| Notater |
- På Torben Devantiers hjemmeside (Torben Devantier www.huguenot.dk ) stammer følgende: Bondegården Slot er en gammel fæstegård i Nørby på Holmsland, der ved matriklen 1844 matrikuleredes som nr. 67. Oprindelig har den gået under to navne, Slot og Lutzkjær, og enkelte steder finder vi den også betegnet Rudskjær. Årsagen til navnet Slots oprindelse kendes ikke; men beboerne fik kendingsnavn af gården, som i nutiden for nogles vedkommende er overgået til at blive et slægtsnavn. På Holmsland var der også personer, som gik under kendingsnavnet ’Prins’, og som yderliggående i modsat retning havde de også personnavnet ’Svin’ og ’Gris’. Iver Enevoldsen Slot er denne slægts stamfader, hvor han er født, ved vi ikke, udover at han var af strandridder Peder Hansens gods, hvorfra han 1715 fik fripas. Den 28/4 1715 fik han fæstebrev på gården Slot, og da han hørte under rektoren i Ribe, var det ham der udstedte fæstebrevet, hvori det hedder, at den ærlige og velagted mand, ’Iver Enevoldsen’, som havde sin rigtige afsked fra sin forrige husbond Peder Hansen, dateret Holmsland den 6. april 1715, havde ansøgt rektoren om en stor våning eller bol på Holmsland, kaldet ’Slot’ eller ’Ludskjær’, som var tillagt Ribe rektorat, som Iver Christensen før havde haft i fæste og for sin slette tilstand ikke længere kunde svare kongen eller husbonden sine afgifter og langt mindre holde bygningerne i forsvarlig stand, hvorfor den nu bortfæstedes til Iver Enevoldsen, der årlig skulde svare 5 rd. i rede penge i residensen i Ribe, kaldet Puggård. Fæstebrevet er dateret den 28/4 1715 (Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing herreder, 1718, fol. 84). Iver Slot, som han nu kaldes, måtte indgå på nogle forpligtigelser til den afgående fæster, men holdt ikke sit løfte, hvorfor Morten Thuesen på Hingø 1718, på sin steddatter Ane Kirstines Jensdatters vegne, indstævner Iver Slot for herredstinget, angående den forening og akkord, som Iver Enevoldsen, boende Lutzkiær på Holmsland havde indgået om Morten Thuesens steddatters livsophold og underholdning, da hun og hendes mand, Iver Christensen formedelst svaghed afstod deres iboende gård til Iver Enevoldsen. Sagen drejede sig dels om den fattige, svage kones aftægt, dels om hendes kiste- og gangklæder, som hun skulle have lov at tage med sig, hvilket Iver Slot nægtede hende. Der indkaldes forskellige vidner. Laurids Jensen i Sønderby, He sogn, forklarede, at han for fire år siden kom til Hingø, hvor Iver Enevoldsen og Niels Enevoldsen var tilstede. De akkorderede her med Ane Kirstine Jensdatters stedfader, om Iver Enevoldsen skulde have stedet Lutzkiær, hun skulle så blive hos ham, og han give hende det hun kunde have af føde og 1 td. byg eller skulde det blive bedre for han, vilde han give hende 1 td. byg mere. Det oplystes imidlertid, at Laurids Jensen ikke var noget uvildigt vidne, da han var Ane Kirstine Jensdatters kødelige broder. Dernæst måtte Laurids Knudsen fra Sønder Rødklit frem for at vidne. Han forklarede, at han tilligemed Peder Graversen fra Nørre Bandsby for fire år siden var i Nysogns kloster i degnens gård, da Iver Enevoldsen lige var flyttet til Lutzkiær, og her hørte han, at Iver Enevoldsen lovede Morten Thuesen, at dersom steddatteren vilde blive hos ham, vilde han give hende føde og klæder på livstid og vilde hun ikke blive hos ham, vilde han årlig give hende 1 td. rug og 1 td. byg, men blev lykken bedre for ham, skulde han yderlig give hende en halv tønde byg. Anders Nielsen i Hovvig vidnede, at han 2. pinsedag tillige med Jens Christensen i Tamberg efter Morten Thuesens begæring efter prædiken i Nysogns kloster i kirken var hos Iver Enevoldsen....... Sagen udsættes fire uger, men hvilket udfald den fik, fik jeg ikke lejlighed til at undersøge, videre herom læses i justitsprotokollen for Ulfborg-Hing herreder, den 29/6 1718. Seks år efter er det atter galt med Iver Enevoldsen Slot, da Laurids Nielsen i Sønderby indstævner Iver Enevoldsen, boende i Slot ved Poller, fordi han havde ladet sin karl beså Laurids Nielsens ager med ’Vallingkorn’ (vårrug) på Gammelsogns mark ved Bollerup, som han selv forhen havde pløjet. Stævningen blev givet til naboen, Peder Pollers søn, Mads Pedersen, fordi Iver Enevoldsen mandag otte dage i forvejen var rejst fra Nymindegab til Hamborg, og dette var sikkert årsagen til, at han ikke mødte for retten. Flere vidner var indkaldt. Ved et nyt retsmøde mødte herredsfoged Blanchberg på Iver Slots vegne og protesterede, fordi formaliteterne ikke var i orden. Atter indstævnes Iver Slot, hans kone og tjenestekarl Lars Sylvestersen angående ageren i Gammelsogn, der kaldtes ’Slots ager’. Herredsfogden mødte for Iver Slot og forklarede, at han var den fjerde mand, som havde Slot i fæste siden landmålingen (d.v.s. siden 1682), han måtte ugerne formene, at en del af samme steds ejendom var forvildet og at han først afvigte år fik kundskab om, at den omstridte ager rettelig skulle henhøre, og ved landmålingen være målt og takseret under Slot. Senere mødte Peder Prang for Laurids Nielsen og forklarede, at i mange år før Laurids Nielsens tid og forklarede, at i mange år var ageren ikke drevet, avlet eller begæret at stedet Slot, men til det sted i Sønderby, Laurids Nielsen nu påboende, hvilket kunde bevises ved mange vidnesbyrd, at det havde været således upåtalt og upåanket i over 50 år. (videre ikke undersøgt i sagen).(Justitsprotokollen, den 21/5, 9/8 1724, 23/8 1724).
|
ca. 1682 - 1749 (67 år)
