Notater
Match 451 til 500 fra 1,013
# | Notater | Knyttet til |
---|---|---|
451 | Hendes begravelse kan ikke findes 1791-1792 i hverken Sortebrødre eller Gråbrødre kirke. Domsognets kirkebog mangler 1791-1802. | Christensdatter, Marie (I9058)
|
452 | Hendes bror Peder Olsen i Mårup optræder på hendes vegne ved tingmødet 31.05.1671. | Holm, Anne Sørensdatter (I6556)
|
453 | Hendes efternavn staves forskelligt fra gang til gang. 1758 - Bryllup - Midterhoster 1787 - FT - Mikkelhols 1801 - FT - Holzer | Mikkelhols, Anne Marthe Kirstine (I0660)
|
454 | Hendes far er Jacob Mortensen fra Sigerslevøster, som 1746 fæster gård nr. 9, senere matr. 17 a i Skævinge | Jacobsdatter, Kirsten (I0399)
|
455 | Hendes far kunne være Boje Jensen, fæster af Præstens Annexgård i Gørløse i 1700. | Bojesdatter, Helene (I6802)
|
456 | Hendes skifte omtales i Bårse Herreds tingbog 30. oktober 1655, hvor hendes mor Maren Knudsdatter afstår fra hendes arvelod til fordel for Laurits Lerche. | Rasmusdatter, Ellen (I10204)
|
457 | Hendes søster Anne Margrethe blev gift i Glumsø, så det er sikkert her, at de er født. | Rasmusdatter, Bodil (I4203)
|
458 | Hendes tilknytning baseres udelukkende på, at hendes mand er værge for en nevø, og kautionist for en anden ved skiftet efter hendes bror Mads Pedersen i 1690. | Pedersdatter, Ellen (I12110)
|
459 | Hendes videre levned kendes ikke da "qvinden römte bort". | Rasmusdatter, Ellen (I10284)
|
460 | Hendes ægteskab med Hans Esbersen Smed ses i skiftet efter hendes søn Peder Hansen Due. | Ysdatter, Y (I11649)
|
461 | Henning Abelsted blev fader til de trompetere Hans Abelsted og Cort Abelsted. De var nævnt nov. 1620 som ærling hos Trompeter Erh. Starcke. Hans er 1628-31 på forskellige rejser med "Kgl. Brevskaber". Før 1639 "Genant" fra Provianthuset*. Cort Abelsted død 28/4 1637. Hans enke bliver skattefri**. *Angul Hammerich: Musikken ved Christian den fjerdes hof, s155 og 160 **Angul Hammerich: Musikken ved Christian den fjerdes hof, s209 | Abelsted, Hans (I5420)
|
462 | Henrik er ikke konfirmeret i Trinitatis, Kbh eller Birkerød. Iflg. lægdsrullerne Birkerød Hovedrulle 1863 og Næsby tilgangsrulle 1870 blev Henrik udnævnt til Konstabel i 1856 og forflyttet til 1. Artellerie Regiment i 1864. Han blev afskediget fra Hæren i 1872. | Møller, Henrik Emilius (I0093)
|
463 | Henrik Flints forældre kunne være Claus Flindt og Margarete Stoltevoht, som bliver gift 1616 i Rostock. (Geschlechter der Hansestadt Rostock im 13.-18. Jahrhundert); - Gerd Möhlmann] Henrik Flint begraves 26.03.1689 i Nyk. F. kirke iflg. et uddrag af kirkebogen 1689-91, som skulle ligge i Rentekammeret. Det er ikke lykkedes at lokalisere dette. | Flint, Henrik (I7326)
|
464 | Hos andre angivet som datter af Mads Michelsen i Norby. Men i skiftet efter hendes mand bliver hendes far kaldt salig Mads Jørgensen. | Madsdatter, Mette (I6513)
|
465 | hos sin svigersøn Michel Nielsen | Larsen, Hans (I3589)
|
466 | http://www.genealogi.no/kilder/Tollere Berg, Hans, født 1746. Kaptein. Forpaktningsvisitør i Fredrikstad. Kontrollør i Kristiansand i 1770, undertollbetjent i Fredrikstad 1777, tollbetjent 1780. Avskjed 11. (19.) des. 1789. Død 29. mai 1820 i Christiania. | Berg, Hans (I9082)
