Notater
Match 351 til 400 fra 909
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 351 | Han bliver kaldt Plovmand, som sin far ved den 3. datters dåb i 1739. | Larsen, Niels (I2383)
|
| 352 | Han er død 2 dage efter registreringen af hans stedsøn Jørgen Hansens bo. Derfor står han stadig som boende i Stensby ved skiftet. | Hansen, Mathias (I9572)
|
| 353 | Han er ikke begravet i Ringsted. | Olsen, Jens (I12276)
|
| 354 | Han er ikke fæster af Præstens Annexgård i 1668. | Christensen, Ole (I8279)
|
| 355 | Han er ikke fundet gift 1760-64 i Allerslev, Beldringe, Jungshoved, Skibinge eller Ø. Egesborg. Blev kaldet Hesteskærer ved børnenes dåb og Kirstens begravelse. | Pedersen, Hans (I0866)
|
| 356 | Han er kun benævnt "Peder Bonde". Ved hans skifte, hvor hans søskendebørn arver, er Claus Jensen Bonde tilstæde på arvingernes vegne. Det kan ikke være Peder Jensen Bonde, for så vil det være søskende der arver. Altså må det være Peder Nielsen Bonde. | Bonde, Peder Nielsen (I10526)
|
| 357 | Han fæster gård nr. 2, matr. nr. 6 i Bakkebølle efter Anders Jacobsen og ligesom sin forgænger overtager hans også navnet Bødker. Ved sin død i 1722 er der 226 rigsdaler i efter skiftet til deling mellem enken og børnene. Da den ældste søn kun er 16 år, gifter Maren sig igen, for at kunne holde på gården. Kilde: "Gårdene i Bakkebølle" af Torben Rasmussen. Rasmus mister i 1702 et unavngivet barn begravet 24.06.1702. | Bødker, Rasmus Pedersen (I3503)
|
| 358 | Han fæster i 1757 sin svigermors gård i Glumsø. Iflg. fæsteprotokollen overgiver han den til sin søn Povel Jensen i 1787. I FT 1787 holder de gård sammen, men i FT 1801 er de gårdmænd hver for sig. Hvem af de to der har fået ny gård, kan desværre ikke se i fæsteprotokollen. | Christophersen, Jens (I7831)
|
| 359 | Han har formentlig været gift før. Der døbes børn af en Peder Nielsen i St. Røttinge før ægteskabet med Anne Jensdatter. Men jeg kan ikke finde en død hustru op til 1709. | Nielsen, Peder (I10598)
|
| 360 | Han har ukendt opholdssted i 1695 ved farmoderen Karen Pedersdatters skifte. Men i 1706 gør han krav på lånte penge ved skiftet efter hans svoger Hans Pedersen. | Nielsen, Peder (I10317)
|
| 361 | Han kan være den Jens Andersen, som fæster hus nr. 11 i Sandby under Sandbygård i matriklen 1682. | Andersen, Jens (I5934)
|
| 362 | Han lærte handelen i Lybæk, og var en del år udenlands. 1664 vandt han borgerskab i Århus og overtog samtidig familiegården i Immervad. Han blev rådmand i 1667 og blev udnævnt til Borgmester 16.04.1695. Han var en dygtig handelsmand, men vindesyg og trættekær. I rådet var han myndig og egenmægtig i sine handlinger, og lå ofte i processer. I striden mod sin stedmoder og halvbroder, var han ond og hævngerrig. Han var pengeudlåner i stor stil, og havde i sine sidste leveår nok at gøre med forvaltningen af sine penge, som for det meste var anbragt i obligationer, landejendomme og købstadsgods. Han havde derfor forlængst afhændet handelen til sin eneste søn. Han døde i 1708 og blev foreløbigt bisat i sin afdødes svigerfars Provst Christian Nielsen Friis’ åbne begravelse i Vor Frue kirke, hvor også hans hustru var stedt til hvile 4 år før. Mange år senere lod sønnen indrette en stor familiegrav i koret og flyttede faderens lig derhen. I 1725 lod han opsætte et epitafium for sig selv og faderen. (Slægten Basballe af Torkil Baumgarten) | Basballe, Jens Christensen (I2505)
