og drejede til med et Stykke Træ;, saa der "sprøjtede Blod ud" -uden at Ofret herunder kunde andet end at klage sig. Først da "Kællingen hartad var død", tog Rytteren "Pinen" af hende - og opgav videre Forsøg paa at finde noget brugeligt, og sammen med Lars Krog red han endelig ad Gaarde. - Lars Krog undgik ikke sin Skæbne: Da han henved et Aarstid efter - i Efteraaret 1661 uforsigtig atter viste sig paa sin gamle Egn i Sydsjælland, blev han paagrebet af Bønderne i Ammendrup - som ogsaa havde et stort Regnskab med ham, som ikke var gjort op - og ført ud til Taarnet i Vordingborg, hvor han blev indsat. Herefter er det, at hans Misgerninger, som her kun er berørt i et meget beskedent Omfang, kommer til Tingbogen paa Baarse Herreds Ting. - Lars Krog blev dømt til Døden og henrettet med Sværd - "dog efterdi han har røvet og ranet som nævnt, at hans højre Haand først afhugges ham i levende Live, Hovedet med samme Haand at satte paa en Stage, og da han har stjaalet, da derover en Galge at slaas, og siden Kroppen derunder i høj og heden Jord at begraves". Lars Krog fik saaledes sit sidste Hvilested paa en Mark ved Baarse By. Vi ved, at Lars Lærke slap over Mishandlingen under Lars Krogs sidste Besøg, men kan derimod ikke sige, om "Kællingen", hans Kone overlevede Rytterens sadistiske behandling. I hvert Fald oplevede Lars Lærke endnu et ægteskab, inden der foretages skifte efter ham selv. Dette foregaar i 1681, og det er opmuntrende at se, hvor forholdsvis hurtigt man her paa Høfdingshus, som paa Flertallet af de øvrige Gaarde i Sydsjælland, var kommet paa Fode med Gaard og Besætning efter de tunge, Krigsaar. Gaarden er velbesat, og det er et forholdsvis velhavende Bo med noget til alle. Der er 5 Sønner og 4 Døtre, som Enken Maren Madsdatter har at skifte med. De kommer alle til Gaarde i Kindvig, Sandvig og Mern samt paa Høfdingshus. - Naturligvis kan Maren ikke sidde Enke paa den store Gaard, føler sig maaske ogsaa for ung dertil, og Rasmus Olsen Lærke bliver hendes anden Mand. Han er fra Sageby og af Lærkeslægt, idet han er Søn af Ole Madsen Lærke og Maren Povlsdatter. Han fører saaledes selv Lærkenavnet med sig til Høfdingshus, hvilket kun yderligere befæster dette ved denne Gaard. Han dør imidlertid barnløs i 1692 - og nu gaar Maren paa Aftægt, idet hendes Stedsøn Jacob Larsen Lærke, som hidentil har delt en Gaard med sin Svigerfader, Ole Lærke i Sageby, kommer hjem og overtaget Høfdingshus efter sin Svoger. - Der synes at have v&æret et stærkt Sammenhold inden for Lærkeslægten. I 1691 dør Jacob Lærkes første Kone fra 6 Børn, han gifter sig igen, og i næste Ægtekab er der 2 Børn, da han selv dør i 1701 - og Enken tager en Hans Hansen til Mand paa Høfdingshus. Han er ikke - saavidt vi ved af Lærkeslægt - men faar efter Reglen straks sin Formands Kendingsnavn. Med Hans Lærke er en god Mand kommet til Høfdingshus, og i de 39 Aar han opnaar at sidde med den, naar den - periodisk - sin bedste Udvikling i den Tid, vi kender dens Historie. Den er 4-længet og paa 54 Fag, men hertil opfører Hans Lærke endnu en mindre Længe. Der er baade Skorsten, som dengang først i 17-Tallene ikke var helt almindeligt, Bagerovn og Maltkølle samt en Bryggerskedel, der kunde tage sine 2 Td. Endelig er der ogsaa Kakkelovn paa Høfdingshus, noget man dengang kun fandt hos de mere velstillede Bønder. Uden omkring Gaarden ligger Frugt og Humlehaven, og Hans Lærke driver Biavl ud over det sædvanlige, idet han har 7 Bistader. - Gaardens Besætning er paa 9 Heste, 27 Hornkreaturer - Køer, Stude, Ungnød Kalve - 21 Faar med 14 Lam samt 2 gamle Vædre og 36 Svin. Disse Tal er fra Juni 1711, da der holdes Skifte efter Hans Lærkes første Kone, Kirsten Hansdatter, Jacob Lærkes Enke som havde gjort Hans Lærke til Mand paa Høfdingshus. Kornslden, der staar paa Marken, angives at være Grøde efter en Udsld paa 5 Tønder Rug, 10 Tønder Byg og 5 Tønder Havre. Der er saaet 2 Sklpper Ærter og 2 Skæpper Vikker samt 2 Skæpper Boghvede. Ærter og Vikker saas i de angivne Maal sædvanligvis paa Gaardene her i Kystbyerne, men Boghvede er en usædvanlig Udsld. Saavidt