Notater
Match 751 til 800 fra 908
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 751 | Nævnt i skattemandtallene 1655-1657 i Skovbygård. Det har ikke været muligt i at finde ham i stedsmålene (fæsteskifte) 1652-56. | Lauritsen, Peder (I10409)
|
| 752 | Nævnt i skiftet efter Thorkild Nielsen | Pedersdatter, Maren (I390)
|
| 753 | Nævnt i skiftet efter Thorkild Nielsen. | Pedersen, Jens (I391)
|
| 754 | Nævnt i skiftet efter Thorkild Pedersen. Men det er usikkert hvilken ægteskab hun hører til. | Pedersdatter, Anne (I392)
|
| 755 | Nævnt i skiftet efter Torkild Nielsen i Kærling Tvede 10.07.1667. Kirkebogen mangler medio 1649 til medio 1651. | Mogensdatter, Lucie (I388)
|
| 756 | Nævnt i skiftet efter Torkild Pedersen i Ring 17.03.1669. | Pedersdatter, Gyde (I387)
|
| 757 | Nævnt i skiftet efter Torkild Pedersen i Ring 17.03.1669. | Pedersen, Hans (I0663)
|
| 758 | Nævnt i tingbogen 1693 hvor hun har begået utugt og blodskam med sin fætter Jørgen Andersen. | Christensdatter, Maren (I245)
|
| 759 | Nævnt i xtraskattemandtallet 1642-1653. | Madsen, Hans (I3530)
|
| 760 | Nævnt mange gange i Nørre Herreds Tingbog 1678-84 i en sag om arven efter Anders Pedersen død ca. 1649 og et pantebrev på 100 rd udstedt 24.01.1653 i 33. selvejergård af Mads Hansen efter, at han har giftet sig med enken. Sagen ender i landsretten og Mads bliver dømt som taber af sagen. | Hansen, Mads (I11633)
|
| 761 | Nævnt som fadder 15.07.1696 | Rasmussen, Niels (I214)
|
| 762 | Nævnt som fadder 19.12.1706 | Rasmusdatter, Anna (I216)
|
| 763 | Nævnt som fadder 26.07.1696 | Olsen, Mads (I218)
|
| 764 | Nævnt som fadder 29.08.1706 | Rasmusdatter, Ellen (I215)
|
| 765 | Nævnt som sal. Hans Pedersens søn. Claus Hansen som har købt Hans' gård har været værge for Anders ved skiftet efter Hans. | Hansen, Anders (I11972)
|
| 766 | Ole havde fået tilnavnet efter sin forgænger. Han var enten fra Tærø eller Bogø. Hans ældste halvbror Rasmus Rasmussen Kimer boede på Tærø, mens han havde 5 søstre alle bosiddende på Bogø. Han havde yderligere en halvbror Hans Pedersen Stær på gård nr. 6, matr. nr 10 i Bakkebølle. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Kimer, Ole Pedersen (I3382)
|
| 767 | Ole Jensen Bonde fæster i 1651 halvdel af gård nr. 13 sammen med den gamle fæster Søren Olsen Kåre. I 1652 overtager han halvdelen af gård nr. 15 sammen med svogeren Hans Olsen. Endelig i 1653 da Søren Olsen Kåre flytter til Vintersbølle, overtager Ole Jensen Bonde hele fæster af gård nr. 13. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Bonde, Ole Jensen (I3335)
|
| 768 | Ole Jensen er ikke gift i Udby, Allerslev, Lundby eller Bårse sogne. Desværre er hverken Sværdborg eller Beldringe bevaret for perioden. Eftersom Johanne har familie begge steder kunne det ellers være gode bud på, hvor de kommer fra. | Jensen, Ole (I1271)
|
| 769 | Ole Nielsen får 2 børn begravet henholdsvig 27.06.1728 og 29.10.1730. Men præcis hvilke kan ikke afgøres. | Nielsen, Ole (I10508)
|
| 770 | Ole Pedersen Sønder i Koldby nævnes 12.04.1684 på sin salig broder Jens Pedersens arvinger i Kalundborg. Men hvis Jens først dør 1690 (skifte), så kan det vel ikke være samme Jens og Ole som nævnt i Mette Jensdatters skifte 20.06.1692 ? | Pedersen, Ole (I12260)
|
| 771 | Oluf Hattemager begraver 3 børn i 1726, 1728 og 1738. Han må være gift med en 2. hustru imellem nr. 1 og 3. Men de er ikke gift 1715-1717 i Sortebrødre, og hun er ikke død 1737-1738 i Sortebrødre sogn. Men der er flere Oluf Hatmagers; Oluf Jensen, Oluf Andersen og Oluf Lauridsen som kan have overlap, så det er svært at se hvis hustre der bliver begravet 20.03.1731, 60 år gammel. Men hun er for gammel til at kunne være Oluf Jensens hustru. | Jensen, Oluf (I12558)
