Andre begivenheder:

• Referencenummer: 7442
• Fadder: 4 apr. 1725, i Stubbekøbing kirke til Dorothea Engberg, hans hustrus søster Anna datter.
• Fadder: 7 mar. 1734, i Stubbekøbing kirke til Margrethe Sophie Rauch, hans hustrus søster Birthe Cathrines datter.
• Fadder: 20 jun. 1735, i Maribo kirke til Abigel Glochsein, hans hustrus søster Anna Elisabeths datter.
• Forlover: 26 mar. 1749, i Hellingåndskirke, København til Elisabeth Cathrine Rauch, hans hustrus niece, og Marcus Ulsøe Hortulan

Notater:

"Den Store Danske" - Gyldendals åbne Encyklopædi

Salomon v. Qvoten, Salomon Paulsen v. Qvoten, senest 1690-1749, teaterentreprenør. Antagelig født i Tyskland. v.Q.s teaterbande hævede sig ikke over tidens andre omvandrende tyske trupper, men når han alligevel fik sin særlige plads i dansk teaterhistorie, skyldes det hans stilling som konkurrent og modsætning til den første danske skueplads og dermed til Ludvig Holbergs komedier ved deres fremkomst 1722. v.Q. havde 1715 tjent otte år i fodgarden og ernærede sig derefter som "Okulist, sten- og broksnider samt tandbrækker". Sandsynligvis har den Harlekin eller bajads, som charlatanerne plejede at have i deres bod, draget ham over i dramatisk virksomhed i hvert fald havde han fra 1718 kgl. privilegium til at opføre komedier i Kbh., såvel med marionetter som med levende gøglere; blandt de steder han benyttede til sit foretagende var "skræddernes lavshus" i Brolæggerstræde. Hans forestillinger må have interesseret publikum, siden Holberg karikerede dem i Ulysses von Ithacia eller En tysk Komedie, og endog i Hexerie eller Blind Allarm (der dog først opførtes 1750) satte v.Q. selv op på scenen med navns nævnelse og lod ham være krænket over Holbergs satire; en komedie var for ham kun "toutafait", hvis "alting blev ageret udi Luften" og på baggrund af denne opfattelse måtte Holbergs teater synes ham at bestå af "mavre Comoedier". Ved Kbh.s brand 1728 fortærede ilden v.Q.s teaterudstyr og dermed hans virkemidler, men han fortsatte sit erhverv som tandbrækker og vågede pågående over, at ingen gik ham i næringen. Efter tronskiftet 1746 var han atter på færde med nye teaterplaner som hans søn Julius Henrik (begr. 5.3.1754) fortsatte efter hans død. Også han var tandmedicus, da han 20.11.1747 i St. Kongensgade åbnede en "privilegeret tysk og dansk Skueplads" hvor han gav to ugentlige forestillinger på tysk og to på dansk, også Holbergs komedier. Ligesom faderens virksomhed havde været en konkurrence til den første danske scene, således var sønnens foretagende tænkt som en konkurrent til den anden skueplads, men den blev snarere til gavn for den, idet kunstnere som N. H. Clementin, M. U. Hortulan og madam Linkiewitz, der senere vandt berømmelse som Holbergske skuespillere, fik deres første udvikling på J. H. v. Qvotens scene. Hans entreprise varede kun kort; allerede i maj 1748 gav han sin sidste forestilling; siden ernærede han sig ved sin tandprofession, solgte brokbånd og udlejede maskeradedragter. Begge v.Q.erne er typiske 1700-tals repræsentanter for de foretagsomme charlatan-kvaksalvere der nød anseelse i datiden og havde "comoedianter" i deres brød.tandlæge; han solgte desuden brokbånd og udlejede maskeradedragter; derefter forsvinder han.

Julius blev gift med Gunder Margrete Rasmusdatter Martner den 23 jul. 1723 i i salig Rasmus Jespersens hus, Stubbekøbing. Gunder (datter af Rasmus Jespersen Martner og Anna Elisabeth Smidt) blev født i 1705 i Stubbekøbing; blev døbt den 26 Okt 1705 i Stubbekøbing kirke; døde i efter 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anne Sophia Helena von Qvoten blev født i 1723 i Stubbekøbing; blev døbt den 23 mar. 1723 i Stubbekøbing kirke.