huskes, skal vi helt til Lundby for at finde lignende udsld. Maaske kan det tydes, som Hans Lærke har været en Foregangsmand paa sin Egn. - Det er et stort og godt Bo, baade ude og inde, og det giver et velhavende Præg, som understreges ved, at Registreringen indeholder baade Sølvskeer og Sølvbægere med Initialerne HHS og KHS. Men der er da ogsaa nok til at arve. Kirsten havde to Børn med Jacob Lærke, og nu i hendes sidste Ægteskab er der 3 Børn. - Da dette Skifte foregik, havde Hans Lærke allerede taget sig en ny Kone ind paa Høfdingshus, en Stedmoder til de 5 Børn - fra 2 til 12 Aar - og en Husmoder til den ret store Husholdning. Det blev "Johanne til Jens Hugger, i Balle", en Søster til Lars Hugger, som vi kender fra Bondslaget ved Mern i 1734 som en af de rappeste "Sommerdrenge". Hans Lærke sidder paa Høfdingshus til sin Død i 1740 og gør saaledes Omvæltningen med fra Prins Jørgens Bonde til Kongens Rytterbonde, oplever Stavnsbaandet i 1733, krabler sig Igennem 1730-nes fattige Aar og mærker en Snert af den begyndende hærgende "Qvægsyge". Dog maatte han naturligvis prise sin gode Gaard og havde faaet ved som ung Mand at gaa ind i en Enkes Bo til forholdsvis Velstand, saaledes at han vel slap over det, som mangen anden maatte bukke under for. Endvidere maa det tilføjes, at han var Skovfoged, en Stilling der ikke alene gav ham "Deputatbrænde", men ogsaa Lejlighed til at drive Jagt. Ved Registreringen i 1711 ser vi saaledes, at han har "2 Flindt Bøsser og en gammel Pistol - desforuden en anden Bøsse samt Kaard og Krudthorn". Dette Udstyr regnes til "Inventarium", altsaa til Skovfogedtjenesten og noget som rimeligvis stedse har fulgt og fortsat skal følge med Gaarden, hvorfor det ikke bliver vurderet til Boets Indtægt. Men Hans Lærkes største Aktiv i disse Modgangsaar har sikkert været "Johanne Lærkes", som efter det vi nu kan dømme synes at have været en af Egnens betydeligste Kvinder. Desværre har vi jo ikke Mern Kirkebog at støtte os til i denne Vurdering (brændt), men det Billede, som Kalvehave Kirkebog giver os, de mange Gange hun her er nævnt, suppleret med det, vi faar gennem Tingbogen, de Gange hun her er omtalt, støtter stærkt denne Antagelse. Som vi har hørt, blev Johanne Lærkes Stedmoder til 5 smaa Børn, hvoraf det mindste, en Dreng paa 2 Aar imidlertid døde som lille, men hun ser dog de to pigebørn gift. Maren med en Husmand i Kindvig og Kirsten med en Rytterbonde i Snertinge. Selv faa hun og Hans Lærke 5 Børn, som alle kommer til Skelsaar og Alder. Jacob bliver Rytterbonde i Kindvig, ligesom Mads ogsaa faar Gaard her. Peder kommer til Sageby, medens Datteren Kristen bliver gift med Rytterbonden Jens Bruus i Sdr. Mern. Da Hans Lærke dør i 1740, er det imidlertid kun Jacob, som er kommet hjemme fra, medens de 3 Sønner Mads, Peder og Jens (24, 22 og 19 Aar) frier Moderen, Johanne Lærkes, for det besværlige med at tænke paa en ny Mand til Gaarden. Ogsaa de to ældste kommer med Tiden, som foran fortalt, hjemme fra, og det bliver den yngste, Jens, som Maa tage Styret, gifte sig og overtage Gaarden. Det gør han i 1751, saaledes at Johanne Lærkes altsaa har siddet med Fæstet i 11 Aar. Nu gaar hun paa Aftægt, hos Sønnen og lever her sine sidste 7 Aar, idet hun dør i Foraaret 1758. Børnene er alle myndige, og der forlanges ikke noget Skifte eller Deling. Da Jens Hansen Lærke overtog sin Fødegaard i 1751, var den i udmærket Stand. De 51 Fag Bygninger blev kun sat i gæld til 20 Rdl., og af Besætning var der, hvad der skulde være. Da der som sagt ikke skiftes offentligt efter Moderen i 1758, kender vi ikke nøje dens fortsatte Udvikling, men da Aarene er gunstige, maa vi have Lov til afregne med Opgang ogsaa for Høfdingshus. Det kommer derfor som en stor - og smertelig - Overraskelse at se Fæsteprotokollen for 30. September 1762 anføre, at "Jens Hansen formedelst en øde Gaards Antagelse i Balle kvitterer - det saakaldte Høfdingshus", og at denne overtages af Skovrider "Christoffer Petersen fra Emnegaarde". - Samtidig staar der under Balle By: "Jens Hansen fra Høfdingshus antager Fæste paa den