Notater
Match 901 til 950 fra 1,032
# | Notater | Knyttet til |
---|---|---|
901 | Peder er den af Frands' sønner, som der er størt tvivl om. | Frandsen, Peder (I588)
|
902 | Peder Jensen Brunbye i Ørby er ikke samme person ! | Jensen, Peder (I6148)
|
903 | Peder Nielsens status hænger lidt i en tynd tråd, og bygger mest på fadderskab. | Nielsen, Peder (I9867)
|
904 | Peders forbindelse til hans forældre er "bekræftet" ad omveje. Ved hans eneste datters vielse er Ole Clausen i St. Røttinge forlover for hende. Han er hendes søskendebarn = fætter. Ole Clausen er født ca. 1745, som mangler i Snesere kirkebog. Men han er konfirmeret 1763 17 år gl., og bor da hos "hans fader" i St. Røttinge. Hans far må derfor være Claus Hansen. Dermed er Claus Hansen Peder Hansens bror. Har desuden fæstet 2 øde jorde med hartkorn 2 td 1 skp 2 fjk 1 alb efter fæstebrev af 13.08.1761 og 12.12.1765 på Allerslev Mark og Grave Jorden under Oremandsgård. I hans skifte fortæller enken, at hun og hendes mand selv og for egen bekostning på deres halvgård har bygget/ombygget et 11 fags hus til avling og 3 fags stue med nyt loft, vinduer etc. På en øde grund har de bygget et beboelses hus på 7 fag med værelser og skorsten, samt et 21 fags hus. Disse forbedringer og nybyggelser håbede hun og hendes mand at datteren "skulle nyde frugten af". Hun tilbyder at 2 uvildige mænd skal vurdere alt dette, formentlig for at godsejeren skal overtage det hele mod betaling. Men til enkens "stor sorg og bedrøvelse", så afviser herskabet. Hun bliver tilbudt at blive boende mod betaling i henhold til fæstebrevet, og det tager hun imod. | Hansen, Peder (I0787)
|
905 | Peders tidlige historie er ikke helt klar. Der er en Peder Jensen på gård nr. 23 i Kalvehave fra 1618-30 iflg. Jordebogen. 1632 Kaldes han for første gang Peder Jensen Børring og fortsætter til 1657 på samme gård. Ekstraskattelisterne er lidt kaotiske for gård nr. 23 og 24. Det virker lidt sammen blandet. Der er en Peder Hansen, Peder Jensen, Peder Jyde og Peder Jensen Jyde. Desuden varierer gårdnumrene. Så det er noget forvirrende. Men fra 1627 er Peder Jensen Børring på gård nr. 23 og Peder Hansen Jyde på gård nr. 24. Det er altså ikke overenstemmelse mellem jordebogen og skattelisterne. Men jeg hælder mest til jordebogen, da den er mest konsekvent. Desuden er der yderligere en oplysning som er interessant. 1613-14 over tager Niels Hansen sin far Hans Børrings gård i Kalvehave. En Hans Nielsen har netop gård nr. 23 i 1609-10. Problemet er så at Niels Hansen kun nævnes på gården 1617-18 – året før Peder Jensen senest overtager gården. I perioden 1610-17 er det en Jens Nielsen som har gården. Så hvordan det hænger sammen familiemæssigt, må stå hen i det uvisse. Fra Vordingborg, Lekkende og Jungshoved Lens Regnskab. Han nævnes som skovfoged 1631-38 og Bondefoged/Tredingsfoged 1632-57. Han er nævnt i oldengældslisterne 1626-1650 som Børring og Jensen lidt i flæng. Her bliver han også kaldt Tredingsfoged en enkelt gang. Det er ikke lykkedes mig at finde ham i Stedsmålslisterne. Så hvem og præcis hvornår han overtager gården er ikke kendt. Han nævnes fast i ekstraskattelisterne fra 1627-57. Der burde være en datter mere. 20.04.1645 får han kvittering på en levering af lægtesøm, som skal til Kalvehave Færgegård, hvor Bårse herreds bønder holder vagt under krigen mod svenskerne. | Børring, Peder Jensen (I3301)
|
906 | Perioden 1783-juni 1787 er ukendt. De to børn født c. 1785 og 1786 er endnu ikke fundet. | Kornelius, Hans (I2027)
|
