Notater
Match 901 til 950 fra 1,014
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 901 | Rådmand Rasmus Bertelsen døber en datter Kirstine både 01.08.1646 og 25.07.1647 i Stubbekøbing kirke. Han døber ikke andre børn. Han begraves 28.08.1652 i Stubbekøbing. Hans første hustru Johanne Rasmusdatter er død 1643. Hans 2. hustru hedder Margrethe (gudmor 30.11.1646) | Rasmusdatter, Kirsten (I7235)
|
| 902 | Søndersø kirkebog mangler i perioden 1702-1719. | Hansen, Jørgen (I1930)
|
| 903 | Sønnen Søren døber en datter Sidse 06.10.1811 i Ll. Lyngby kirke. | Lyngh, Vilhelm (I8031)
|
| 904 | Sønnerne kan ikke bekræftes i kirkebogen, da den først er bevaret fra 1732. Men disse 5 er valgt fordi de ofter deltager som faddere til hindandens børn. Størst usikkerhed er der om Mogens Andersen, da der også er en Anders Mogensen i Klegod. Han får blandt andet to døtre omkring 1710-15. | Andersen, Anders (I4645)
|
| 905 | Sag i tingbogen 01.12.1685 om en tjenestepige som ikke, som ikke var blevet på sin plads(1680-87, opslag 471) | Holst, Niels Hemmingsen (I6759)
|
| 906 | Selvejergård nr. 9 i Vestermarie regne i 1671 for en Officersgård. D.v.s. at landgilde/skat går til underhold af den Bornholmske Milits - ofte navngivne personer. Således er landgildet i 1671 at levere til Leutnant David Badicher. Ved Annes skifte nævnes en pantebrev med pant i 40. slg i Rutsker for 100 slettedaler udstedt af Jacob Hansen. | Ibsen, Peder (I1667)
|
| 907 | Sidsel Svans Birgitte er fadder ved Laurits Olsens søns dåb 4. pT 1687. Det kan dog ikke være datteren Birgitte, eftersom hun er moderen til dåbsbarnet. Det tyder på, at Sidsel ikke er gift igen, siden hun beholder tilnavnet Svan. | Pedersdatter, Sidsel (I3230)
|
| 908 | Sidste gang nævnt i kirkebogen 1780. Ikke fundet i FT 1787. | Sørensen, Marcus (I8406)
|
| 909 | Sidste skift er dateret 11. maj 1754. Herefter er der en lakune til 2. april 1756. | Boesen, Søren (I3465)
|
| 910 | Sikkert død i Mern. | Brus, Lars Jensen (I3321)
|
| 911 | Sikkert sammen Hans Aristsen som er på 54. slg. Risbygård 1632-36. De 3 børn er kun på grundlag af indicier. | Aristsen, Hans (I11918)
|
| 912 | Skelby og Gunderslevholm - træk af sognenes historie III fortæller flg. som de har fra Steensfeldt: Dorthe Hansdatter, en gårdmandsdatter fra Glumsø, som tjente hos Præsten i Skelby. Hun var trolovet med Jens Knudsen i Tyvelse under Herlufsholms gods. Hun lod beskikkede mænd bringe hans fæstegave tilbage og lod ham vide, at hun ikke ville lade sig vie til ham, fordi det var hendes forældre, der havde nødet og tvunget hende til forlovelsen. Jens Knudsen tog meget besindigt imod fæstegaven og erklærede, at hvis Herlufsholms forvalter ville godkende det kunne trolovelsen godt ophøre. Da inspektøren på Næsbyholm udspurgte pigen, hvad hun havde imod sin fæstemand, svarede hun, at hun ikke havde nogen kærlighed til ham. Hvad Steensfeldt ikke vidste, var at de senere alligevel blev gift. | Knudsen, Jens (I5210)
|
| 913 | Skifte efter ham og hustruen 15.04.1813. Da de er barnløse remses begges familier op. | Bang, Mathias (I5647)
