Notater
Match 551 til 600 fra 1,068
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 551 | I Stubbekøbing kirkebog benævnes hun med forskellige misvisende "navne" som : Anna Abraham Flintes [Froms], Anna Flintes [Froms]. Hvorfor hun holdes fast i sin forrige mands navn vides ikke. Men det ses ikke andre steder. | Bergeshagen, Anne (I7324)
|
| 552 | I tingbogen 16.05.1682 og 11.09.1683 står der at Mads Olsen Lerche for nogle år siden har forladt sin gård i Kindvig, så den står øde. Det har ikke været muligt at finde et skifte. | Lerche, Mads Olsen (I3562)
|
| 553 | I tingbøgerne for Nørre Herred er det Judith som nævnes på gården indtil 1679. Fra 1680 og frem er det dattersønnen Jens Mogensen som nævnes på gården. | Nielsdatter, Judith (I0971)
|
| 554 | I Vordingborg kirke troloves 24.03.1684 Peder Olufsen af Viemose og Christopher Thuesens datter Anna. De vies 08.06.1684. I 1666 er der én Christoffer Tuesen i Knudsby som vurderingsmand ved skiftet efter Anne Pedersdatter i Knudsby. I Chr. V's matrikel i 1682 har Peder Olsen gård nr. 10 i Viemose. Det er så sammen Peder Olsen, som i 1664 har samme gård sammen med sin far. Men det betyder så, at Peder Olsen har siddet på samme gård i over 70 år !, og at han må være over 90 år gammel ved sin død. Den 9. juli 1734: Christopher Torchelsen fæster den gård på matrikel 7 i Viemose i Kalvehave sogn, som Peder Olsen er fradød, og som Peders enke godvilligt afstår. Vord. Amt, Fæsteprotokol | Olsen, Peder (I3312)
|
| 555 | Ifølge højesteretsdom af 6. maj 1847 blev han idømt straffearbejde på livstid i Københavns Rasphus under sikker bevogtning. Han var tidligere idømt fæstningsarbejde på livstid i Nyborg Fæstning, benådet 18. juni 1842 iflg. Kongelig resolution, men indsat igen efter endnu et tyveri, og her begik han mord på en medfange. I protokollen over mandsfanger gives hans signalement: 62 1/2 tomme høj, slank af bygning, lyseblå øjne, hvid ansigtsfarve, almindelig næse og håret mørkeblondt men temmelig skaldet. Desuden taler han dansk og tysk. | Lauritsen, Johan David (I3128)
|
| 556 | Iflg Geni/MyHeritage Datter af Johannes Bøgvad Vinhandler i Kbh. og Abelone Mortensdatter. Gift 2. gang med Andreas Jensen Højer 7. okt. 1718 i Trinitatis, København | Bøgvad, Johanne Johansdatter (I6922)
|
| 557 | Iflg. "Gårdene i Bakkebølle" Gård nr. 16 – Matrikel 15 Stærsgård / Horsholm Side 3 af 21; så blev Niels Jensen Bonde gift med Kirsten, datter af Niels Rasmussen Degn i 1664. Hun død allerede i 1667. Det passer ikke særlig godt med, at Niels har giftet sig til gården i 1666, hvis Lucie Jensdatter er Anders Hansen Lerches enke. Men han selvfølgelig være stedfar og ikke far til Kirsten. Jeg ved dog ikke, hvor oplysningerne fra "Gårdene i Bakkebølle" stammer fra. | Rasmussen Degn, Niels (I803)
|
| 558 | Iflg. "Kirchlichen Statistik" af H.N.A. Jensen forlod Johann sit embede i Skt. Johanni kirke på Føhr, fordi han ikke kunne enes med Diakonen Conrad Hollmann, som afløste ham som pastor. Johann nævnes som værende fra Flensborg. Der er også en Nicolaus Klinker fra Flensborg. Er det en bror ? Han er præst på Nordmarsch 1595-1600, Gröde 1600-07 og Oland 1607-08, hvor han dør 1608 ligeledes iflg. "Kirchlichen Statistik". | Klinker, Johann (I5168)