907 | Personalhistorisk Tidskrift, 1886, s 274 uddrag: "Er i sin Ungdom opdragen i Amsterdam og der anført til Negotien. Hand er ved tiltrædende Skiønshomhed vorden afsendt til Danmark for at antage sig de hollandske Commissioner og allermeest Commercien med Jylland, hvor hand skal have drevet stoor Negotie." og "Udj Aaret 1703 tilfalt min salig Fader en Arfv efter en Faster i Embden, som min ældste Broder, som for mange Aar siden er bortdød, blefv skikket til Holland for af afhænte, hvilken hand med Proces, stoore Omkostninger og Rabat endelig fik indcasserit. | de Witt, Foch Albrecht (I2536)
|
908 | Peters død står i "Verzeichnis der Succession der Collonell-Herren oder Obristen und Bürgerkapitaine". Hans kaldes for Peter Florwy. Det skulle være en sammentrækning af Flor og Wyhe. Igen en henvisning til høgen i deres våbenskjold. Selve begravelsen nævnes også i Skt. Petri kirke kirkebog, Hamborg. Hans våbenskjold findes 2 gange i Hamborg Staatsarchiv. Både i "Wappenbuch der Kriegskommissare" og i "Wappenbuch der Bürgerkapitäne" (Kilde: Geschlechterreihen St. Laurentii-Föhr, Teil II, af Lorenz Braren) | Flor, Peter (I4994)
|
909 | Poul Madsen nævnes som Mads Jacobsens søn i Tingbogen 1715-42, s 463b. Han må være ført før 1720. Kirkebogen starter i 1718 men har mange huller. | Madsen, Poul (I9335)
|
910 | Povel Pedersen nævnes i ekstraskattemandtallet til 1637 samt 1639-1641. Gård nr. 2 Hans Bendtsen nævnes i ekstraskattemandtallet 1631, 1637-1639 samt 1642-1657. Gård nr. 2 til 1649 herefter gård nr. 1. | Bendtsen, Hans (I9651)
|
911 | Rasmus Jensen bliver kaldt Rasmus Skoemager igennem hele kirkebogen på nær ved sin begravelse. Den ældste søn er født i perioden 1700-10, hvor der ikke er foretaget indførsler i kirkebogen. Vi får ikke meget at vide om hverken ham eller familien gennem kirkebogen. Ved børnenes dåb deltager mest andre håndværkere. Til at kaste lidt glans over dåbene deltager dog Hr. og Mad. Poschodan, Etatsråd von Osten, Henrik Høyer og hustru. Desuden deltager Skomagersvend Anders Andersen både i 1712, 1714 og 1716, så man må formode at han er svend hos Rasmus. I listen over deltagere i nadver kan Rasmus med hustru og ældste søn Jens følges regelmæssigt. De deltager sidste gang 24.04.1729. Næste gang 07.05.1730 deltager "Rasmus Skoemagers Enche" og derefter nævnes hun ikke mere. Hun bliver formentlig gift igen. Men det eneste mulige ægteskab jeg kan finde er 01.04.1731 mellem Niels Hansen og Catrine. Men hendes efternavn bliver ikke nævnt. Den 15.04.1731 deltager børnene Jens og Eva sammen i nadveren. Rasmus’ hustru formodes at være Catrine Høyer, men hendes navn er endnu ikke bekræftet i en kilde. De er nok gift i perioden 1700-10, hvor kirkebogen ikke er ført. Om der er en forbindelse til Henrik Høyer, som er fadder ved Anders’ dåb og hvis hustru er fadder ved Evas dåb, vides ikke, men det antages at han er Cathrines bror (iflg. Gudmund Jensen) | Skoemager, Rasmus Jensen (I0654)
|
912 | Rasmus Jespersens enke skylder 4 rigsdaler 4 mark til boet efter Gårdmand Rasmus Pedersen Bødker i Bakkebølle. Der står ikke for hvad. 1721-26, side 160 | Smidt, Anna Elisabeth (I7155)
|
913 | Rasmus Lauritsen nævnes i ekstraskattemandtallet 1610-14, 1621-22 og 1624-37. Sidste gang til penge- og kornskatten til Skt. Hans 1637. Næste skat til Mortensdag 1637 har Hans Nielsen overtaget gården. | Lauritsen, Rasmus (I320)
|
