Notater


Match 1 til 50 fra 553

      1 2 3 4 5 ... 12» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1 "Klip"; fra Aneopslag.dk

Den 19. juni 1658 blev han sammen med flere andre gårdmænd i bl.a. Sageby og Kindvig bevilget afslag i landgildet for året 1657-58 p.g.a. tørke og misvækst i 1657. Hans afslag var på 3 tønder og 2 skæpper havre.

Fra Vordingborg, Lekkende og Jungshoved Lens Regnskaber.

Oluf Madsen i Sageby er nævnt i ekstraskattelisterne fra 1630-1658. Han er ligeledes nævnt i oldengældslisterne i perioderne 1631-32, 1634-35, 1635-36, 1636-37, 1644 og 1650-51. Første gang kun for 3 svin, så 10 og de 2 sidste gange for 24 og 25 svin.

I regnskabsåret 1632-33 og 1634-35 har han betalt 1 skæppe havre i "Forlov".



 
Lerche, Oluf Madsen (I3473)
 
2 "Unge Svend Olufsen"  Olufsen, Svend (I11008)
 
3 "Af Nordby Sogns Historie" s 168
Michel Jensen besad Holmgården i Nordby. Han omtales i markbogen 1683 og matriklen 1688. Iflg. hans moders skifte døde han før 16.01.1695. Bodil Sørensdatter blev siddende i uskiftet bo til sin død. Der blev holdt endeligt skift 18.01.1698. 
Holm, Michel Jensen (I6549)
 
4 "Af Nordby Sogns Historie" s 175
Ejede en gård i Nordby. Nævnt i matriklen 1664. 
Madsen, Michel (I6609)
 
5 "Af Nordby Sogns Historie" s 176
Overtager sin fars gård i Nordby. 
Madsen, Søren (I6594)
 
6 "Af Nordby Sogns Historie" s 206
Ejede en gård i Nordby. Nævnt i matriklen 1664 og jordebogen 1675. 
Holm, Jens Sørensen (I6544)
 
7 "Af Nordby Sogns Historie" s 208
Overtog sin fars gård i Nordby. Han nævnes allerede i jordebogen 1675 som fæster af 1/8 otting jord. Men i markbogen 1683 og matriklen 1688 er han ejer af sin fars gård. Samtidig er jordtilliggendet forøget med 1/8 til 4 otting jord. I skiftet ses at han ejede en halvpart i skuden "St. Peter" og to trediedele i "Norske skuden St. Anne". Ib rejste også selv, hvilket bl.a. ses af tingbogen i 1709. 
Holm, Ib Jensen (I6546)
 
8 "Af Nordby Sogns Historie" s 214
Købte før 1697 en gård i Nordby. 
Madsen, Michel (I6593)
 
9 "Af Nordby Sogns Historie" s 292
Boede sandsynligvis hos sin svoger Søren Ibsen Holm, og var medfæster af hans jord. Overtog gården efter svogerens død. Efter Clemmens død følger gården datteren Anne, der gifter sig med Michel Sørensen Svensk. 
Sørensen, Clemmen (I6571)
 
10 "Af Nordby Sogns Historie" s 292
Gifter sig til en gård i Nordby ved ægteskabet med Anne Sørensdatter. Nævnt i markbogen 1683 og matriklen 1688. I 1711 meldte Michel Svensk sig konkurs, og gården blev solgt til hans hustrus fætter Søren Ibsen Holm. 
Svensk, Michel Michelsen (I6610)
 
11 "Af Nordby Sogns Historie" s 292
Køber i 1711 en gård i Nordby af konkursboet efter hans kusine mand Michel Michelsen Svensk. I jordebøgerne 1723-26 nævnes en medfæster Clemmen Sørensen, som var gift med hans søster Anne. Søren var sandsynligvis ikke selv gift, og har haft sin søster og svoger boende. 
Holm, Søren Ibsen (I6586)
 
12 "Af Nordby Sogns Historie" s 294
Overtager en Clemmen Sørensens gård i Nordby ved giftermålet med hans datter Anne Clemmensdatter. 
Svensk, Michel Sørensen (I6517)
 