|
| 559 | Iflg. "Om Kongeriget Danmark" XVI Vordingborg Amt, s 212 så er Kiddehauge en (eneste) gård i Vordingborg Landsogn. Den lå ca. halvejs mellem kysten og Nyraad. | Kiddehauge, Rasmus Nielsen (I10207)
|
| 560 | Iflg. "Kirche und Friedhöfe auf Amrum" af Georg Quedens, fik Jacob Flor lavet en lysekrone til kirken i 1671 i taknemmelighed for vel 22 gode år på havet, heraf 9 som kommandør. At han også var syg spiller sikkert også en rolle, med håb om at blive rask igen, eller lægge et godt ord ind hvis han skulle dø. | Flor, Jacob (I5017)
|
| 561 | Iflg. 8 mands dom 13. april 1722 blev Jens fradømt gården til fraflytning Midfaste 1724. | Hansen, Jens (I11494)
|
| 562 | Iflg. andre på nettet er der tale om Ole Hansen og Karen Madsdatter, døde c. 1735. Men der er ikke et skifte under Næsbyholm i disse navne. De er ikke fundet i Næsby og Skelby kirkebøger 1716-1740. | Ole (I5827)
|
| 563 | Iflg. bogen "Stubbekøbing igennem tiderne" s 174 Måtte Richard 14.09.1634 betale 3 rigsdaler i bøde til byfogeden for at have "besovet" tjenestepigen Birgitte Jeppesdatter. | Willumsen, Richard Jacobsen (I7302)
|
| 564 | Iflg. bogen om Slangerup Landsogn, så fæster Søren Olsen 1711 halvdelen af Hanstedgår sammen med sin far. 1725 fæster Søren hele gården, og faderen er vel gået på aftægt. 1764 fæster Hans Sørensen gården. | Olsen, Søren (I6874)
|
| 565 | Iflg. bogen om Slangerup Landsogn, så har Ole Pedersen halvdelen af Hanstedgård i fæste i 1684 sammen med Hans Hansen. 1686 er fæster af hele gården, og 1717 fæster sønnen Søren Olsen halvdelen af gården. 1725 fæster sønnen hele gården, og Ole er vel gået på aftægt. Hverken Ole Pedersen eller Hans Hansen er nævnt 1682 i Chr. V's markbog. | Pedersen, Ole (I6871)
|
| 566 | Iflg. Danmarks Kirker, Stubbekøbing s 284 er Gundel hans 2. hustru. Iflg. Danmarks Kirker, Maribo, s 80, dør Hans Williamsön 06.07.1645, 74 år gl., borger i Montrose, Skotland. Han er på besøg hos sin søn Peder Williamsön. Kan det være Jacobs bror eller far ? Pieter Willumsen dør 20.10.1657, som borger og Rådmand i Maribo iflg. s 81. | Montros, Jacob Willumsen (I7295)
|
| 567 | Iflg. Ekstraskattemandtallet er han nævnt på en ejendomsgård i Røstofte, som betaler halv skat 1609-1630. | Jensen Goddag, Niels (I38)
|
| 568 | Iflg. en samfrændedom 22. september 1665 var gården bevist gældfri (Nørre Herred Tingbog, 1678-84, s 223a) | Piil, Christen Pedersen (I1714)
|
| 569 | Iflg. et skifte efter Hemming Olsen i Lundby dateret 13.06.1716 (s 796b, opslag 806), så han en datterdatter Anne Jensdatter, 20 år, som er gift med Rasmus Kiddehauge. Hendes mor boede i Smidstrup i Jungshoved sogn. | Kiddehauge, Rasmus Nielsen (I10207)
|
| 570 | Iflg. FT 1801 er hun niece (søsterdatter) til Johans første hustru. Iflg. Gedanopedia (polsk) blev hun gift med mosters enkemand. Men de kan ikke findes i Skt. Petri, hvor alle andre handlinger ellers er foregået. | Adamsen, Johanna Maria (I8056)