|
| 772 | Omkring 1700 æter Søren Carstensen 2 stole i kirken. Mandestole, søndre gang, række nr. 17, første stade for 12 skilling og andet stade for 10 skilling. Desuden fæstes til Engen Søren Carstensens 1 stol. Kvindestole, række nr. 15, første stade for 3 skilling for livstid. (Stubbek&oøbing Pastorat, Stolestadebog, ca. 1700-) | Martener, Søren Carstensen (I7258)
|
| 773 | Omtales som Anders Jørgensens datter i Bønsvig 1696 og 1697. | Andersdatter, Karen (I10035)
|
| 774 | Omtalt som Anders Jørgensens søn i Bønsvig 1696 og 1697. | Andersen, Hans (I10017)
|
| 775 | Oplysninger om hans 2. ægteskab stammer udelukkende fra FT1801. Sønnen Anders er ikke født i Tved. Den Birgitte Sophie Høje født Hansdatter, som han logerer hos iflg. FT1801 er ikke umiddelbart familie. Hun bliver ved sin begravelse og andre steder kaldt Birgitte Sophie Naur Nielsdatter. Hansdatter må altså være en skrivefejl i FT1801. | Hansen, Christian (I1610)
|
| 776 | Oplysninger stammer fra MyHeritage og er ikke bekræftede. | Thomasen, Frederich (I3217)
|
| 777 | Oplyst af Nina Dalberg: Johan Otto von Hansen, Kaptajn ved 1. Infanteriregiment. Født 21. august 1820 på Fårevejle, Skrøbelev sogn, faldet ved Sankelmark 6. februar 1864, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 12. februar. Søn af ritmester Johan Otto Hansen og Marianne Larsen. Kadet 1839. Gift 1853 med Betty Lange (Elisabeth Charlotte Augusta Lange – født 8. august 1827, Flintholm Hundstrup), der efter mandens død blev tillagt rang med majors enker. Fik med hende fem børn. Betty flyttede med deres søn Dr. Vilhelm Emil Hansen (1863-1943) til Gudhjem i 1888. Han etablerede sig først som selvstændig læge i 1891, hvor han overtog doktor Balles praksis og boede på Casa Blanca. Han var i sognerådet 1909-1825 og i en række år sognerådsformand . Emil Hansen var en fremragende fotograf. | Hansen, Johan Otto (I3018)
|
| 778 | Ottos søn Jens må være født før 1711, hvor kirkebogen starter. Otto og Dorthe er jævnligt nævnt som faddere og gudmor i perioden 1712-29. Otto er nævnt som fadder 6 gange i perioden 1712-32. | Christophersen, Otto (I7618)
|
| 779 | Overtager 1. maj 1748 gård nr. 2 i Engelstofte fra Niels Henrichsen med hartkorn 5 tønder 2 skæpper 2 fjerdingkar. Fæstet går videre til sønnen Lars 30. oktober 1767. Men 29. juni 1769 overtager han går nr. 1 og Stephens søn Mads overtager gård nr. 2 26. januar 1774 af sin far. | Olsen, Stephen (I0689)
|
| 780 | Overtager 1617 sin fars gård nr. 9/10 i Brundby ved hans død. Nævnt i ekstraskattemandtal 1620-1658. | Bertelsen, Søren (I6530)
|
| 781 | Overtager fæstet på Garbogård 11.03.1717. | Olsen, Jens (I6795)
|
| 782 | På Torben Devantiers hjemmeside (Torben Devantier www.huguenot.dk ) stammer følgende: Bondegården Slot er en gammel fæstegård i Nørby på Holmsland, der ved matriklen 1844 matrikuleredes som nr. 67. Oprindelig har den gået under to navne, Slot og Lutzkjær, og enkelte steder finder vi den også betegnet Rudskjær. Årsagen til navnet Slots oprindelse kendes ikke; men beboerne fik kendingsnavn af gården, som i nutiden for nogles vedkommende er overgået til at blive et slægtsnavn. På Holmsland var der også personer, som gik under kendingsnavnet ’Prins’, og som yderliggående i modsat retning havde de også personnavnet ’Svin’ og ’Gris’. Iver Enevoldsen