|
| 363 | Han må have fået gård/hus i et andet sogn, for han nævnes ikke senere i kirkebogen. | Pedersen, Niels (I10940)
|
| 364 | Han nævnes i ekstraskattemandtallet 1652-57. At han har gård nr. 9 i 1657-58 stemmer ikke godt overens med at hans eftermand har gård nr. 4 i 1682. Men dels kan gården have skiftet nr. dels kan han have fået en ny gård i fæste. | Nielsen, Oluf (I10991)
|
| 365 | Han overtager 50. slg. Kantedamsgård mellem 13. oktober 1649 og 11. november 1650. | Hansen, Jørgen (I11364)
|
| 366 | Han overtager gård nr. 3 i Store Rørbæk efter sin hustrus første mand Laurids Pedersen. Hans nævnes i ekstraskattemandtallene fra Mortensdag 1634 til til Skt. Hans 1661. Ved hovedskatten 1645 nævnes hans hustru ved navn. 21. juli 1657 laves der en fortegnelse over bøndernes dyrehold. Jens har 3 heste, 3 stk. kvæg, 12 får og lam samt 8 svin, hvilket virker lavt. | Sørensen Jyde, Jens (I11271)
|
| 367 | Han står som forlover for sin hustrus søster og mand i Sværdborg kirke samme dag, som han bliver begravet. | Hansen, Hans (I9866)
|
| 368 | Han var før 1565 Rådmand i Horsens, og blev ca. 1579 Borgmester i Horsens. Han var desuden Stude handler og tilbød 1578 Kronen sin selvejergård i Gangsted for 350 daler, som han skyldte i oksetold. 11.07.1580 blev han fritaget for at svare sise (afgift). Han blev viet før 1562 med Kirsten Clemmensdatter. | Jørgensen, Oluf (I4089)
|
| 369 | Hans 2. hustru Birthe er i familie med hans første hustru Karen. | Olsen, Hemming (I0854)
|
| 370 | Hans 3 sønner er bestemt ud fra deres indbyrdes deltagelse i børnenes dåb. Der kunne også være 2 døtre ved navn Giertrud og Maren. Men de får deres evt. mands fornavn som patronym undervejs, og er derfor vanskelige at følge. P.g.a. af huller i kirkebogen i perioden 1658-1673 for dåb og vielser, er det ikke muligt af finde flere detaljer. Men 06.11.1664 døbes Niels Andersens Christen. Det kunne være en bror til Anders, Peder og Oluf. Iflg. matriklen 1682 er der unge og gamle Niels Andersen, der begge fæster en gård under Sandbygård. | Andersen, Niels (I0995)
|
| 371 | Hans Andersen begraver 3 børn i henholdsvis august 1748, juni 1750 og juni 1755 uden det er muligt at afgøre præcist hvilke børn der er tale om. | Andersen, Hans (I5883)
|
| 372 | Hans Balche havde i sine unge dage rejst i Tyskland og Italien med sit håndværk, og kunne derfor ikke bare tale tysk men også lidt italiensk. Han bliver nævnt som snedkersvend 1656-1657. 01.05.1658 overtager han sin fars plads som hofsnedker mod en betaling på 200 rigsdaler, 2 pund rug, 2 pund byg og en "sædvanlig hofkledning" årligt. Det befales samtidig, at alle fremmede snedkersvende som ankom til København, først skulle forhøre sig hos ham, om han havde brug for dem, før de henvendte sig til lavsmestrene. 14.12.1670 betales han for himlen, der skulle bæres over Christian V ved hans salving, og igen i 24. og 29.05.1671 for et "Pakfoder" til regalierne og nye stænger til himlen. Formentlig samtidig med at han overtager sin fars embede overtager hans også officielt hans bolig på Slotsholmen. 