|
| 571 | Iflg. Fæsteprotokol, Glumsø;, 1710-99, fæster han afdøde Lars Pedersens gård i Glumsø og ægter hans enke, underskrevet dec. 1799. Da matrikelkortet angiver ham som fæster i 1798, og Lars' skifte holdes i 1798, så han har formentlig overtaget fæstet tidligere. Iflg. samme fæsteprotokol er han ungkarl af Herluflille. I Lægd 7 for Herlufmagle er der netop en Hans Nielsen i Herluflille i hovedrulle 1796, med kommentarer sp 98. | Nielsen, Hans (I0123)
|
| 572 | Iflg. fæsteprotokollen overtager han den 9. september 1718 sin fars 1 ½ fjerding jord. Oles far køber farbroderens gård i Ørby til ham inden 1725. Da hans mor bliver på gården ved faderens skifte i 1725, har de måske i virkeligheden byttet gård. 1735 køber han moderens gård i Ørby tilbage ved en offentlig auktion. | Espensen, Oluf (I6275)
|
| 573 | Iflg. Herredagsdommen i 1654 så solgte Arist og Karen hendes fædrene gård og købte hans fædrene gård. Derfor kan Jens Jespersen som har 69. slg V. Pilegård i Rutsker ikke være Karens far, men Arists stedfar. Arist overtager gården efter Jens, ved at købe gården af hans lillebror Niels, som er den retmæssige arving. I Jordebogen er Jens Pedersen stadig på gården 1614. 69. slg. nævnes slet ikke 1616 og 1617. Men i ekstrastattemandtallet er det Arist som er på gården 1610-1620. | Pedersen, Arist (I1718)
|
| 574 | Iflg. hustruens skifte 2 sønner og 2 døtre som alle 4 er døde. Men kirkebogen er ikke bevaret 1757-80. Iflg. sammen skifte hed hustruen Maren Pedersdatter. Det passer jo ikke. Er det den rigtige Peder Lollik i Bakkebølle? | Lollik, Peder Jensen (I8057)
|
| 575 | Iflg. Jordebogen 1610-17 har han drevet gården sammen med sin bror, sådan at de har haft hver en halvdel. Iflg. stedsmålet overtager han dog sin brors halve part allerede 1613-14. Han bytter gård med Hemming Pedersen i 1629-30 fra nr. 3 til 6. Er nævnt i ekstraskatten i Hammer Torup 1610-37 og igen 1639-41. I perioden 1637-1639 er det sønnen Peder som nævnes. Iflg. Jordeborg overtager sønnen gården allerede i 1632-33, hvilket stemmer overens med stedsmålet. Måske har de haft gården sammen i hele perioden 1633-41. I forbindelse med sønnens overtagelse står der at gården er brændt. 1641-42 fæster han et hus i Hammer. | Gregersen, Jep (I10699)
|
| 576 | Iflg. kirkebogen er dødsafaldet anmeldt til skifteprotokol, men den kan ikke findes under Førslevgårds Gods. | Andersen, Jens (I0148)
|
| 577 | Iflg. Klaus Berntsens "Erindringer fra Barndom og Ungdom" s 7, så ejede RHK 2 gårde i Ravndrup og var flere gange konstitueret Herredsfoged i Gudme Herred. | Kier, Rasmus Hansen (I2488)
|
| 578 | Iflg. kongebrev bliver Peder gift med sin grankusine Maren. Men det har ikke kunnet bestemmes, hvilken oldeforældre de har i fællesskab. | Jensen, Peder (I6110)
|