Slot er denne slægts stamfader, hvor han er født, ved vi ikke, udover at han var af strandridder Peder Hansens gods, hvorfra han 1715 fik fripas. Den 28/4 1715 fik han fæstebrev på gården Slot, og da han hørte under rektoren i Ribe, var det ham der udstedte fæstebrevet, hvori det hedder, at den ærlige og velagted mand, ’Iver Enevoldsen’, som havde sin rigtige afsked fra sin forrige husbond Peder Hansen, dateret Holmsland den 6. april 1715, havde ansøgt rektoren om en stor våning eller bol på Holmsland, kaldet ’Slot’ eller ’Ludskjær’, som var tillagt Ribe rektorat, som Iver Christensen før havde haft i fæste og for sin slette tilstand ikke længere kunde svare kongen eller husbonden sine afgifter og langt mindre holde bygningerne i forsvarlig stand, hvorfor den nu bortfæstedes til Iver Enevoldsen, der årlig skulde svare 5 rd. i rede penge i residensen i Ribe, kaldet Puggård. Fæstebrevet er dateret den 28/4 1715 (Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing herreder, 1718, fol. 84). Iver Slot, som han nu kaldes, måtte indgå på nogle forpligtigelser til den afgående fæster, men holdt ikke sit løfte, hvorfor Morten Thuesen på Hingø 1718, på sin steddatter Ane Kirstines Jensdatters vegne, indstævner Iver Slot for herredstinget, angående den forening og akkord, som Iver Enevoldsen, boende Lutzkiær på Holmsland havde indgået om Morten Thuesens steddatters livsophold og underholdning, da hun og hendes mand, Iver Christensen formedelst svaghed afstod deres iboende gård til Iver Enevoldsen. Sagen drejede sig dels om den fattige, svage kones aftægt, dels om hendes kiste- og gangklæder, som hun skulle have lov at tage med sig, hvilket Iver Slot nægtede hende. Der indkaldes forskellige vidner. Laurids Jensen i Sønderby, He sogn, forklarede, at han for fire år siden kom til Hingø, hvor Iver Enevoldsen og Niels Enevoldsen var tilstede. De akkorderede her med Ane Kirstine Jensdatters stedfader, om Iver Enevoldsen skulde have stedet Lutzkiær, hun skulle så blive hos ham, og han give hende det hun kunde have af føde og 1 td. byg eller skulde det blive bedre for han, vilde han give hende 1 td. byg mere. Det oplystes imidlertid, at Laurids Jensen ikke var noget uvildigt vidne, da han var Ane Kirstine Jensdatters kødelige broder. Dernæst måtte Laurids Knudsen fra Sønder Rødklit frem for at vidne. Han forklarede, at han tilligemed Peder Graversen fra Nørre Bandsby for fire år siden var i Nysogns kloster i degnens gård, da Iver Enevoldsen lige var flyttet til Lutzkiær, og her hørte han, at Iver Enevoldsen lovede Morten Thuesen, at dersom steddatteren vilde blive hos ham, vilde han give hende føde og klæder på livstid og vilde hun ikke blive hos ham, vilde han årlig give hende 1 td. rug og 1 td. byg, men blev lykken bedre for ham, skulde han yderlig give hende en halv tønde byg. Anders Nielsen i Hovvig vidnede, at han 2. pinsedag tillige med Jens Christensen i Tamberg efter Morten Thuesens begæring efter prædiken i Nysogns kloster i kirken var hos Iver Enevoldsen....... Sagen udsættes fire uger, men hvilket udfald den fik, fik jeg ikke lejlighed til at undersøge, videre herom læses i justitsprotokollen for Ulfborg-Hing herreder, den 29/6 1718. Seks år efter er det atter galt med Iver Enevoldsen Slot, da Laurids Nielsen i Sønderby indstævner Iver Enevoldsen, boende i Slot ved Poller, fordi han havde ladet sin karl beså Laurids Nielsens ager med ’Vallingkorn’ (vårrug) på Gammelsogns mark ved Bollerup, som han selv forhen havde pløjet. Stævningen blev givet til