30.12.1661 for han lov til at udvide sit fortorv. Ved grundtaksten i 1668 har han en lejlighed i Badstuestræde som sættes til 100 rigsdaler. Men ved grundtaksten i 1689 bor han stadig på Slotsholmen som sættes til 670 rigsdaler. Hans Balche er nok mest kendt for at være nævnt i Leonora Christines "Jammersminde". Hans var udnævnt til midlertidig Slotsfoged på Københavns slot fra januar til juni 1665. Hans eneste hverv var at skulle føre tilsyn med Leonora Christine og Dr. Otto Sperling, som på den tid var fanger i Blåtårn på Københavns Slot. Det er således også gennem "Jammersminde", at man får lidt ekstra vide om Hans. Leonora Christine skrev at "han var meget fin", og at hans far havde arbejdet for hende i hendes velmagts dage som snedker. Hans skulle blandt andet servere mad for ?sine fanger?. Men det var ikke meningen, at han skulle spise sammen med dem. Leonora inviterede ham imidlertid ind, og i 14 dage spiste han sammen med hende, indtil det blev ham forbudt. Men han talte stadig meget med Leonora og fortalte hende nyheder fra verdenen udenfor. Det var også forbudt, men det var han åbenbart ligeglad med. Leonora skriver også "Han havde engang sat en meget stor Knappenaal i sit ærme, den bad jeg ham om. Han sagde: "Jeg maa ikke give Eder den, men om i tager den selv, der kan jeg ikke til. Saa tog jeg den, og den kom mig siden ofte til Nytte." Hans bragte også Leonora små bøger, for hun fortæller "Han flyede mig og adskellige Bøger at læse, saa han var i alle Maader høflig og fin". Leonora skriver endvidere "Han var og meget god mod Doktor Sperling, gav hannem Stykker af den Steg, der kom til mig, og anden god Mad. Han havde i hans Barndom været Legebroder med Doktorens Børn." Da han tager afsked med Leonora Christine, har hun en kommentar om, at hans "Finhed" sammen med at han behandlede dem for pænt, var årsagen til at han ikke blev længere på posten. | Balche, Hans (I5406)
|
| 373 | Hans begravelse findes ikke i kirkebogen. | Hansen, Jørgen (I0507)
|
| 374 | Hans begravelse kan ikke findes i kirkeboge, og hans skifte kan heller ikke findes under Vordingborg Rytterdistrikt. | Hansen, Hans (I9409)
|
| 375 | Hans blev bevilget frihed for vornedskab p.g.a. sygdom. Af samme årsag fæstede han i 1696 en mindre gård i Lynge ejet af kirken, i stedet for den større gård han havde overtaget efter sin farbror. Da hans svigerfar døde i 1714 overtog han Kollerød Kro og hvervet som skovfoged efter ham. | Sylvestersen, Hans (I0771)
|
| 376 | Hans Clausens datter Karen er 24.07.1735 fadder til hendes fars fætters søn Claus. Hun må være født ca. 1718 eller før. Jens Rasmussen og familie i L. Røttinge er meget ofte faddere. Phair Svendsen og familie i L. Röttinge er meget ofte faddere. | Clausen, Hans (I57)
|
| 377 | Hans dåb kan ikke bekræftes i kirkebogen. | Andersen, Ole (I8264)
|
| 378 | Hans dåb kan ikke findes i kirkebogen. | Svan, Laurs Frantsen (I8080)
|
| 379 | Hans dåb er efter en henvisning jeg fik tilsendt. | Hansen, Hans Christopher (I5472)
|
| 380 | Hans dåb finde i KB 177-1743. Han er søn af gårdmand Peder Jensen og Karen Hansdatter i Kragevig. | Kuld, Jens Pedersen (I9737)
|
| 381 | Hans efternavne skrives på 3 måder; Lafversen, Lauritsen, Larsen, hvor Lauritsen er det mest brugte. Det er ikke fuldstændig bevist Hans er far til den "rigtige" Laurits. Men de fæster begge gård nr. 4 i Rekkende, og alderen på sønnen passer fint. Der er en Laurids Hansen i Rekkende med børn født 1656, 1659, og 1665. Han har en søn Hans som dør 1662. | Lauritsen, Hans (I46)
|