13 "Af Nordby Sogns Historie" s 396
Ejer af Svenskegården i Nordby. Nævnt i matriklen 1664 og jordebogen 1675. 
Svensk, Peder Sørensen (I6429)
 
14 "Af Nordby Sogns Historie" s 396
Overtager Svenskegården efter sin far. Nævnt markbogen 1683 og matriklen 1688. På et tidspunkt før 1708 er han flyttet til Stauns, hvor han synes at være både gårdmand og skipper. Det kunne tyde på, at han beholdte Svenskegården, da den ikke nævnes i jordebogen 1716, hvilket kunne betyde at landgildet skulle betales andetsteds, f.eks. hos fæsteren i Stauns. Da gården nævnes igen i jordebogen 1723 er sønnen Peder Sørensen Svensk som ejer. 
Svensk, Søren Pedersen (I6512)
 
15 "Af Nordby Sogns Historie" s 397
Overtager Svenskegården efter sin far. Nævnes i jordeboge 1726. 
Svensk, Peder Sørensen (I6514)
 
16 "Den Store Danske" - Gyldendals åbne Encyklopædi

Salomon v. Qvoten, Salomon Paulsen v. Qvoten, senest 1690-1749, teaterentreprenør. Antagelig født i Tyskland. v.Q.s teaterbande hævede sig ikke over tidens andre omvandrende tyske trupper, men når han alligevel fik sin særlige plads i dansk teaterhistorie, skyldes det hans stilling som konkurrent og modsætning til den første danske skueplads og dermed til Ludvig Holbergs komedier ved deres fremkomst 1722. v.Q. havde 1715 tjent otte år i fodgarden og ernærede sig derefter som "Okulist, sten- og broksnider samt tandbrækker". Sandsynligvis har den Harlekin eller bajads, som charlatanerne plejede at have i deres bod, draget ham over i dramatisk virksomhed i hvert fald havde han fra 1718 kgl. privilegium til at opføre komedier i Kbh., såvel med marionetter som med levende gøglere; blandt de steder han benyttede til sit foretagende var "skræddernes lavshus" i Brolæggerstræde. Hans forestillinger må have interesseret publikum, siden Holberg karikerede dem i Ulysses von Ithacia eller En tysk Komedie, og endog i Hexerie eller Blind Allarm (der dog først opførtes 1750) satte v.Q. selv op på scenen med navns nævnelse og lod ham være krænket over Holbergs satire; en komedie var for ham kun "toutafait", hvis "alting blev ageret udi Luften" og på baggrund af denne opfattelse måtte Holbergs teater synes ham at bestå af "mavre Comoedier". Ved Kbh.s brand 1728 fortærede ilden v.Q.s teaterudstyr og dermed hans virkemidler, men han fortsatte sit erhverv som tandbrækker og vågede pågående over, at ingen gik ham i næringen. Efter tronskiftet 1746 var han atter på færde med nye teaterplaner som hans søn Julius Henrik (begr. 5.3.1754) fortsatte efter hans død. Også han var tandmedicus, da han 20.11.1747 i St. Kongensgade åbnede en "privilegeret tysk og dansk Skueplads" hvor han gav to ugentlige forestillinger på tysk og to på dansk, også Holbergs komedier. Ligesom faderens virksomhed havde været en konkurrence til den første danske scene, således var sønnens foretagende tænkt som en konkurrent til den anden skueplads, men den blev snarere til gavn for den, idet kunstnere som N. H. Clementin, M. U. Hortulan og madam Linkiewitz, der senere vandt berømmelse som Holbergske skuespillere, fik deres første udvikling på J. H. v. Qvotens scene. Hans entreprise varede kun kort; allerede i maj 1748 gav han sin sidste forestilling; siden ernærede han sig ved sin tandprofession, solgte brokbånd og udlejede maskeradedragter. Begge v.Q.erne er typiske 1700-tals repræsentanter for de foretagsomme charlatan-kvaksalvere der nød anseelse i datiden og havde "comoedianter" i deres brød.tandlæge; han solgte desuden brokbånd og udlejede maskeradedragter; derefter forsvinder han. 
von Qvoten, Julius Henrik (I7442)
 