|
| 914 | Skifte iflg. registeret s 212, 1704-18, som ikke kan findes i protokollen. Hun er ikke begravet iflg. kirkebogen fra 1710. | Rasmusdatter, Maren (I9886)
|
| 915 | Skifte ikke bevaret | Nielsdatter, Margrethe (I8100)
|
| 916 | Skifte ikke bevaret | Clausdatter, Else (I8098)
|
| 917 | Skifte protokollen mangler 1727-1736 og starter først i september 1737. | Nielsen, Frands (I0633)
|
| 918 | Skifteprotokol ikke bevaret 1760-66. | Sørensdatter, Maria (I3280)
|
| 919 | Skifter ikke bevaret 1741-1743. | Rasmusdatter, Anne (I12408)
|
| 920 | Skifter ikke bevaret for året 1755. | Jensdatter, Birthe (I3469)
|
| 921 | Skiftet efter Niels er meget rigt. Der er 1020 daler, 3 mark og 9 skilling til deling. Enken får 510 daler, 1 mark og 11 skilling Sønnerne får hver 78 daler, 2 mark og 1 skilling Datteren får 39 daler, 1 mark og 10 skilling Fra Vordingborg, Lekkende og Jungshoved Lens Regnskaber. Han er nævnt i ekstraskattelisterne 1657-58. 1650-51 betaler han 12 rigsdaler for begået lejermål med Gertrud Rasmusdatter fra Fæby. Der er ikke døbt et barn i Udby kirke. Niels Svan i Fæby er fadder et par gange til Peder Gladders børn i Allerslev kirke i 1660'erne. Relation ukendt. Begge er gift med en Pedersdatter - søskende ? | Svan, Niels Olufsen (I3229)
|
| 922 | Skiftet fra Tjørnehoved til Rekkende kan ikke bekræftes i Sessionprotokollen 1712-24, men kontinuiteten i faddere tyder på, at det er den sammen Hans Hansen Krog. Men efter 1725 kan jeg ikke finde flere spor efter dem. Men i Oeders 1771 er en Hans Krog i Mern, 35 år gammel. Det kunne være en søn og tegn på, at de måske er de flyttet til Mern. | Krog, Hans Hansen (I9838)
|
| 923 | Skovrider | Atterup, Jens Rasmussen (I8745)
|
| 924 | Skrevet om Askovs mølle i "Møllebogen" fra 1689; 2 små overfaldskværne, er en græsmølle [vintermølle] som undertiden først kan male til jul, vandet kommer fra Flintemose som må dæmmes op indtil 1. maj. Årlig omkostning 5 rigsdaler. Gammel mølleskyld (1680) 13 tdr. 2 sk., ny mølleskyld (1690) 7 tdr. Han har haft skolemester til hans børn, for i 1698 deltager Peder Møllers skolemester Hans Christian som fadder. Han omgikkes fine folk, og blandt børnenes fadder kan nævnes Herredsfogden, Ridefogden, Amtsskovrideren, Borgmesteren i Næstveds søn, og 2 sognepræster. Iflg. "Optegnelser om Snesere sogn" af Peder Jensen, havde en forlængst afdød 83-årig gl. mand i Åside hørt fortælle i sin ungdom af meget gamle folk, at "Peder Møller ødelagde sine Formueomstændigheder ved indgribende og kostbare Foretagender, samt ved at føre et stort hus med fornemme Selskaber, som langt oversteg hans Evner, saa at han maatte gaa fra Møllen". Han fortalte ligeledes, at hans hustru var fra samme gård i Åside, og at der havde stået en smukt forarbejdet egekiste med messing løvefødder, som havde tilhørt Elisabeth Clausdatter. 1713 nævnes en ny møller på Askovs Mølle, og Peder bor nu i Åside, hvor han har fæstet en gård. Han bliver dog stadig kaldt Peder Møller. | Andersen, Peder (I10759)
|
| 925 | Skulle efter sigende være Vendelbo. | Axelsen, Anders (I6337)