| 579 | Iflg. lægderne så boede CF hos sine plejeforældre i Sortemøllehuset, Kongsted sogn fra 1805-sep. 1817. Hovedrullen i 1816 fortæller at han i sep. 1817 rejser med sin fader, som er husmand fra Bavelse, til 40. lægd (Skelby). I Skelby bor de i Sandledshuset fra sep. 1817- 1819. Der er så et lille hul indtil 1822 hvor han opholder sig på Holløse Mølle indtil 1828. Her er igen et hul indtil han optræ;der i tilgangsliste 1830 for lægd 40 (Glumsø). Her opholder han sig i Åsø. Iflg. hans konfirmation er hans plejefader i 1819 Tømmermand. | Ferdinand, Carl (I1487)
|
| 580 | Iflg. MyHeritage Fødsel 1686 Kollerød, Lynge sogn Erhverv Husmand og væver. Erhverv Gårdmand "Flintholm" Kollerød Far - Herman Bertelsen Smed Født 1653 Stenløse sogn Død 1686 Kollerød, Lynge sogn | Hermansen, Bertel (I0841)
|
| 581 | Iflg. MyHeritage død 10.05.1817 i København | Haas, Georg Christian Wilhelm (I1918)
|
| 582 | Iflg. MyHeritage er den første søn født på Herningsholm, Herning. Hans Thomsen kan have været Forpagter eller Forvalter her. | Thomsen, Hans (I2471)
|
| 583 | Iflg. note i afskriftet er hun ved afkald 21.07.1751 gift med Premierløjtnant Peder Sølling i Nyborg | Hortulan, Anne Katrine (I4091)
|
| 584 | Iflg. Oeder i 1771 er han 67 år og dermed født 1704. Men der findes også en Peder Jensen i FT 1787 som er 54 år og dermed født 1733. Han er gift 2. gang og er den første i Åsø, så det kunne passe med gård nr. 1, som han overtog efter sin hustrus første mand. | Jensen, Peder (I7661)
|
| 585 | Iflg. Oremandsgårds jordebøger 1796-1888 opslag 182 så overtager Hans gården efter sin mor. | Jensen, Hans (I0231)
|
| 586 | Iflg. sessionsprotokollen 1712-24, s 192 dateret 23.09.1720 overtages fæstet af Dragon Ole Povelsen. Hartkornet opgøres 5 tdr 4 skp 3 fjk 1 alb. Gården består af 4 længer med i alt 42 fag og en brøstfældighed opgjort til 49 rigsdaler. | Mortensen, Boe (I3468)
|
| 587 | Iflg. Sessionsprotokollen overtager Christopher sin far Hans Laursens gård i Kærlinge Tvede. Men Hans Laursen er hans stedfar. | Hansen, Christopher (I0491)
|
| 588 | Iflg. sin konf. er hun født 28.06.1892 i Den Kgl. Fødselsstiftelse. Iflg. FT 1901 er hun født 28.03.1893 i Glumsø. Hun kan ikke findes nogen af stederne. | Pedersen, Christine (I9270)
|
| 589 | Iflg. skifterne for Anne og Mette, så er de ikke alle søskende Jeg har følgende forslag til søskende grupper; FAR1-MOR1 Anne, Maren, Morten FAR1-MOR2 Michel FAR2-MOR2 Søren, Jens, Mette, 3 søstre uden navn Michel nævnes som den eneste i begge skifter. Både FAR1 og FAR2 hedder Jens til fornavn. FAR2 og MOR2 kunne være Jens Mortensen og Anne Michelsdatter, nævnt i hovedskatten til Skt. Hans 1645. De har en søn ved navn Morten Jensen født før 1630. Desuden nævnes en søn Michel og en datter Anne. Nævnes i ekstraskattemandtal frem til 1657 og formentlig i matriklen 1664. | Mortensen, Jens (I12247)
|
| 590 | Iflg. skiftet efter sønnen Jens Michelsen er der oprettet aftægtskontrakt 02.01.1711, hvor faderen overlader gården til sønnen mod aftægt. Her angives Michel Andersen hustru til at være Karen Mortensdatter. Men at det præcis er Morten Nielsens datter vides reelt ikke. | Andersen, Michel (I9287)
|
| 591 | Iflg. skiftet havde han tidligere været tømmersvend i Slagelse. Han kan ikke findes i FT1787. | Rasmussen, Henrik (I12189)