naboen, Peder Pollers søn, Mads Pedersen, fordi Iver Enevoldsen mandag otte dage i forvejen var rejst fra Nymindegab til Hamborg, og dette var sikkert årsagen til, at han ikke mødte for retten. Flere vidner var indkaldt. Ved et nyt retsmøde mødte herredsfoged Blanchberg på Iver Slots vegne og protesterede, fordi formaliteterne ikke var i orden. Atter indstævnes Iver Slot, hans kone og tjenestekarl Lars Sylvestersen angående ageren i Gammelsogn, der kaldtes ’Slots ager’. Herredsfogden mødte for Iver Slot og forklarede, at han var den fjerde mand, som havde Slot i fæste siden landmålingen (d.v.s. siden 1682), han måtte ugerne formene, at en del af samme steds ejendom var forvildet og at han først afvigte år fik kundskab om, at den omstridte ager rettelig skulle henhøre, og ved landmålingen være målt og takseret under Slot. Senere mødte Peder Prang for Laurids Nielsen og forklarede, at i mange år før Laurids Nielsens tid og forklarede, at i mange år var ageren ikke drevet, avlet eller begæret at stedet Slot, men til det sted i Sønderby, Laurids Nielsen nu påboende, hvilket kunde bevises ved mange vidnesbyrd, at det havde været således upåtalt og upåanket i over 50 år. (videre ikke undersøgt i sagen).(Justitsprotokollen, den 21/5, 9/8 1724, 23/8 1724). | Slot, Iver Enevoldsen (I2302)
|
| 783 | P.g.a. af flere huller i kirkebogen c. 1660-1718, i sær for vielser, er det svært at være helt sikker på far/søn forholdet. Da der ofte bliver brugt som "Andersis" i stedet for Anders Nielsens, er der store muligheder for fejl. Ane Andersis bliver begravet 05.03.1715 i Sandby, men det er ikke muligt at afgøre om det Anders Nielsens hustru. | Nielsen, Anders (I0546)
|
| 784 | P.g.a. manglende konsekvens i navngivningen af personer i kirkebogen er der nogle problemer omkring Jens Rasmussen. Tilsyneladende er han gift 3 gange og får mindst 9 børn. Men hvor det i starten virker som om der kun er én Jens Rasmussen, får man indtryk af, at der er flere i tiden efter 1700. Sorterer man Jens Rasmussen i Vinderup fra, er der stadig 3 tilbage i tiden 1700-10, da der nævnes flg: Ane Jens Rasmuss, Birgitte Jens Rasmuss og Citze Jens Rasmuss. Nævnt på den måde er der normalt tale om hustruer. Men p.g.a. inkonsekvensen kan der også være tale om døtre, som normalt ville være benævnt f.eks. Ane Jens D. Hvilke der er døtre om hvilke der er den 3. hustrue kan ikke afgøres. | Rasmussen, Jens (I5921)
|
| 785 | Parret glimrer ved deres fravær i altergangslisten. Der er mange Niels’er med forskellige titler. Men kun 1 Niels Skomager og kone i januar 1731, altså for brylluppet, og kun 1 Niels Hansen (uden titel og hustru) omkring påsken 1731. | Hansen, Niels (I3887)
|
| 786 | Peder begraver 1 søn samme dag som han døber den næste. Denne første søn, har jeg ikke kunnet finde i kirkebogen. | Andreasen, Peder (I8505)
|
| 787 | Peder Christensens hustru fra Tågerup (Reerslev) er gudmor 2 gange til Lars’ børn. Iflg. FT 1787 og 1801 hedder hustruen Karen Hansdatter. Peder er født ca. 1719 og kunne således være en storebror til Lars. Måske kommer Lars eller Marthe fra Reerslev sogn. Kirkebogen er først bevaret fra 1814, så det er ikke muligt at komme videre. Der er heller ingen skifter for perioden. Lars Christensen i Ørslev mister en datter i 1763 og igen efter påske 1770. Det kunne være døtre af første ægteskab, men de er ikke at finde i kirkebogen. | Christensen, Lars (I1516)
|
| 788 | Peder Jensen Brunbye i Ørby er ikke samme person ! | Jensen, Peder (I6148)
|