|
| 926 | Skærtorsdag 1707 er Laurits Andersen af Bønsvig fadder i Jungshoved kirke. 23.04.1708 bor han hos sin svigerfar i Stavreby. Lars og Anna må derfor være gift i mellemtiden. | Andersen, Lars (I9924)
|
| 927 | Som enke efter sin anden mand Niels Jensen Møller, driver Kirsten gården sammen med sønnen Ole indtil denne dør i 1718 som 20-årig. Derefter overlades gården til datteren Gundel og hendes mand Christoffer Olsen. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen | Hansdatter, Kirsten (I3384)
|
| 928 | Som kommandør førte Johan følgende skibe; "De Hoop" 1670 og 1671, "St. Jacob" 1672-75 og 1677, "Abraham" 1678 og "St. Jan Baptist" 1680 og 1681. På ialt 10 togter skulle han have fanget 70 hvaler, som gav 3427 "Quardeelen" spæk. I 1671 giftede Johan sig med en kvinde fra Oldsum. I markbogen fra 1683 havde han rådighed over ager og "Wungelandstücke" i Oldsum-Toftum, Dunsum, Utersum og Borgsum/Witsum svarende til c 13000 m2. Det drejede sig sandsynligvis om hustruens arvelodder. Derudover havde han store områder i fæste, som også var hans hustrus arv. Johan blev i 1673 "Jurat", hvilket sikkert betød at han stod for kirkemenighedes samlede regnskab. (Kilde: Geschlechterreihen St. Laurentii-Föhr, Teil IV, af Brar C. Roeloffs) | Flor, Johann (I5020)
|
| 929 | Som ung arbejde hans hos Mester Velten i Heide. Han boede i Bredstedt, hvor hans hus brændte i 1570'erne. Bliver også kaldt Flor-Wyhe, hvilket skulle være et dobbelt navn Flor og Høg. Familien Flor skulle have et våbenskjold med netop en høg afbildledet. Netop dette betyder, at nogle mener at kunne regne Flor slægten for efterkommerere af Richard de Flor, en Overfalkemester under Kejser Frederik II af Tyskland, født c 1220 og død i slaget ved Tagliacozzo 23.08.1268. (Kilde: Geschlechter-Reihen St. Laurentii-Föhr von Lorenz Braren) | Petersen, Flor (I5133)
|
| 930 | Spørgsmålet er om Bendt og hans bror Hans deler faderens gård ? De har begge hver en halvgård i Mern fra 1688. Sammen år faderen døde. Overdrager 21.09.1719 fæstet på sin gård med hartkorn 6 tdr og 4 skp til sin søn Ole. På trods af dette fortsætter det med at være Bendt, som føres i protokollerne. I Sessionsprotokollen 1712-24 står med restancer for Kongelige Contribution marts 1720 på 26 rigsdaler og det samme i april 1721. 19.03.1719 laves der et "Extract" over de "sletteste armeste nødtvungne" bønder om deres udsæd og avling. Her opgøres han såning, høst og skade eller tab i.f.t. andre år. Han har høstet 29 tdr afgrøde, som er opgjort til 11 tdr mindre end normalt. | Jørgensen, Bendt (I9545)
|
| 931 | Står fadder i Åsum kirke 1663-1669 2 gange. Hustruen Edel (Eile) er fadder 1 gang og bær barnet 3 gange. | Liborrisen, Anders (I2500)
|
| 932 | Står som ugift i skiftet efter sin søster Kirsten, men er ved sin død gift med Jens Podemester. De er dog ikke gift 1749-54 i Budolfi eller Vor Frue sogne i Aalborg. | Hortulan, Anne Andersdatter (I2331)
|
| 933 | Staves noget forskelligt - Truens eller Truids. | Nielsen, Truens (I11014)
|
| 934 | Strengt taget er det ikke sikkert, at dette er den rette Peder Frandsen. | Frandsen, Peder (I10820)