914 | Rasmus må have været gift 2 gange. Tiel Pedersen begraves 24.03.1717, og Rasmus overtager hans gård. Mon ikke også han er gift med enken ? Rasmus' første barn bliver først døbt ca. 1729 - 12 år efter. Det må være fordi den første hustru er død, og at Rasmus bliver gift igen. Men der er ingen begravelse og intet skifte op til 1729. Der er ingen vielser i Hammer 1717-1740 - altså hverken 1. eller 2. gang. Hans anden hustru er ca. 20 år yngre end ham. Er fadder 5 gange 1718-20 og så ikke mere - lidt mærkeligt. Hans hustru er ikke nævnt som fadder. Han begraver 3 børn uden navn. | Frandsen, Rasmus (I656)
|
915 | Rasmus Nielsen, som har gård nr. 3 i Vintersbølle 1647-55, fæster 1655 "Kidehafve". Kiddehauge nævnes ikke selvstændigt i matr. 1682. Er det et tilfældigt navnesammenfald ? Det kan næppe være den samme Rasmus Nielsen, men det kunne være en farfar. Der er et skifte efter Rasmus Nielsen Brager, Kidhauge 1680, s 324, men han har "kun" 2 dötre og en søn Hans. | Kiddehauge, Rasmus Nielsen (I10207)
|
916 | Rasmus nævnes som søstermand til Annes 3 brødre i tingbogen 1677 ved 12-mands dommen om retten til 7. og 13. slg. Rasmus Hansen er muligvis blevet gift igen. En Rasmus Hansen døber 29. sep. 1694 en søn Hans,7 mdr. efter at hans anden søn Hans begr. 29. jan. 1694. Hans hustru begr. 3. okt. 1694 og den lille søn 2. dec. 1694. Vielser i kirkebogen starter først 1691, og der er ikke fundet et skifte efter den mulige 2. hustru Karen. Svogeren Lars Pedersen har udstedt et pantebrev på 80 slettedaler 1. november 1677 til Rasmus formentlig med pant i 9.slg. i Østermarie. 29. august 1690 er 40 slettedaler betalt. | Hansen, Rasmus (I11353)
|
917 | Rasmus Rasmussen (Druchen) har fæstet på gård nr. 2 i Engelstofte 1682, Chr. V's Markbog. Han er en mulig far til både Mads Druchen og Jens Rasmussen Druchen, Næsby. | Druchen, Mads Rasmussen (I7928)
|
918 | Reelt ved jeg ikke om Bernt er søn af Edvard Johansen, da hans dåb ikke er fundet. Men han er ofte fadder til sine søskendes børn og omvendt. | Edvardsen, Bernt (I12570)
|
919 | Rådmand Rasmus Bertelsen døber en datter Kirstine både 01.08.1646 og 25.07.1647 i Stubbekøbing kirke. Han døber ikke andre børn. Han begraves 28.08.1652 i Stubbekøbing. Hans første hustru Johanne Rasmusdatter er død 1643. Hans 2. hustru hedder Margrethe (gudmor 30.11.1646) | Rasmusdatter, Kirsten (I7235)
|
920 | Søndersø kirkebog mangler i perioden 1702-1719. | Hansen, Jørgen (I1930)
|
921 | Sønnen Søren døber en datter Sidse 06.10.1811 i Ll. Lyngby kirke. | Lyngh, Vilhelm (I8031)
|
922 | Sønnerne kan ikke bekræftes i kirkebogen, da den først er bevaret fra 1732. Men disse 5 er valgt fordi de ofter deltager som faddere til hindandens børn. Størst usikkerhed er der om Mogens Andersen, da der også er en Anders Mogensen i Klegod. Han får blandt andet to døtre omkring 1710-15. | Andersen, Anders (I4645)
|
923 | Sag i tingbogen 01.12.1685 om en tjenestepige som ikke, som ikke var blevet på sin plads(1680-87, opslag 471) | Holst, Niels Hemmingsen (I6759)
|
924 | Selvejergård nr. 9 i Vestermarie regne i 1671 for en Officersgård. D.v.s. at landgilde/skat går til underhold af den Bornholmske Milits - ofte navngivne personer. Således er landgildet i 1671 at levere til Leutnant David Badicher. Ved Annes skifte nævnes en pantebrev med pant i 40. slg i Rutsker for 100 slettedaler udstedt af Jacob Hansen. | Ibsen, Peder (I1667)
|
925 | Sidsel Svans Birgitte er fadder ved Laurits Olsens søns dåb 4. pT 1687. Det kan dog ikke være datteren Birgitte, eftersom hun er moderen til dåbsbarnet. Det tyder på, at Sidsel ikke er gift igen, siden hun beholder tilnavnet Svan. | Pedersdatter, Sidsel (I3230)
|
926 | Sidste gang nævnt i kirkebogen 1780. Ikke fundet i FT 1787. | Sørensen, Marcus (I8406)
|
927 | Sidste skift er dateret 11. maj 1754. Herefter er der en lakune til 2. april 1756. | Boesen, Søren (I3465)