| 789 | Peder Nielsens status hænger lidt i en tynd tråd, og bygger mest på fadderskab. | Nielsen, Peder (I9867)
|
| 790 | Peders forbindelse til hans forældre er "bekræftet" ad omveje. Ved hans eneste datters vielse er Ole Clausen i St. Røttinge forlover for hende. Han er hendes søskendebarn = fætter. Ole Clausen er født ca. 1745, som mangler i Snesere kirkebog. Men han er konfirmeret 1763 17 år gl., og bor da hos "hans fader" i St. Røttinge. Hans far må derfor være Claus Hansen. Dermed er Claus Hansen Peder Hansens bror. Har desuden fæstet 2 øde jorde med hartkorn 2 td 1 skp 2 fjk 1 alb efter fæstebrev af 13.08.1761 og 12.12.1765 på Allerslev Mark og Grave Jorden under Oremandsgård. I hans skifte fortæller enken, at hun og hendes mand selv og for egen bekostning på deres halvgård har bygget/ombygget et 11 fags hus til avling og 3 fags stue med nyt loft, vinduer etc. På en øde grund har de bygget et beboelses hus på 7 fag med værelser og skorsten, samt et 21 fags hus. Disse forbedringer og nybyggelser håbede hun og hendes mand at datteren "skulle nyde frugten af". Hun tilbyder at 2 uvildige mænd skal vurdere alt dette, formentlig for at godsejeren skal overtage det hele mod betaling. Men til enkens "stor sorg og bedrøvelse", så afviser herskabet. Hun bliver tilbudt at blive boende mod betaling i henhold til fæstebrevet, og det tager hun imod. | Hansen, Peder (I0787)
|
| 791 | Peders tidlige historie er ikke helt klar. Der er en Peder Jensen på gård nr. 23 i Kalvehave fra 1618-30 iflg. Jordebogen. 1632 Kaldes han for første gang Peder Jensen Børring og fortsætter til 1657 på samme gård. Ekstraskattelisterne er lidt kaotiske for gård nr. 23 og 24. Det virker lidt sammen blandet. Der er en Peder Hansen, Peder Jensen, Peder Jyde og Peder Jensen Jyde. Desuden varierer gårdnumrene. Så det er noget forvirrende. Men fra 1627 er Peder Jensen Børring på gård nr. 23 og Peder Hansen Jyde på gård nr. 24. Det er altså ikke overenstemmelse mellem jordebogen og skattelisterne. Men jeg hælder mest til jordebogen, da den er mest konsekvent. Desuden er der yderligere en oplysning som er interessant. 1613-14 over tager Niels Hansen sin far Hans Børrings gård i Kalvehave. En Hans Nielsen har netop gård nr. 23 i 1609-10. Problemet er så at Niels Hansen kun nævnes på gården 1617-18 – året før Peder Jensen senest overtager gården. I perioden 1610-17 er det en Jens Nielsen som har gården. Så hvordan det hænger sammen familiemæssigt, må stå hen i det uvisse. Fra Vordingborg, Lekkende og Jungshoved Lens Regnskab. Han nævnes som skovfoged 1631-38 og Bondefoged/Tredingsfoged 1632-57. Han er nævnt i oldengældslisterne 1626-1650 som Børring og Jensen lidt i flæng. Her bliver han også kaldt Tredingsfoged en enkelt gang. Det er ikke lykkedes mig at finde ham i Stedsmålslisterne. Så hvem og præcis hvornår han overtager gården er ikke kendt. Han nævnes fast i ekstraskattelisterne fra 1627-57. Der burde være en datter mere. 20.04.1645 får han kvittering på en levering af lægtesøm, som skal til Kalvehave Færgegård, hvor Bårse herreds bønder holder vagt under krigen mod svenskerne. | Børring, Peder Jensen (I3301)
|
| 792 | Perioden 1783-juni 1787 er ukendt. De to børn født c. 1785 og 1786 er endnu ikke fundet. | Kornelius, Hans (I2027)
|