|
| 935 | Stubbekøbing Rådstue, Grundtakster 1747: Søndere Gade, Søndere siide Hr. Captain Rougs tilhørende Gaard bestaaende af gl. forfalden Bÿgning Muur og bindingsværk med Straae Tag. Tilsamme 10 1/2 Fag. 47 Rdl Grunden 8 rdl, 2 mark og 6 skilling. Derudover "19 skilling Jord á 3 mk." 9 rdl og 3 mark. Eennu en liden øde Pladts ham tilhørende, belligende nest vesten til anslagen til 1 skpp. land á 3 mk. Ialt 60 rigsdaler 2 mark og 6 skilling. Landmilitærets Pensionkasse, Indskrivninger 1739-75, 350 Georg Christian de Rauch opretter en "Pension" på 10 rigsdaler til Birgitta Cahrina Rauche, den 22. å 19,46 rdl. over 5 terminer (halvår) inkl. rente. Der fremlægges 3 attester om at Jørgen er rask af feltskæreren i Slagelse, Oberst B. Kaas og Skriftefader Peder Paludan, Kalundborg. | Rauch, Jørgen Christian (I6021)
|
| 936 | Stubbekøbing Rådstue, Grundtakster 1747: Westergade, Nordre Side Hr Dilef Flintes Gaard, forhen sl: Rasmus Jespersens bestaaende af gl: Biugning, Muur og klinede Vægge med Steen Tag tilsammen 48 1/2 fag. Omkring 1700 fæster Rasmus Jespersen 2 stole i kirken. Søndre gang, række nr. 15, første stade for 12 skilling og andet stade for 10 skilling. (Stubbekøbing Pastorat, Stolestadebog, ca. 1700-) | Martner, Rasmus Jespersen (I7154)
|
| 937 | Stubbekøbing Rådstue, Grundtakster 1747: Westergade, Nordre Side Hr Dilef Flintes Gaard, forhen sl: Rasmus Jespersens bestaaende af gl: Biugning, Muur og klinede Vægge med Steen Tag tilsammen 48 1/2 fag. 239 rdl og 3 mark. Grunden 47 rdl, 5 mark og 6 skilling, tilsammen 303 rdl, 2 mark og 6 skilling Derudover "32 skillinger tillingende Eiendoms Jord i Bÿens Marker"; 16 rdl. | Flint, Ditlev (I7365)
|
| 938 | Svarer til det barn hvis navn er rettet fra Peder til Birthe. | Hansen, Peder (I84)
|
| 939 | Svend var ude at tjene fra 1890-95 iflg. hans skudsmålsbog. Han tjente først på gårde i hjemegnen, men d. 24.11.1895 er han flyttet til Lyndby, Sjælland, hvorefter skudsmålsbogen stopper. Værnepligten aftjenes ved 8. Bataljon 3. Kompagni i Viborg 10.04.1897 - ?. I soldaterbogen angives hans højde til 65" - 170 cm. Han har rødligt hår og grå øjne. Iflg. hans søn Aksel var han med til at stifte Dansk Arbejdsmands Forbunds afdeling i Glumsø. Han var medlem fra 1918 til sin død. Han modtager strejkeunderstøttelse i perioden 07.09.1922 - 12.10.1922, hvor han får 22,50 kr. om ugen. Han dør på Centralsygehuset i Næstved. | Axelsen, Svend (I1292)
|
| 940 | Svæert at afgøre, hvad der bliver af Jens. Men han kan være den Jens Jensen som bliver gift med Dorthe Olesdatter, og får en søn Oluf i 1796. Han bor i Ørby, som jordløs husmand og daglejer. Han bliver over 90 år gammel og dør efter 1845. | Jensen, Jens (I6111)
|
| 941 | Sælger 21.03.1665 sin ejendomsgård til Poul Poulsen. Han giver hende et gadehus i Røstofte for livstid samt 5 skæpper jord og noget eng. Han skylder hende derudover 6 1/2 slettedaler og et par sko. Ved tinget fremstod hendes bror Bendt Jensen som hendes lavværge. | Jensdatter, Kirsten (I31)
|
