Notater |
- I 1677 overtages fæstet af Lars Pedersen fra Langø. Han får hurtigt tilnavnet "Børring", og der skal udvises stor forsigtighed med de 2 Børringer i Bakkebølle.
- Lars Pedersen Børring overtager 1660 gård nr. 1 i Bakkebølle som han fæster for kun 4 rigsdaler i indfæstning. Om det skyldes naturkatastrofen i 1657 eller svenskerne hærgen vides ikke.
I 1660 er gården den der takseres højest i evne til at yde landgilde, selvom den ikke er på tidligere højt niveau. Landgildet bliver ydet, mens halvdelen af gårdene faktisk ikke yder noget.
I skiftet efter Maren i 1664 kan man se hvor veldrevet gården var. På trods af en stor besætning på 8 heste, 15 kreaturer, 37 svin, får og lam der er blevet fodret hele vinteren, er gårdens beholdning af korn stadig ca. 26 tdr. byg, havre, ærter, boghvede, hvede, rug og malt. Dette variende opbud af afgrøder er dyrket på ca. 15 tdr. land.
I 1670 var Lars formand for de mænd der skal vurdere ødelæggelserne på Ørslev kirke efter svenskernes hærgen. I 1671 var han formand for de 8 mænd, der skal "syne Skovenes Tilstand i Hans Printzelige Højheds Skove i Stenby Birk". I Stensby Tingbog kan man se, at han "sidder stokke" - er tingvidne sammen med Vestenbæk bønderne og at han leverer båndstager til Københavns Bryghus sammen med dem. Gården betragtes som en Vestenbækgård, skønt den reelt er en Bakkebøllegård.
I mandtalslisten fra 1671 ses, at der ingen børn er. Desuden ses "Sognerytteren og hans kone". Der skulle dengang stilles 1 rytter med hest for hver 8 tdr. hartkorn. Men alligevel er det det eneste sted i Bakkebølle, hvor man ser en "Rytter".
I 1672 er Kalvehave og Langebæk blevet et rytterdistrikt. Ritmester Urne på Lindersvold prøver derfor at få folk til at drive jorden på de øde gårde i distriktet. I tingbogen er en sag hvor Ritmesteren kræver at Lars flytter til Kalvehave. Ridefoged Peder Hammer kan dog ved hjælp af fæstekvitteringer bevidne, at Lars var rejst fra Kalvehave før 1661, og derfor ikke har pligt til at flytte tilbage.
Da Lars' bror Morten dør i 1676 flytter Lars til Langebæk og overtager hans mølle.
I 1701 flytter han til Skovhuse sammen med sin sidste hustru, for at overtage en lille ejendom ejet af Peder Olsen og Bodil Mortensdatter, hans brors datter.
Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen
- Fra Chr. V's Markbog
Anno 1682 dend 27 September Er Landmaalingen begyndt
Uci Wordingborg Ampt Kalhauf Sogen og Langebecs Mölle, beboes af Lars Pedersen Böhring og tilhorer Hans Kongl. Maijes: Till fornfufet Mölle findis Trej Marker, huor af Een huer Tredje Aar huiler, hvis Nafne ere Damme Marcke som I Aar er biugmarck, Mellem Marcken som I Aar er Rougmarck, Sand Marcken Som I Aar er fælled, först beggyndt udi Damme Marcken, huor udi befindis effterschrefne 22 Ager, ???
Mellem Marcken bestaar I 32 Agre, og for Endvidere 1 stöche ?. Sand Marcken bestaar I 21 Agre, og for Endvidere 2 st[öcher] ? Findis tilforuden Et Vænge kaldis Grassvænge, som er oprödet af Engen Iblant Tiörne og Stubber, huor udi Befindes Efterschrefne 13 Agre ??. Findis og herforuden lidet Östen og Neden for forschrefne Mölle en anden Liden Mölle, med en Ofuerfalds Qværn, som Berettis af Mölleren Sielf af __eher Bekosted, hafuer Ellers /: uden Naar meget Törre (Er) :/ altid wind noch til Mahling, Saa og Temmelig Goed Sögning.
|