| 382 | Hans er ikke fundet døbt i kirkebogen. Men iflg. FT1845 er han født i Skibinge sogn. Hans bror Niels er forlover, og sammen med brødrene Peder og Lars er de også faddere. | Jensen, Hans (I12819)
|
| 383 | Hans far er Sognepræst i Ørsted Søren Olsen. Hans forældre er Ole Jørgensen, Borgmester og Rådmand i Horsens og Kirsten Clemensdatter (Wiberg) | Ørsted, Jacob Sørensen (I9339)
|
| 384 | Hans farbror Mads Hansens stedsøn Jacob Carstensen har gården i 1689. | Clausen, Jørgen (I11632)
|
| 385 | Hans forældrer kenes ikke, men han kommer fra Masnedø. Han får også tilnavnet Kimer fra sine forgængere. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Kimer, Ole Pedersen (I3383)
|
| 386 | Hans formodede far har i okt. 1682 iflg. Chr VI's matrikel gård nr. 3 i Over Even. Det er samme gård, som Hans Nielsen gifter sig til i 1730 med Svend Olufsens enke. Så gården er fulgt med ægteskabet med Mette Michelsdatter og hendes 2 efterfølgende mænd. | Pedersen, Frende (I10795)
|
| 387 | Hans gifter sig i 1718 med Birthe, og overtager samtidig halvdelen af fæstet på svigerfaderens gård nr. 16, matr. 15 i Bakkebølle. Da Birthe dør 1721, gifter han sig med Ole Hemmingsens enke og overtager i stedet fæstet på gård nr. 8, matr. 17. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Christensen, Hans (I3372)
|
| 388 | Hans gård bliver 24. maj 1749 overtaget. af Lars Pedersen. Hartkorn 5 tønder 3 skæppe 2 fjerdingkar. | Christensen, Christen (I7517)
|
| 389 | Hans gård hører under Gunderslevholm | Olsen, Søren (I0344)
|
| 390 | Hans Lærke sidder på Høfdingshus fra 1701 til sin død i 1740. Han fik 2 børn i sit første ægteskab og 5 i det sidste. Hans Lærke beskrives som en foregangsmand, og Høfdingshus er veldrevet i hans tid. Efter Hans’ død sidder Johanne på fæstet i 11 år ved hjælp af de 3 yngste sønner. I 1751 overtager den yngste søn Jens fæstet. Kilde: Næstved Tidende, d 4. Januar 1959, artiklen "Noget for alle" af Holger Munk | Lerche, Hans Hansen (I3551)
|
| 391 | Hans Nielsen, født 1706 og døde 12/11 1765. Hjulmager, kirkeværge og man fristes til at sige kapitalist! Før bankvæsenet blev almindeligt, lånte privatpersoner penge ud mod pant i fast ejendom. Hans Nielsen er et eksempel på en 1700-tal pengeudlåner, ikke blandt de største i Rønne, men dog af format; han "sponserede" et nyt loft i Rønne Kirke. Er født 1706 og begr. i Rønne 12/11 1765. Tømrer og kirkeværge. Gift 13/12 1736 i Rønne med Bartha Catrine Mogensdatter, datter af hjulmager Mogens Samsungsen. Hans Nielsen kaldes hjulmager i kirkebogen ved giftermålet i 1736 og igen i 1739. Måske har han lært faget hos svigerfaderen Mogens Samsingsen. I en mandtalsliste fra 1743 læses at han bor i eget hus, har avl, holder værtshus og er hus-tømmermand. Ved sin svigermors død i 1745 kaldes han for tømmermand og borger i Rønne. I en mandtalsliste fra 1750 omtales han som Hans Nielsen ved Grumme Kule, har lidet værtshus, avling, og er tømmermand. I mandtallet for 1753 fortælles at han bor i eget hus, har 2 drenge og tre piger under 15 år, samt har tjenestepige. Ved hans kones død i 1756 omtales Hans Nielsen allerede som gård- og jordejer. Hans 5 arveberettede børn arver - efter tilbud fra faderen - tilsamme 750 slettedaler, hver 150 sld. i lige dele - sønner som døtre. Arven skulle som betingelse ikke udbetales før de bliver myndige eller "i det mindste" ikke før de fylder