|
| 592 | Iflg. Statstidende Død 25.03.1978, Sjællandsgade 28, 7000 Fredericia | Møller, Anders Johannes (I0041)
|
| 593 | Iflg. Stensby Birks Tingbog 1665-72, så har Niels Frandsen en søn Frands Nielsen i Fæby. | Frandsen Hammer, Niels (I8104)
|
| 594 | Iflg. sønnen Hans' skifte har Jens mageskiftet med en Rasmus Pedersen 11. september 1701. Desværre mangler tingbogen for perioden, så præcis hvad det er de har mageskiftet vides ikke. Men ser man jordebogen for 1680-81 og 1689, ses det at de har mageskiftet gårdene 3. og 59. slg. i Vestermarie. Men det er ikke først sket 1701, men 1681-89. | Mogensen, Jens (I11369)
|
| 595 | Iflg. tilgangslisten så flyttede Christopher Madsen med familien til Glumsø i november 1830. Christopher Madsen har en steddatter Margrethe Hedvig Nielsdatter født 30.03.1825 iflg. hendes konfirmation 1839 i Glumsø kirke. Det er mens han er gift med Ellen Christensdatter. Har hun haft et sidespring ? Jeg kan ikke finde steddatteren født i Bringstrup eller Glumsø. | Madsen, Christopher (I1043)
|
| 596 | Iflg. Tingbogen 1691-97, s 70b "Jep Jørgensens alle bæster og kvæg er døde og gården er meget ringe og kan derfor ikke betale den halve landgilde" Iflg. Tingbogen 1697-1703, s 58b, er Jep i restance med 29 rd og 1 mk. Han er foramed, og har som sin nabo mistet sit kvæg og kornet er i misvækst. 16. juni 1699 er Jep for 2. gang blevet opsagt af gården. Ved dom 7. juli 1699 er han opsagt til fraflytning inden Midfaste 1700 (s 107). I restance listerne fra 1701 er Adolph Espersen som nævnes (s 212) Måske gift med Bente Ibsdatter, nævnt i skiftet efter hendes bror Jens Ibsen, Udhus, Klemmensker, 14. september 1713. | Jørgensen, Jep (I11616)
|
| 597 | Iflg. tingbogen nævnes Niels' afsløser 01.10.1661. Ole Laursen side 139. | Michelsen, Niels (I9935)
|
| 598 | Iflg. Torkil Baumgarten er han født i Århus, iflg. andre i Nibe. I 1634 nævnes han som Vintapper i København. I 1646 leverer han bly til Domkirken og 30.04.1652 betaler han 3 daler for kvindestol nr. 17 i Vor Frue kirke til sin hustru. Han betaler 3 daler og 1 mark for at der kan blive ringet med de mindste klokker ved hans hustrus begravelse 31.10.1652. I 1661 underskriver han som Rådmand takseringen på byens gårde, huse og grunde og sad i rådet til sin død. 1675 svarer han af "Eye og medel" altså ejendom og midler 80 rigsdaler i skat, og var i mere end en menneskealder byens rigeste mand. Efter broderens død i 1671 var Basballernes købstadsgods i Århus samlet på hans hænder. Hans ejendomme lå spredt i alle byens gader, og i alle dens kroge fandtes boder, haver og øde pladser, der ejedes af Christen Basballe. Det stod derfor i hans magt at skabe Århus. Tanken var ham måske ikke fjern, for han begyndte på store byggeforetagender. Ved Mindeport og inden for denne ejede han efter sin far den store grund, der strakte sig fra porten til Magasinhuset med bagved liggende frugthaver, parker og damme. På en del af dette areal lod han 3 store købmandsgårde opføre. I grundtaksten af 1686 er de