|
467 | http://www.genealogi.no/kilder/Tollere: Holm, Eskild. Skriver i Generaltoldkammeret i 19 år. Tollbetjent, kontrollør og visitør i Fredrikstad 17. juni 1770. Død 1772 (før 13. mai). | Holm, Eskild (I9080)
|
468 | http://www.st-andrews.ac.uk/history/ssne/ When Christian IV asked his nephew, Charles I, for a new master shipbuilder in 1641, the British king found himself in no position to send Scots due to his ongoing conflict with the Scottish Covenanters. Instead he sent the Englishman, James Rubbins, whom Christian IV made Royal Shipbuilder and effectively ended the ’Scottish’ period of influence in Danish naval design. In May 1645 Christian sent "Master Rubbing" and six men to Norway with Sehested in order to start constructing ships. They were to be paid 1070 rigsdaler and 37 shillings, of which 500 had been paid in advance. Rubbins produced at least three warships for the Danish navy which were all sent to Norway to be put at the disposal of Hannibal Sehested. His son James/John also became a shipbuilder in Danish-Norwegian service [SSNE 4114]. .......................................................................... C.F. Bricka and J.A. Fredericia, Kong Christian den Fjerdes Egenhaendige Breve, (8 vols., Copenhagen, 1878-1947), vol. VIII, p.183; J. T. Lauridsen, ’Skibsbyggeri for den Danske Krone i Neustadt i 1640’rne’ in Særtryk af Handels- og Søfartsmuseets Årbog (1982), p.79; Norske Rigsregistranter, vol.8 (1884), p.365. See also Martin Bellamy, ’Danish Naval Administration and Shipbuilding in the reign of Christian IV, 1596-1648’, Ph.D. thesis, Glasgow, 1997, pp.369-374. | Robbins, James (I5607)
|
469 | Hun beholder gården ved skiftet efter hendes mand. | Nielsdatter, Else (I10316)
|
470 | Hun bliver ofte også kaldt Birthe. | Christensdatter, Birgitte (I11291)
|
471 | Hun er datter af Hans Larsen Børring, Gårdmand på Tærø 1703-15 og Gårdmand i Skallerup, Udby sogn 1715-57. Han igen er søn af Lars Pedersen Børring, Gårdmand i Bakkebølle. Han er født som søn af Peder Hemmingsen, men får tilnavnet Børring, da han overtager sin navnebror Lars Pedersen Børrings gård i Bakkebølle. Ellen er således ikke umiddelbart i familie med slægten Børring. | Hansdatter, Ellen (I9743)
|
472 | Hun er fadder 3 gange i perioden 1730-31, "Laurids Andersens Datter Maren i Bönsvig". | Larsdatter, Maren (I9941)
|
473 | Hun er formentlig død inden 1726 hvor hendes navnesøster fødes. Men hun er ikke funden begraven i Stubbekøbing eller Lillebrænde. | Rauch, Lisebeth Cathrine (I12615)
|
474 | Hun er ikke fundet begravet i Nylars kirkebog 1696-1710. | Jørgensdatter, Karen (I11620)
|
475 | Hun er ikke fundet død i kirkebogen 1814-1834 eller i FT1834 Kan hun være den Karen Madsen (Mads'), som er gudmor 28.01.1821 i Udby kirke til sin i så fald niece Karen Jensdatter hendes bror Jens' datter ? | Jensdatter, Karen (I0998)
|
476 | Hun er ikke nævnt hos forældrene ved FT1801, men hun er heller ikke funden begravet 1797-1801. Det er formentlig hende som er fadder i 1815 til sin nevø Rasmus. | Larsdatter, Karen (I0411)