17 "Nykøbing Katedralskoles Historie", Joh. Lollesgaard, 1932

Han er født 1689 i Nykøbing Falster, hvor forældrerne var fattige borgerfolk. Hans broder Jens Joensen, nævnes i en indberetning 1735 om den økonomiske forfatning på Lolland-Falster som "Fører af Skuden St. Maria, drægtig 12 Læster. Hielper sig med Krohold og god Bondebehandling"
[Fra afsnit om Mag. Peder Joensen, nederste hører i Katedralskolen 1713-23, inden han bliver rektor i Nysted) 
Joensen, Jens (I7213)
 
18 "Stubbekøbing gennem tiderne"
19.02.1618 bøde på 3 mark til Peder Hansen Bager, for at slå Borger Hillebrand Andersen Skotte.
07.09.1624 bøde på 10 rigsdaler til Borger Peder Jensen, for "Slagsmål og overlast" mod Borger Hillebrand Andersen. 
Mortimer, Gilbert Andrews (I7293)
 
19 (Fra: Personalhistorisk Tidsskrift, niende række, 1.2 1929 - (s. 101 f.f. - Landsarkivet, Odense)
"Slægtens ældste kendte Mand er Hans Krag, der boede i Mesinge paa Hindsholm og ejede den saakaldte Kragegaard, hvorefter Slægten skal have taget sit Navn.

Han kaldes Herredsfoged, men maatte 1650 fratræde denne Bestilling, fordi han var Adelstjener og endvidere havde paaført nogle af Kronens Tjenere unødig Trætte. Tingfogederiet på Hindsholm skulle derefter betjenes af Byfogeden i Kerteminde, saalænge han det forsvarligt betjener og forestaar.

16/10 1668 fik Hans Krag Konfirmation paa Stiftsskriver Rasmus Andersens Skøde, dateret Odense 24. august s.A. paa Mesinge Kirkelade. Laden, der var meget brøstfældig var besigtiget af fire Dannemænd og blev taxeret til 60 Sldlr. Han købte den for 75 Sldlr. samt med Forpligtelse for sig og Arvinger til herefter at holde Kirkegaarden vel indhegnet paa deres egen Bekostning "saavidt samme Kirkes ladegrund sig ud mod Kirkegaarden strækker". Kapitalen skulle sættes paa rente til Kirkens "bedre Fordel og Nytte".

I 1677 havde han solgt Kragegaarden til Fogden på Hverringe Niels Christensen uden først som Loven paabød at have tilbudt sine Arvinger den.

Hans søn Knud Hansen Krag protesterede og skrev bl.a. i Protesten "at hans kære Fader i lang Tid har været helt svag og formedelst sin høje Alder ikke er ved sin forrige Videnskab, men snart at sige geraades i Barndom". Han er rimeligvis død kort tid efter.

Hans Krag var gift med Johanne Hansdatter, der skal være død 1660. Endnu fortælles der i Mesinge flg. Sagn om hende: Hun var efter Døden som i Livet lutter Travlhed og kunne ikke finde Fred i sin Grav. Hun havde sin Gang mellem Kragegaarden og den høje Bakke i Nærheden af Taulund, kaldet Bjerget, ved hvis Fod hun blev manet ned i en Mose.

Hans Krag lod 1664 opsætte et Epitafium i Mesinge Kirke til Minde om sin Hustru. Epitafiet viser Ægteparret med deres fem Børn. 
Krag, Hans (I9060)
 
20 01.01.1734 begraves Friderich Hansens datter i Lynge. Der kan være tale om Birte f. 1719.

Iflg. hans skifte dateret 16.05.1757, er han ved sin død skovfoged i Lillerød. Men hverken han eller hustru 1 og 2 er fundet i kirkebogen under begravelser. 
Hansen, Friderich (I3871)
 
21 04.08.1706 mødte Laurids Nielsen på herredstinget og forklarede "at han med velberådet hu bortgav til sin søn Laurids tredieparten af sin iboende gaards bondeskyld samt to smaa huse ved ved Nysogns Kloster" på betingelse af, at skulle blive hos ham og være lydig, tjenstvillig og flittig. Herpå gave fader og søn hinanden hånd, og en anden søn, Jens, der også var til stede, havde intet derimod at sige.
s 68, afsnit 8.59, "Strandbygaardslægten". 
Lauridsen, Laurids (I2318)
 