det 18. år. I 1756 boende der en tjenestedreng ved navn Mads Pedersen (Vang) hos ham. Drengen blev konfirmeret det år, og er - ligesom Hans Nielsen - min tip-tip-tip-oldefar. "Anno 1761 21. febr. haver underskrevne Borgere her i Rønne navnlig Henning Bohn, Hans Nielsen, Svend Mickelsen og Oluf Andersen Colberg, efter udmeldelse af Kongl. Majestæts Bye- og Herritsfoget Larits Asmus Selmer, tillegemed den kongl. beskikkede Skriver Giert Hammer, i underdanist følge af Forordningen af 13. Januar 1761, som her paa Rønne Byeting blev læst og Publiceret den 17. febr. 1761 foretaget taxation over Rønne Byes Gaarde og Huses Bygninger, som her efter ved Qvarter, Gade og Nummer skal være anført, og Bygninger befundne at være af den værdi som her er stadt for som følger:" Sådan indledes brandforsikrings-registreringen i 1761, hvilket viser, at han havde et fornemt tillidshverv som byens vurderingsmand. For øvrigt blev arbejdet gjort så godt, at nettop denne husbeskrivelse overstiger andre byers beskrivelser i nøjagtighed og rummer oplysninger, der først overgås i brandtaxationerne fra 1800-tallet. Han kunne registrere hele tre boliger som han selv ejede: En gård, som han tilsyneladende selv boede i, med adressen Grummekulegade (her nr. 424, men senere nr. 472) på sydhjørnet af Magstræde med en stuelænge på 6 fag, halmtag og klinede vægge, loft over det hele, men kun to af fagene havde gulvbrædder. Vestlængen var på 9 fag og havde port og portrum, her var der loft over de 5 fag og kælder under de to og ligeledes 2 fag med bræddegulv. Desuden var der en ladelænge mod syd på 8 fag også med klinede vægge, halmtag og som de to andre med bræddegavle. Som en tilføjelse nævnes at i 1765 var i alt 7 fag vægge blevet forbedret med teglstene, hvilket var en sjældenhed for borgerhuse i Rønne på den tid. Desuden var der en brønd med kar og vinde. Alt i alt vurderet til 344 rd. Desuden ejede han et hus på 6 fag i Laxegade og et hus på 12 fag med port i Nørregade. Huset i Nørregade er måske identisk med hans bolig i 1750 og 1753, der synes at have været plads nok til værtshus. Det har været et ældre hus; den en side stod på jorden og den østre side på træ, der var halmtag og klinede vægge og bræddeloft overalt, kælder under 2 fag og bræddegulv over 5 fag, 1 skorsten og bræddegavle. Værdiansat til 200 rd. I skiftet efter hans død i 1765 (Se afskrift af skifte på side ) ses at han må have haft et rimeligt landbrug; i alt 8 jordlodder hvoraf de 6 var god "sædjord" i byevangen. Alt i alt var der tilsammen knapt 9 td.land, vurderet til 770 rigsdaler. Hans Nielsen må have haft økonomisk tæft, fordi han klart har øget sin økonomiske status gennem årene. Han har haft så mange penge, at han kunne låne ud. Ved hans død skyldte folk ham ialt 825 rigsdaler, de fleste havde han udlånt mod 1. prioritet i fast ejendom, f. ex. i 1759 100 rigsdaler til Lars Gummeløs, 100 rd. til Lars Andersen Bergstrøm, 52 daler til Lars Pedersen Brand mod 1. prioritet i hans hus i Ellekongestræde, og 200 daler til Hans Henrich Gase med sikkerhed i pantsat hus. Det var ikke blot Rønneboer der havde lånt penge af ham. Også Anders Hansen på Knudsker præstegård, Hans Rasmussen på 8 sg. i Rø og Hans Ibsen i Mæby havde lånt penge. Byfoged Selmer, som var skifteforvalteren skyldte boet 80 daler Det ser ud som, at han også havde forstrakt nødstedte