|
477 | Hun er muligvis ikke mor til de 2 første børn. Hun er i 1707, 1711 og 1712 nævnt som Jeppe Jensens datter. Først 1713 er hun Maren Niels Rasmussens. | Jeppesdatter, Maren (I10047)
|
478 | Hun er nævnt som levende i skiftet efter hendes mormor Karen Pedersdatter 30.03.1695. Men Jørgen er enkemand i juni 1695. Jeg kan ikke finde et skifte, men det kan være, at der ikke har været umyndige arvinger. | Rasmusdatter, Kirsten (I10123)
|
479 | Hun har muligvis været gift før med Morten Jensen iflg. skifte 17.01.1689. Men deres 4 børn nævnes ikke i skiftet efter Dorthe. Det er da mærkeligt. | Jørgensdatter, Dorthe (I6438)
|
480 | Hun hedder formentlig Birgitte og er død i 1667. | Ysdatter, Y (I11356)
|
481 | Hun kan være den Anne Hansis som er fadder til Bendt Jørgensen i Jungshoved kirke den 24.06.1737. Hun er så mormor til barnet. | Hansdatter, Anne (I9546)
|
482 | Hun må være død før 1649, hvor Laurits gifter sig igen. | Brus, Bodil (I3475)
|
483 | Hustruen Karen deltager som fadder ved hans 2 første børns dåb. De må altså være blevet gift i perioden 1697-1703. Men jeg kan ikke finde et skifte efter hans første hustru. Hans kaldes Skibbygger i 1696 og 1708 men "unge" i 1697, 1703 og 1709. | Skibbygger, Niels Olsen (I10036)
|
484 | Hvem af de to brødre Niels, som der her er tale om vides ikke. De er begge to i live ved faderens skifte. | Svan, Niels Nielsen (I3233)
|
485 | Hvem er Hans ? Nogle vil vide at han er Hans Pedersen på 40. slg. Men det er nogle helt andre børn han har. Andre foreslår Hans Laursen på 6.slg. i Nyker. Han har gården til 1643, hvorefter Jens Hansen overtager. Da han ikke kan være en søn, kan han måske være enkens nye mand. Men for at det skal hænge sammen, så skal både Claus Hansen, som yngste søn og Jørgen Clausen have haft gården før Mads Hansens stedsøn af 2. ægteskab overtager gården i 1689. | Hans (I11624)
|
486 | Hverken Peder eller Kirstens skifte kan findes i Iselingen, Petersgård, Avnø eller Rosendals gods skifteprotokoller. Her burde de ellers høre til iflg. Landsarkivets Registratur. | Lollik, Peder Jensen (I2270)
|
487 | Hvis Kirsten er født i Tågeby, så må have været gift 2. gange. Hun bliver gift 2. gang i Udby, hvilket burde være Mern, hvis det var hendes 1. gang. Hvis hun som forventet er født før 1631, så er hun 34 ved sit 2. ægteskab.Men jeg kan ikke finde en død mand, som passer. I Udby kirke nævnes mødrene, og hun er ikke nævnt 1656-1670. Så tilsyneladende har hun ingen børn. | Michelsdatter, Kirsten (I461)
|
488 | I 1617 overtager Jens fæstet på gård nr. 2, matr. nr. 6 i Bakkebølle. Indfæstningsafgiften er 12 daler. Formanden bliver som indsidder til han dør i 1623. Jens har været en driftig landmand. I "Ekstra Skattemandtallet" fra 1620 kan man se, at han er den eneste i Bakkebølle som har en "dreng på fuld løn". Kun et par andre gårde har "dreng på halv løn". Disse udtryk har noget at gøre med karlens alder. I "Kvægskattelisten" fra 1657 ses at Jens har den absolut største besætning i byen med 19 heste og kvæg og 53 får og