| 942 | Søn af Gårdmand Frands Hansen i Stoense. | Hansen, Rasmus (I10742)
|
| 943 | Sønnen Jens Pedersen Langemark er betegnet som halvbror til de øvrige. | Peder (I12249)
|
| 944 | Sønnen Mogens kan være den søn som døbes 02.03.1690, men det passer dårligt i.f.t. skiftet i 1695. I tingbøgerne for Nørre Herred er det mormoderen Judith Nielsdatter som nævnes på gården indtil 1679. Fra 1680 og frem er det Jens som nævnes på gården. | Mogensen, Jens (I0960)
|
| 945 | Sønnen Peder bliver kaldt Povel ved sin dåb. Men det må være en fejl, da han resten af livet bliver kaldt Peder. Der er en fadder som hedder Povel, så måske er det derfor præsten skriver forkert. | Ibsen, Mourids (I346)
|
| 946 | Søren Christensen gifter sig efter Laurits Jensen Brus' død med hans datter Maren. Han overtager fæstet på gården og hvervene som skovfoged og tredingsfoged. Fra et tidligere ægteskab medbringer han 8 børn - 7 døtre og en søn. I 1649 får han "afkortelse i Ydelsen formedelst Afmagt" udover den lempelse, som alle bønder i Bakkebølle fik i dette år. I 1674 afgiver han fæstet og går på aftægt. Han fortsætter dog med flere af sine tillidshverv. Bl.a. er han 25. juni 1676 formand for "16 lougfaste Dannemænd" der "svær vi 16 Mænd Peder Hammer fri for at være for Peder Rønnebechs død". Peder Hammer var ridefoged på Vordingborg Slot, og var blevet anklaget for at være skyld i Peder Rønnebechs død. Der blev så udpeget 16 "sandemænd" fra området, som skulle undersøge sagen. Den 29. nov. 1676 afholdes skifte mellem enken "og den salige Mands Børn og sande Arvinger", d.v.s. hans børn af første ægteskab, da han tilsyneladende ikke har børn af andet ægteskab. Kilde: Gårdene i Bakkebølle, Torben Rasmussen Kommentar: Da mindst 5 af børnene er født efter 1648, hvor morfaderen dør, må børnene være Maren Lauritsdatters. Jeg tror kun Søren har været gift én gang, og at alle børn er af dette ægteskab. Fra Vordingborg, Lekkende og Jungshoved Lens Regnskaber. Han nævnes i ekstraskattelisterne 1648-57. 1649 har han som en af mange lidt stor skade p.g.a misvækst. Han får et nedslag i sit landgilde på 1 "Boelsvin". 1650-58 nævnes han som bondefoged. Han nævnes også i 1650-51 som tredingsfoged. Tredingsfoged er en ældre betegnelse som for bondefogedhvervet. 1650-51 betaler han oldengæld for 13 svin. 1652-53 betaler han en bøde på 12 rigsdaler for ulovlig skovhugst. Det er tydeligt, at han gifter sig til gården, navnet Brus og tillidshvervene. Han er vurderingsmand 15 gange i skifteprotokollen 1662-1671. | Brus, Søren Christensen (I3289)
|
| 947 | Søster til Anders Clausen i Bøgesø ? | Clausdatter, Elisabeth (I10760)
|
| 948 | Søster til Søren Stephensen gift med svigerinden Anne Hansdatter i Allerslev | Stephensdatter, Kirstine (I12780)
|
| 949 | The first Book of the Parish registers of Madron, in the County og Cornwall | Kilde (S221517)
|
| 950 | Thor er tipoldebarn 2 gange til andre grene af slægten 1 farfars morfar er 7274 Peder Rasmussen 2 mormors farfar er 3630 Christen Pedersen Piil men det er uden at Signe og Thor selv var i familie. | Pedersen, Thor (I11332)
|