|
928 | Sikkert død i Mern. | Brus, Lars Jensen (I3321)
|
929 | Sikkert sammen Hans Aristsen som er på 54. slg. Risbygård 1632-36. De 3 børn er kun på grundlag af indicier. | Aristsen, Hans (I11918)
|
930 | Sjællands Stifts Landebog 1567 er en oversigt over kirkens jorder. Side 80, I Ø. Egesborg har Hans Goddag fra Rødstofte fæstet en af kirkens marker på skæpper land på Rødstofte mark. Han betaler 2 (fs = slettemark/fjerdingkar ?) | Jensen Goddag, Niels (I38)
|
931 | Skelby og Gunderslevholm - træk af sognenes historie III fortæller flg. som de har fra Steensfeldt: Dorthe Hansdatter, en gårdmandsdatter fra Glumsø, som tjente hos Præsten i Skelby. Hun var trolovet med Jens Knudsen i Tyvelse under Herlufsholms gods. Hun lod beskikkede mænd bringe hans fæstegave tilbage og lod ham vide, at hun ikke ville lade sig vie til ham, fordi det var hendes forældre, der havde nødet og tvunget hende til forlovelsen. Jens Knudsen tog meget besindigt imod fæstegaven og erklærede, at hvis Herlufsholms forvalter ville godkende det kunne trolovelsen godt ophøre. Da inspektøren på Næsbyholm udspurgte pigen, hvad hun havde imod sin fæstemand, svarede hun, at hun ikke havde nogen kærlighed til ham. Hvad Steensfeldt ikke vidste, var at de senere alligevel blev gift. | Knudsen, Jens (I5210)
|
932 | Skifte efter ham og hustruen 15.04.1813. Da de er barnløse remses begges familier op. | Bang, Mathias (I5647)
|
933 | Skifte iflg. registeret s 212, 1704-18, som ikke kan findes i protokollen. Hun er ikke begravet iflg. kirkebogen fra 1710. | Rasmusdatter, Maren (I9886)
|
934 | Skifte ikke bevaret | Nielsdatter, Margrethe (I8100)
|
935 | Skifte ikke bevaret | Clausdatter, Else (I8098)
|
936 | Skifte protokollen mangler 1727-1736 og starter først i september 1737. | Nielsen, Frands (I0633)
|
937 | Skifteprotokol ikke bevaret 1760-66. | Sørensdatter, Maria (I3280)
|
938 | Skifter ikke bevaret 1741-1743. | Rasmusdatter, Anne (I12408)
|
939 | Skifter ikke bevaret for året 1755. | Jensdatter, Birthe (I3469)
|
940 | Skiftet efter Niels er meget rigt. Der er 1020 daler, 3 mark og 9 skilling til deling. Enken får 510 daler, 1 mark og 11 skilling Sønnerne får hver 78 daler, 2 mark og 1 skilling Datteren får 39 daler, 1 mark og 10 skilling Fra Vordingborg, Lekkende og Jungshoved Lens Regnskaber. Han er nævnt i ekstraskattelisterne 1657-58. 1650-51 betaler han 12 rigsdaler for begået lejermål med Gertrud Rasmusdatter fra Fæby. Der er ikke døbt et barn i Udby kirke. Niels Svan i Fæby er fadder et par gange til Peder Gladders børn i Allerslev kirke i 1660'erne. Relation ukendt. Begge er gift med en Pedersdatter - søskende ? | Svan, Niels Olufsen (I3229)
|
941 | Skiftet fra Tjørnehoved til Rekkende kan ikke bekræftes i Sessionprotokollen 1712-24, men kontinuiteten i faddere tyder på, at det er den sammen Hans Hansen Krog. Men efter 1725 kan jeg ikke finde flere spor efter dem. Men i Oeders 1771 er en Hans Krog i Mern, 35 år gammel. Det kunne være en søn og tegn på, at de måske er de flyttet til Mern. | Krog, Hans Hansen (I9838)
|
942 | Skovrider | Atterup, Jens Rasmussen (I8745)
|