lam. De mang heste skyldtes til dels at gården var en "Langrejse" gård. D.v.s. at gården i stedet for hoveri skulle have gode og velfodrede heste til rådighed. Det ses også i landgildeydelserne. Denne gård skal udelukkende betale landgilde i smør, mens de øvrige skal yde varierende mængder af svin, får, korn, gæs, smør o.s.v. Ved matriklen i 1662 er gården den der er sat højest i byen med 9 1/2 td. hartkorn. Jens og hans hustru dør med 3 mdr. mellemrum og skiftet efter dem er yderst kompliceret. Desuden er den ellers blomstrende gård efter svenskernes hærgen ribbet for alt af værdi. Der findes i 1662 af besætningen kun "3 Heste og et Føl, 5 gamle Køer og 1 sorthielmet, 1 Faar og 6 Svin" og kun ca. 1/4 af gårdens kornareal er tilsået. Oven i det har Jens påtaget sig 2 formynderskaber på ialt 70 rigsdaler. Penge som han altså står inde for, indtil de kan udbetales til de myndige arvinger. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen Jens er taget ud af sin sammenhæng med en ukendt datter gift med Christen Sørensen (Brus). Det er istedet en Mortensdatter. | Bonde, Jens Jensen (I3329)
|
489 | I 1677 overtages fæstet af Lars Pedersen fra Langø. Han får hurtigt tilnavnet "Børring", og der skal udvises stor forsigtighed med de 2 Børringer i Bakkebølle. | Børring, Lars Pedersen (I3349)
|
490 | I 1692 overtager Jacob Høvdingshus efter sin stedfader Rasmus Olsen Lærke, som døde barnløs. Hans svigerfar er for øvrigt bror til Jacobs hustru. Indtil 1692 har Jacob fæstet en gård sammen med sin svigerfar Oluf Madsen Lærke i Sageby. Han får 6 børn i sit 1. ægteskab og 2. i det næste. Kilde: Næstved Tidende, d 4. Januar 1959, artiklen "Noget for alle" af Holger Munk | Lerche, Jacob Lauritsen (I3567)
|
491 | I 1740 har biskop Brorson i Aalborg, fået Ole Hortulan stævnet, og retten var sat i Klokkerholm. I Vendsyssel årbog 1. årgang står: Hustruen klagede over, at hendes mand ej ville holde sig fra Kirsten Simonsdatter. Flere gange havde han drukket i denne kvindes selskab, og der gik i det hele taget ærekrænkende rygter i anledning af hans besøg i dette hjem. Således vidnede Poul Christensen Lemb og Niels Sindalsen i Klokkerholm Mølle tiltrådte det samme ord for ord. Anden pinsedag 1739 var de begge hos degnen og påmindede ham om, at han første pinsedag havde siddet hos bemeldte Kirsten Simonsen og fyldt sig. Han havde da svaret, at det som var drukket, skulle betales. De havde også mange gange set, at der ingen degn var i kirken, og at præsten både måtte prædike og synge. De havde heller ikke hørt ham læse for ungdommen. Rettens dom blev, at Ole Hortulan mistede sit degnekald. se også Skoler og Degne i Vendsyssel, bind I, side 352 | Hortulan, Oluf Andersen (I5954)
|