enker med lån: Kirstine salig Poul Tomesen havde lånt 20 daler og Catrine salig Hans Kofoed skyldte 100 daler. Boets løsøre blev registreret og vurderet og afspejler et veletableret hjem. Alt i alt blev Hans Nielsens bo opgjort til 2895 daler, hvilket var en betydelig sum på den tid. Han havde klaret sig godt, så godt at han kunne afse 126 daler til malermesteren H.J.Møhlen i 1763 for bemaling af Rønne Kirkes nye loft. Disse loftsbjælker blev under en restauring i 1920’erne nænsomt nedtaget og findes idag udstillet på Bornholms museum. Fra 1756 i skiftet efter kones død omtales Hans Nielsen som kirkeværge. Kopieret fra: http://home.tiscali.dk/jvh/hansnielsen/hansnielsen.htm | Nielsen, Hans (I0929)
|
| 392 | Hans Nilsson har formentlig boet hele sit liv i Simrishamn. Han kan findes i mandtalslængderne fra 1714-33 boende i 3. rode nr. 10. I 1710 er netop dette hus øde, og i 1742 står det som afbrændt 04.08.1741. Om Hans har boet i huset på dette tidspunkt er ikke til at sige. Der to Hans Nilsson i 1742 på andre adresser, men hvilken der er den rigtige vides ikke. Det ser ud som om, at Hans og hans hustru har været væk fra Simrishamn i en kortere periode. Der er en Glasmester Hans Nilsson som døber en datter i Skatelöf i 1716. Det hænger måske sammen med, at Sverige i den periode var hærget af pest især i byerne. Så måske er de søgt ud på landet, og netop til Grimslöf i Småland, hvor hans far Nils Hanson tidligere er flyttet til omkring 1700. Hvor længe de bliver i Skatelöf har jeg ikke kunnet bestemme endnu. Ved hans død er han angivet at være 56 år gammel. D.v.s. at han skulle være født ca. 1690. Det er der dog flere ting der tale imod. Dels har han en søn født ca. 1701, dels nævnes han og hans søster i Katekeslängden i 1685, hvilket de normalt kun gør fra ca. konfirmationsalderen. Så en mere sandsynlig alder er nok snarer ca. 76 år ved sin død svarende til at være født ca. 1670. | Nilsson, Hans (I6903)
|
| 393 | Hans nævnes ikke i jordebogen 1657-58. | Nielsen, Hans (I322)
|
| 394 | Hans Olsen har gård nr. 6 matr. nr. 10 i fæste indtil han i 1652 overtager gård nr. 15 matr. nr. 14 sammen med svogeren Ole Jensen Bonde. Men allerede i 1653 skifter Ole Jensen Bonde sit fæste ud med gård nr. 13. Hans Olsen fæster fra da af gård nr. 15 alene. Der er nogle fejl her, i det at gård nr. 6 og 15 ikke nævner noget om Hans Olsen som fæster, det står kun under gård nr. 13 s 4. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Olsen, Hans (I3338)
|
| 395 | Hans tilnavn Kimmer nævnes bl.a. i hans eget skifte og efter hans halvbror Jørgen Hansen. | Kimmer, Ole Jørgensen (I9570)
|
| 396 | Hans var ude at tjene 1850-61 i Gunderslev og Vallensved sogne. | Pedersen, Hans Wilster Boelsen (I1357)
|
| 397 | Har 1664 gård nr. 7 i Balle. I matriklen sept. 1682 har Lieutnant Musbachs enke gården nu under nr. 8. Niels nævnes som den tidligere fæster. | Væver, Niels Jensen (I8202)
|
| 398 | Har boet på Italiensvej 27 i Nyk. F i en periode efter 2000. | Kristensen, Orla Wengel (I0007)
|
| 399 | Har i 1653 lånt 200 rigsdaler til Peder Nielsen mod pant i 25. selvejergård Splidsgård i Klemensker. Bliver i 1662 kaldt Kirkeværge. | Larsen, Thor (I11963)
|
| 400 | Har i 1685 besovet Margrethe Olufsdatter i Vestermarie og må betale 8 rigsdaler i bøde. (Tingbog 1685-86, side 13) | Andersen Kure, Anders (I11552)
|