| 793 | Personalhistorisk Tidskrift, 1886, s 274 uddrag: "Er i sin Ungdom opdragen i Amsterdam og der anført til Negotien. Hand er ved tiltrædende Skiønshomhed vorden afsendt til Danmark for at antage sig de hollandske Commissioner og allermeest Commercien med Jylland, hvor hand skal have drevet stoor Negotie." og "Udj Aaret 1703 tilfalt min salig Fader en Arfv efter en Faster i Embden, som min ældste Broder, som for mange Aar siden er bortdød, blefv skikket til Holland for af afhænte, hvilken hand med Proces, stoore Omkostninger og Rabat endelig fik indcasserit. | de Witt, Foch Albrecht (I2536)
|
| 794 | Peters død står i "Verzeichnis der Succession der Collonell-Herren oder Obristen und Bürgerkapitaine". Hans kaldes for Peter Florwy. Det skulle være en sammentrækning af Flor og Wyhe. Igen en henvisning til høgen i deres våbenskjold. Selve begravelsen nævnes også i Skt. Petri kirke kirkebog, Hamborg. Hans våbenskjold findes 2 gange i Hamborg Staatsarchiv. Både i "Wappenbuch der Kriegskommissare" og i "Wappenbuch der Bürgerkapitäne" (Kilde: Geschlechterreihen St. Laurentii-Föhr, Teil II, af Lorenz Braren) | Flor, Peter (I4994)
|
| 795 | Poul Madsen nævnes som Mads Jacobsens søn i Tingbogen 1715-42, s 463b. Han må være ført før 1720. Kirkebogen starter i 1718 men har mange huller. | Madsen, Poul (I9335)
|
| 796 | Povel Pedersen nævnes i ekstraskattemandtallet til 1637 samt 1639-1641. Gård nr. 2 Hans Bendtsen nævnes i ekstraskattemandtallet 1637-1639 samt 1642-1657. Gård nr. 2 til 1649 herefter gård nr. 1. | Bendtsen, Hans (I9651)
|
| 797 | Rasmus Jensen bliver kaldt Rasmus Skoemager igennem hele kirkebogen på nær ved sin begravelse. Den ældste søn er født i perioden 1700-10, hvor der ikke er foretaget indførsler i kirkebogen. Vi får ikke meget at vide om hverken ham eller familien gennem kirkebogen. Ved børnenes dåb deltager mest andre håndværkere. Til at kaste lidt glans over dåbene deltager dog Hr. og Mad. Poschodan, Etatsråd von Osten, Henrik Høyer og hustru. Desuden deltager Skomagersvend Anders Andersen både i 1712, 1714 og 1716, så man må formode at han er svend hos Rasmus. I listen over deltagere i nadver kan Rasmus med hustru og ældste søn Jens følges regelmæssigt. De deltager sidste gang 24.04.1729. Næste gang 07.05.1730 deltager "Rasmus Skoemagers Enche" og derefter nævnes hun ikke mere. Hun bliver formentlig gift igen. Men det eneste mulige ægteskab jeg kan finde er 01.04.1731 mellem Niels Hansen og Catrine. Men hendes efternavn bliver ikke nævnt. Den 15.04.1731 deltager børnene Jens og Eva sammen i nadveren. Rasmus’ hustru formodes at være Catrine Høyer, men hendes navn er endnu ikke bekræftet i en kilde. De er nok gift i perioden 1700-10, hvor kirkebogen ikke er ført. Om der er en forbindelse til Henrik Høyer, som er fadder ved Anders’ dåb og hvis hustru er fadder ved Evas dåb, vides ikke, men det antages at han er Cathrines bror (iflg. Gudmund Jensen) | Skoemager, Rasmus Jensen (I0654)
|
| 798 | Rasmus Kidehage nævnes 1707 og 1719 i Roneklint. Er det samme samme Rasmus ? Åbenbart for 1709 fæster sønnen Hans halvdelen af hans gård i Roneklint | Kiddehauge, Rasmus Nielsen (I10207)
|
| 799 | Rasmus Lauritsen nævnes i ekstraskattemandtallet 1610-14, 1621-22 og 1624-37. Sidste gang til penge- og kornskatten til Skt. Hans 1637. Næste skat til Mortensdag 1637 har Hans Nielsen overtaget gården. | Lauritsen, Rasmus (I320)
|
| 800 | Rasmus Nielsen, som har gård nr. 3 i Vintersbølle 1647-55, fæster 1655 "Kidehafve". Kiddehauge nævnes ikke selvstændigt i matr. 1682. Er det et tilfældigt navnesammenfald ? Det kan næppe være den samme Rasmus Nielsen, men det kunne være en farfar. Der er et skifte efter Rasmus Nielsen Brager, Kidhauge 1680, s 324, men han har "kun" 2 dötre og en søn Hans. | Kiddehauge, Rasmus Nielsen (I10207)
|