22 07.08.1716 beskikket af kongen til Præst i Øster og Vester Hassing efter afg. Hr Peder Hammer. Til Ålborg Skole skal han årlig betale 250 rdl. (Jyske Register 25.71 n.r 99 - Nygaards Sedler) Hortulan, Søren Andersen (I2183)
 
23 09.12.1752 nævnes Hans Pedersen Smed i Vridsløse. Herefter er Hans Jørgensen og Margrete forsvundet fra Herlufsholm kirkebog. Jørgensen, Hans (I8420)
 
24 1676 overtager Jens Lauritsen fæstet og nogle af tillidshvervene efter sig svigerfar og stedfar Søren Christensen.
I tingbøgerne ses bl.a. at i 1680 er hans køer brudt ud og er blevet fanget hos Niels Bonde i Vestenbæk, hvor de havde været inde i hans kornmark. En af køerne var blevet syg og kunne ikke gå hjem til Jens, men døde i Vestenbæk hos Niels Bonde. Jens kræver erstatning for den døde ko, men om han fik det, kan ikke ses i tingbogen.
Den 27. juli 1683 er Jens formand for 8 synsmænd, der vidner at fra Vester Egesborg til Ring, Lundby, Bakkebølle og Stensby høstes der "under det halve saaede igen"-"af Vind, Vand og Dyr fordærved".
I 1692 erklærer Jens som tredingsfoged sammen med andre tredingsfogeder, at han siden 1682 og til nu "aarlig har nydt Frihed af Gaardens Landgilde-Specier" som var 1 td. havre, 1 får, 1 lam og 1 gås. Formodentlig har ridefogeden forsøgt at inddrive dette landgilde, hvilket tredingsfogederne ikke har været interesseret i.
I 1705 forsøger han at hjælpe naboen på gård nr. 2 matr. nr. 6 mod skatteovergreb, idet han bevidner, at "Langreise-bønder af gammel Tid har været forskaanet for at betale Tærske-Skæppe-penge og underdanigst formoder at slippe herefter".
Den 13. maj 1713 behandles en større sag fra Bakkebølle. Skovrider Arne Rasmussen i Bårse har ulovligt skovet brænde og ladet det stable i "Bøndernes Kohauge" i Bakkebølle, før det blev udskibet til "Dragør-mænd". Skovrideren prøver at kaste skylden på Jens, men han får ved hjælp af vidner overbevist dommeren om, at det ikke er ham "der har ladet hugge ustemplet Træ".
I skiftet efter hans hustru Kirsten Sørensdatter ses, at der er 6 børn. I boet er det masser af indbo, kobber, messing, tin o.s.v. Der er 8 heste, 12 kreaturer, 18 får, 18 lam, 1 vædder og 35 grise. Ialt er der aktiver for 520 Rigsdaler, 2 Mark og 1 Skilling. Jens meddeler, at sønnen Lars og de 4 gifte døtre har fået hver en temmelig god medgift, og at den yngste søn Søren intet har fået. "Af den Aarsag tilstod baade Faderen og de øvrige Søskende forlods af Boet at give og forære bemeldte Søren Bruus i slig Henseende 80 Rd.". Herefter fik hver af sønnerne (en broderlod) 30 rigsdaler og 2 mark og hver af døtrerne (en søsterlod) 15 rigsdaler og 1 mark.
Iflg. Torben Rasmussen dør Jens i 1714. Iflg. kirkebogen dør "gamle Jens Bruus" dog først i 1730. Måske har Torben Rasmussen ladet sig narre af, at sønnen overtager fæstet i 1714 ? I sagen fra 1728 om Jens "uformuenhed" - se under Søren Jensen Brus - omtales han ikke som Søren Brus salig fader men blot ved navn. Det kunne tyde på at han er i live i 1728. Der er desuden det pudsige, at Jens dør 82 år efter sin far, så han må virkelig have været gammel, opså selv om faderen dør ung.
Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen 
Brus, Jens Lauritsen (I3281)
 
25 1718 til 1747 Turebyholm som ryttergods.