Gaard, Peter Hemmingsen formedelst Fattigdom og Besætningens og Bygningernes slette Tilstand ej længere kunde vedblive". Gaarden har Matr. Nr. 6, og det halve af Matr. Nr. 10 hører herindunder. Hartkornet er i alt paa 6 Td., 6 Skp. og 2 Album, hvilket kun kan tydes, som en ikke saa ringe Gaard, hvad Jorden angik. Jens Hansen maatte forpligte sig til at være ansvarlig for den nødvendige Besætning og det fornødne Sædekorn "uden dertil at nyde nogen Hjælp eller Forstærkning", men Indfæstningen var ogsaa kun 2 Rdl. mod de 10 Rdl., som Skovridderen maatte give for at komme ind paa Høfdingshus. Dette Skifte har sikkert ikke været frivilligt for Jens Hansen Lærke og maa tages som et af Tidens Overgreb, som Datidens Fæstere kunde komme ud for, selvom Eksemplerne er meget Sjældne. Maaske havde Ryttergodset Brug for at flytte Skovrideren fra Ennegaarde og nærmere Midten for Sit Beridt, og som Skovridergaard laa Høfdingshus jo ganske fortrinlig. Men med Lærkeslægtens Epoke med Høfdingshus som et samlende Midtpunkt var det hermed - muligt efter Hundreder af Aar - slut, og da Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 inddeles for at udstykkes i 12 Hovedgaarde, og Høfdingshus bliver det centrale i en af disse, er Gaarden forstedse ude af en Bondeslægts Brug og Eje Det gamle Høfdingshus bliver brudt ned, og den nye Hovedgaard rejst noget nordligere i Marken ved Vejen, hvor den nu ligger. Af det gamle Høfdingshus er kun bevaret Navnet - endda kun i forringet Skikkelse - idet det pompøse og klangfulde "hus" er ombyttet med det langt fladere og ordinære "gaard" (Jævnfør Glimmingehus, Hammershus, Koldinghus, Akershus m. fl.). Men Lærkerne, hvordan gik det dem? Ja, her standser min Historie, som tog Sigte paa Lærkeslægten fra Høfdingshus. Men det er givet, at Slægten Lærke i videste Forstand endnu er meget livskraftig og gennem de ca. 200 Aar, som er gaaet, siden de blev tvunget bort fra Høfdingshus, ogsaa har forgrenet sig og nu maa tælles i Tusinder, og jeg tør ogsaa paastaa, at mange Hundrede af disse læser dette uden at vide det ringeste om deres Stamme. Thi det er jo en Kendsgerning, at medens man paa enhver hæderlig Hunde-, Heste- eller Svinestamtavle kræver fuld Besked om mindst 8 og helst 16 komplette Aner, d. v. s. samtlige Olde- og Tipoldeforældre, saa ved de 99 pct., som læser dette, ikke tilsvarende om deres egen Stamtavle. Desværre synes det gamle, smukke Kendingsnavn Lærke ogsaa at være gaaet tabt her i Sydsjælland, i alt Fald findes det ikke nævnt i Telefontavlen for de Ccentraler, som nu dækker Lærkernes gamle Egn. I et enkelt Tilfælde lever det dog endnu som Stednavn og ikke langt fra, hvor Høfdingshus engang laa. Da jeg i denne Sommer kom gennem Viemose Hestehave, sagde min stedkendte Ledsager: "Der ligger Lærkehuset". Da fik jeg Lyst til at skrive lidt om Lærkerne i Haab om, at andre vilde fortsætte evt. supplere det, der her er fortalt, og det tror jeg, mange med mig vil sige Tak for. "Noget For Alle", søndagstillæg til Næstved Tidende, 4. januar 1959 Gamle sydsjællandske Slægtsnavne Dr. phil. Holger Munk fortæller om Slægten Lærke | Lerche, Laurits Rasmussen (I3472)
|
| 647 | Må være den Niels Mortensen som iflg. jordebogen 1723 og 1726 fæster 1,5 fjerding jord i Permelille. I 1726 betales 3 rigsdaler og 6 mark i landgilde. | Mortensen, Niels (I6350)
|
| 648 | Måske den Bertel Sørensen Øster, som der afholdes skifte efter marts 1698 i Brundby. | Sørensen, Bertel (I6468)
|
| 649 | Måske den Margrethe Sørensdatter af Torup som i 1728 giftes med Ole Christensen. | Thunbo, Margrethe Sørensdatter (I6532)
|
| 650 | Madron kirkebog starter 1577, men fødsler starter først 1592. Undervejs mangler en side her og der, og rammer desværre ret centralt for Duncan slægten i Penzance. Således mangler Saras dåb, bryllup, og sønnerne Cornelius og Edwards dåb. Penzance har på dette tidspunkt kun et kapel, og bruger derfor Madron kirke ,3-4 km nordvest herfor, til alle handlinger. Roberts efternavn varierer lidt; Dunkin,Dunkyn,Dunkynne. Det er først i Danmark at navnet Duncan bruges. | Duncan, Robert (I2604)
|