anført i rækkefølgen; Peder Basballes (søn) gård med have, Michel Jacobsens (svigersøn) gård med have og Jens Basballes (søn) gård med have, som dog var lejet ud. Ved kgl. åbent brev af 01.09.1680 blev han befriet for indkvartering og andre pålæg af skatter p.g.a. hans høje alder, og fordi han i 40 år havde været en af de største skatteydere. Han havde længe inden overdraget handelen i Immervad til sin ældste søn Jens, og var selv flyttet ind i gården på Vestergade. Det var Søren Molboes gård, som han havde fået ved sit andet ægteskab.. Kort før han døde gav han til de fattiges brug; 4 boder på vestre side bag klosteret på 2 fag hver. Efter hans død gav hans søn Borgmester Jens Basballe i.h.t. faderens løfte endnu 7 boder på samme side bag klosteret op til klostermuren på hver 2 fag, samt til deres vedligeholdelse. Hans anden hustru Inger Hieronymusdatter blev aldrig sine stedbørn venligsindet, og de hadede hende af hele hjertet og deres halvbror Hieronymus med. Det gensidige had brød ud i ondskab, mens Christen endnu lå lig i Søren Molboes gård, hvor en del af hans børn og svigerbørn var samlet i dødsværelset. De kunne ikke blive enige med stedmoderen om skiftets behandling. Hun krævede at gården, alle obligationer, rede penge, smykker af guld, sølv og ædle stene var hendes søn Hieronymus’ mødrerne arv. Hendes stedbørn forlangte derimod registrering og deling, og det startede en årelang og bitter strid. I første omgang sejrede enken, idet hun fik trukket sagen i langdrag til 06.09.1693. Da forlangte byens borgmester Jens Christensen Basballe (stedsøn), at boet kom under magistratens behandling. Formuen blev opgjort til 30.000 rigsdaler (rdl), ejendomme til 3450 rdl, forarbejdet sølv og guld 354 rdl., rede penge 2800 rdl., obligationer 6295 rdl. o.s.v. Boet blev uddelt i 28 søsterlodder. Men Inger gav sig ikke, og stridighederne fortsatte indtil sagen afgjordes ved højesterets dom af 27.06.1698, som sagde at magistratens skifte skulle stå ved magt. Men da Inger døde 26.01.1698, og hendes søn Hieronymus tog sagen op på ny mod sin halvbroder borgmesteren. Igen ved højesterets dom af 17.05.1699 blev det afgjort, uden fordel for borgmesteren. Men Hieronymus selv var havde inden opgivet sit bo til skifteretten som fallit. (Slægten Basballe af Torkil Baumgarten) | Basballe, Christen Jensen (I2503)
|
| 599 | Iflg. traditionen så fik Martin Flor lavet et nyt alter til Skt. Clemens kirke i 1634. Det gjorde han i taknemmelighed over, at han få år forinden var flyttet til Amrum fra Nordmarsch, som den store stormflod i 1634 gik hårdt ud over. Iflg. bogen "Kirche und Friedhöfe auf Amrum" af Georg Quedens, var det da også Martin som fik arbejdet sat i gang og Rickard Petters som udførte arbejdet. | Flor, Martin (I5013)
|
| 600 | Iflg. Trap Danmark Bind III,3 s 832, Kindertofte sogn så købte Kgl. Skovrider Bertel Pedersen Frederikslund af Povl Nielsen Rosenpalms enke i 1691. Han afhændede Frederikslund til til Kronen 1719 for 496 rigsdaler. Han dør formentlig mellem 1726 og 1737. | Pedersen, Bertel (I8822)
|