Under Christian den 5. blev krongodset udlagt til underhold af rytterregimenterne, også Frederik den 4, der besteg tronen i 1699 lagde stor vægt på rytteriet, men på grund af pengemangel i 1715 blev meget ryttergods solgt, og rytteriet blev i stedet lagt ud på kongelige ladegårde, hvis jorde blev udlagt til græs til rytternes heste.

1718 til 1730 Frederik den 4.

I maj 1720 rykkede de første 4 kompagnier ind på Turebyholm, senere fulgte endnu et. Tureby sogn havde på det tidspunkt omkring 300 indbygger, lige så mange, som der nu rykkede ind på Turebyholm, så det har været en stor omvæltning for sognets beboer.

1730 til 1747 Christian den 6. havde ikke samme interesse i rytteriet, det blev reduceret og samlet i Nordsjælland, og i 1732 rykkede de sidste ryttere ud af Turebyholm.

I den efterfølgende periode blev Turebyholm drevet af forpagtere, der skulle have gårdens drift igang igen efter ryttertiden. 
Møller, Christian (I5622)
 
26 1747 forfatter han på baggrund af en befaling fra 1746 en liste over adelige familier og personer i Viborg stift. Denne indbefatter en beskrivelse af hans egen slægts historie tilbage til hans oldefar Albrecht Fock de Witth fra Ostfrisland. Listen er dateret 17. maj 1747, Viborg. With, Johan Albrecht (I9361)
 
27 22.05.1616 skøder Holger Rosenkrands til Rosenholm til Jens Nielsen Mørke og Jens Christensen, borgere og indbygger i Århus, det hus med have, jord og ejendom, som Mette Ommestrups beboer, beliggende på den søndre side ved Mindet op til Hans Grønbecks, og strækker sig i øst til Adelvejen og på den søndre side til den vej der går op til "Sieldkiær".
"1638 betales Jens Basballe for huis kgl. May: Folk hos hannem havde forteret" 1651 betaler hans søn Jens Basballe jordskyld til Hospitalet for Peder Basballes jord ved møllen (Damhaven). Han må altså være død ca. 1650, og nævnes ikke mere. (Slægten Basballe af Torkil Baumgarten) 
Christensen, Jens (I2534)
 
28 23.02.1685 ønsker Pernille at afgive sin gård, som hun har haft siden manden døde i 1682, til sønnen Peder. Eftersom arven fra Niels Jensen Væver til sine 2 yngste og dengang umyndige børn blev indstående i gården, skal der nu betales arv til datteren Mette. Peder havde trods sin unge alder allerede gård i Frenderup på Møn.
Vord.borg Rytterdistrikt, Skifteprotokol, 1682-87, s 464 
Pedersdatter, Pernille (I8203)
 
29 31.05.1729 begraves soldaten Ole Nielsen. Om det er samme person som Oluf Nielsen kan ikke afgøres. Nielsen, Oluf (I5911)
 
30 Afskrift fra "Bidrag til Langelands Historie" s 294
"Niels Holst (13/7 1725-1758) blev 30/7 1733 af højesteret dømt fra embedet for sin som sættedommer i birket afsagte dom over mad. Marstrand. Han søgte ydmygelig om benådning og erklærede sig rede til at aflægge ed pa, at han hverken havde dømt for gunst eller gave, vild eller vindskab, men efter sit bedste begreb og aldeles upartisk - om hans Majestæt dog vilde lade sig hans nød og ulyksalige tilstand gå til hjertet og allernådigst conferere ham et andet brød og betjening til ophold for sig med hustru og 5 små uforsørgede børn. Hverken kancelliet eller konseilet fandt, at derved vor noget af gjøre. Men tilsidst benådede Kongen ham dog, og han fik lov at blive i embedet, hvorfra han afgik 1758." 
Holst, Niels (I2063)
 
31 Afstår 01.04.1765 sin gård i Viemose til Anders Pedersen af Kalvehave. Boesen, Niels (I3585)
 
32 Aksel var ude at tjene på forskellige gårde i Glumsø og Nødholm i perioden 1916-22, heraf dog 2 år på Lolland. Værnepligten aftjente han ved 14. Bataljon, 3. Kompagni i Slagelse 11.11.1922-23.06.1923 med det vidnesbyrd "at han var en flink soldat og at hans forhold har været meget tilfredsstillende". Akselsen, Aksel William Emilius (I1291)
 