943 | Skrevet om Askovs mølle i "Møllebogen" fra 1689; 2 små overfaldskværne, er en græsmølle [vintermølle] som undertiden først kan male til jul, vandet kommer fra Flintemose som må dæmmes op indtil 1. maj. Årlig omkostning 5 rigsdaler. Gammel mølleskyld (1680) 13 tdr. 2 sk., ny mølleskyld (1690) 7 tdr. Han har haft skolemester til hans børn, for i 1698 deltager Peder Møllers skolemester Hans Christian som fadder. Han omgikkes fine folk, og blandt børnenes fadder kan nævnes Herredsfogden, Ridefogden, Amtsskovrideren, Borgmesteren i Næstveds søn, og 2 sognepræster. Iflg. "Optegnelser om Snesere sogn" af Peder Jensen, havde en forlængst afdød 83-årig gl. mand i Åside hørt fortælle i sin ungdom af meget gamle folk, at "Peder Møller ødelagde sine Formueomstændigheder ved indgribende og kostbare Foretagender, samt ved at føre et stort hus med fornemme Selskaber, som langt oversteg hans Evner, saa at han maatte gaa fra Møllen". Han fortalte ligeledes, at hans hustru var fra samme gård i Åside, og at der havde stået en smukt forarbejdet egekiste med messing løvefødder, som havde tilhørt Elisabeth Clausdatter. 1713 nævnes en ny møller på Askovs Mølle, og Peder bor nu i Åside, hvor han har fæstet en gård. Han bliver dog stadig kaldt Peder Møller. | Andersen, Peder (I10759)
|
944 | Skulle efter sigende være Vendelbo. | Axelsen, Anders (I6337)
|
945 | Skærtorsdag 1707 er Laurits Andersen af Bønsvig fadder i Jungshoved kirke. 23.04.1708 bor han hos sin svigerfar i Stavreby. Lars og Anna må derfor være gift i mellemtiden. | Andersen, Lars (I9924)
|
946 | Som enke efter sin anden mand Niels Jensen Møller, driver Kirsten gården sammen med sønnen Ole indtil denne dør i 1718 som 20-årig. Derefter overlades gården til datteren Gundel og hendes mand Christoffer Olsen. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Hansdatter, Kirsten (I3384)
|
947 | Som kommandør førte Johan følgende skibe; "De Hoop" 1670 og 1671, "St. Jacob" 1672-75 og 1677, "Abraham" 1678 og "St. Jan Baptist" 1680 og 1681. På ialt 10 togter skulle han have fanget 70 hvaler, som gav 3427 "Quardeelen" spæk. I 1671 giftede Johan sig med en kvinde fra Oldsum. I markbogen fra 1683 havde han rådighed over ager og "Wungelandstücke" i Oldsum-Toftum, Dunsum, Utersum og Borgsum/Witsum svarende til c 13000 m2. Det drejede sig sandsynligvis om hustruens arvelodder. Derudover havde han store områder i fæste, som også var hans hustrus arv. Johan blev i 1673 "Jurat", hvilket sikkert betød at han stod for kirkemenighedes samlede regnskab. (Kilde: Geschlechterreihen St. Laurentii-Föhr, Teil IV, af Brar C. Roeloffs) | Flor, Johann (I5020)
|
948 | Som ung arbejde hans hos Mester Velten i Heide. Han boede i Bredstedt, hvor hans hus brændte i 1570'erne. Bliver også kaldt Flor-Wyhe, hvilket skulle være et dobbelt navn Flor og Høg. Familien Flor skulle have et våbenskjold med netop en høg afbildledet. Netop dette betyder, at nogle mener at kunne regne Flor slægten for efterkommerere af Richard de Flor, en Overfalkemester under Kejser Frederik II af Tyskland, født c 1220 og død i slaget ved Tagliacozzo 23.08.1268. (Kilde: Geschlechter-Reihen St. Laurentii-Föhr von Lorenz Braren) | Petersen, Flor (I5133)
|
949 | Spørgsmålet er om Bendt og hans bror Hans deler faderens gård ? De har begge hver en halvgård i Mern fra 1688. Sammen år faderen døde. Overdrager 21.09.1719 fæstet på sin gård med hartkorn 6 tdr og 4 skp til sin søn Ole. På trods af dette fortsætter det med at være Bendt, som føres i protokollerne. I Sessionsprotokollen 1712-24 står med restancer for Kongelige Contribution marts 1720 på 26 rigsdaler og det samme i april 1721. 19.03.1719 laves der et "Extract" over de "sletteste armeste nødtvungne" bønder om deres udsæd og avling. Her opgøres han såning, høst og skade eller tab i.f.t. andre år. Han har høstet 29 tdr afgrøde, som er opgjort til 11 tdr mindre end normalt. | Jørgensen, Bendt (I9545)
|
950 | Står fadder i Åsum kirke 1663-1669 2 gange. Hustruen Edel (Eile) er fadder 1 gang og bær barnet 3 gange. | Liborrisen, Anders (I2500)
|