492 | I 1762 bliver Jens tvunget til at tage fæste i Balle "paa den Gaard, Peter Hemmingsen formedelst Fattigdom og Besætningens og Bygningens slette Tilstand ej længere kunde vedblive". Tilgengæld blev Høfdingshus overtaget af Skovrider Christoffer Petersen fra Emnegårde. Hartkornet er pa ialt 6 tønder, 6 skæppe og 2 album, hvilket tyder på at gården ikke er helt ringe i størrelse. Han slipper billigt i indfæstning med kun 2 rigsdaler, mod skovridderens 10 rigsdaler. Tilgengæl forpligter han sig til selv at sørge for den nødvendige besætning og sædekorn "uden dertil at nyde nogen Hjælp eller Forstærkning". Dermed var det slut med Lerchernes epoke på Høfdingshus efter mere end 150 år og sandsynligvis mere. Efter ophævelsen af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 rives Høfdingshus ned, for at genopstå som det nuværende Høvdingegård, en af de 12 nye hovedgårde, som rytterdistriktet blev opdelt i. Kilde: Næstved Tidende, d 4. Januar 1959, artiklen "Noget for alle" af Holger Munk | Hansen, Jens (I3610)
|
493 | I auktionen over boet efter Husmand Jeppe Pedersen i Tyvelse købte Lars "en blågrå trøje med metalknapper" for 3 mark og 6 skilling - Næsbyholm Skifteprotokol 1754-74, s 103 I skiftet efter Hans Nielsen, Gårdmand, Vinderup er det anført at "Lars Melkorsen i Aasöe" havde lånt 3 rigsdaler af afdøde. - Næsbyholm Skifteprotokol, 1754-71, s 324 | Melchiorsen, Lars (I2056)
|
494 | I Bårse Herred Tingbog 1666 Thissdagen dend 17 Julij side 376 gives afkald på arv efter Hans Lauridsen og Mette Hansdatter i Snesere Torp. I den forbindelse nævnes hans hustru Karen Hansdatter som datter af Hans og Mette. | Frendesen, Peder (I11026)
|
495 | I Bårse herreds tingbog er der indført en passus om skiftet efter hans første hustre og hendes mors arvepart. Det tyder på at der ikke har været børn efter deres ægteskab. Hans nævnes i xtraskattemandtallet 1625-1658 på en gård i Tågeby. | Pedersen, Mads (I10152)
|
496 | I Bårse Tingbog 1702-08 kan forhøret om hans død følges gennem 3 herredsting afholdt 6., 20., og 27. oktober 1705. Rigtig mange bliver afhørt, men ingen kender til at han skulle være blevet forsætligt skadet eller myrdet. Liget bliver besigtiget, men man kan ikke finde nogen tegn på vold. Dommen bliver, at han er død af "alder og svaghed". | Lerche, Rasmus Lauritsen (I3532)
|
497 | i Chr. VI Markbog fra 1682 er der 2 Jens'er; Jens Olsen og Jens Henriksen. | Jens (I7774)
|
498 | I ekstraskattemandtallet nævnes Niels først på 21. slg. Bakkegård i Rutsker 1622-1625. 1626-1658 nævnes Niels på 3. slg. Kåsbygård i Rutsker. En Niels Andersen nævnes i jordebogen 1616 og 1617 på 21 slg. Rutsker. Men i ekstraskattemandtallet i sammen periode er Peder Høeg på gården. Niels nævnes sidste gang i jordebogen 1662. 1680 er det hans søn Mogens Nielsen som sidder på gården. | Andersen, Niels (I11989)
|
499 | I Ekstraskattemandtallet nævnes Peder Jacobsen første gang 3 uger efter Mikkelsdag 1655 og frem til Skt. Hans 1661 hvor registreringen stopper. I Jordebogen nævnes Peder Jacobsen kontinuerligt fra regnskabsåret 1628-29 indtil 1661. Der er manglende overensstemmelse mellem de to. I Jordebogen betaler Peder Jacobsen kontant mens alle andre i Lynge betaler i naturalier. Så der er nogle forhold, som kræver en forklaring. MyHeritage: Brygger på Frederikborg slot før gårdmand | Jacobsen, Peder (I0898)
|
500 | I ekstraskatten 1657 og matriklen 1682 er der kun 1 Hans Ibsen i Snesere. Men i matriklen 1664 er der 3! | Ibsen, Hans (I114)
|