33 Alle oplysninger stammer fra Jørgen Wangel. Matson, Ingeborg (I5984)
 
34 Anders Olsen er sikkert død i perioden 1658-86, hvor kun få begravelser er indført i kirkebogen. Han kan være den Anders Olsen, som fæster hus nr. 3 i Sandby under Sandbygård i Matriklen 1682. Olsen, Anders (I5938)
 
35 Anne Degns var gudmor til utallige børn. Første gang 06.01.1646 og sidste gang 25.03.1672 iflg. kirkebogen. Anne (I8746)
 
36 Anne er begravet ca. 1 måned efter af manden Niels bliver trolovet med Maren Rasmusdatter. Det kan jo ikke lade sig gøre, men da alt ellers passer fint sammen, kan der være tale om en skrivefejl i en af datoerne.  Frandsdatter, Anne (I0640)
 
37 Anne nævnes sidste gang som gudmor 14.07.1661 i Allerslev kirkebog "Anna Morten Lauridsóns i Allerslóv". Næste gang 13.07.1662 står der bare "Morten Lauridsóns Hustrue i Mæhrn".
Men Anne er ikke begravet i Allerslev kirke 1661-62. 
Boesdatter, Anne (I3483)
 
38 Artikel i"Fra Himmerland & Kjær Herred Kilde (S177288)
 
39 Artikel om Bornholmske Pottemager af Bodil Tornehave p 59-197 Kilde (S024977)
 
40 Artikel om Frederik Vilhelm Arnesen i Dragør Kilde (S230549)
 
41 Assisterede sin far i hans sidste år, og boede i sammen hus (præstegården). Han blev dog afsat 29.11.1679, da hans fars efterfølger blev ansat, og boede vinteren over i et af sine brødrers huse, indtil han købte Erk Bohns hus i Nebel 10.02.1680. (Kilde: Geschlechterreihen St. Laurentii-Föhr, Teil II, af Lorenz Braren) Flor, Volkert (I5021)
 
42 Axels døtre Karen hersker der noget forvirring om. 1753 giftes Karen med Jacob Ipsen, og herefter nævnes hun ikke ved navn mere. 1755 døbes Maren Axelsdatter søn Axel, og herefter nævnes hendes navn ikke mere, på nær i FT1787 hvor hun hedder Karen !

Måske er Jacobs Karen død før de flytter til Vetterslev. Det er i hver tilfælde bemærkelsværdigt, at hun ikke optræder som fadder/gudmor til Jens og Karens børn.

Axel døber ganske vist 2 døtre Karen, men den første født 1719 burde være hende som dør samme år. Derimod kan jeg ikke andre døtre ud over Ane, som heller ikke nævnes senere. 
Andersen, Axel (I0713)
 
43 Bør efterses Kilde (S122847)
 
44 Barnebarnet Steen Hansen som hun har hos sig ved skiftet efter manden i 1722, bliver 1731 gift med Ingeborg Jensdatter fra Langø, hvor han bosætter sig. Kan have have taget sin mormor med ? 29.11.1735 begraves Johanne Skonnings på Langø. Olsdatter, Johanne (I9402)
 
45 Begraver en datter 01. december 1731. Münch, Johannes (I11218)
 
46 Begraver 23.02.1744 hans første hustru og et barn. Begraver 11.08.1748 yderligere et barn. Det må være Svend nr. 2. Svendsen, Ole (I10861)
 
47 Begraver 23.08.1685 en "lille datter". Det kan være Gunder født 1681 eller en anden født i perioden uden kirkebog 1683-88. Bisgaard, Gabriel Thomsen (I7275)
 
48 Benævnes skiftevis fra 1762-1819 Melchiorsen eller Joensen. Ingen umiddelbar forklaring. Melchiorsen, Knud (I7134)
 
49 Benævnes i skiftet Kirsten Mortens. Men er det som i Mortensdatter eller som hustru til Morten ? Kirsten (I3638)
 
50 Benævnt Jacob Jensen Nauntoft ved husfæstet. Jensen, Jacob (I1998)
 

      1 2 3 4 5 ... 12» Næste»