| Notater |
- Hans Nielsen, født 1706 og døde 12/11 1765. Hjulmager, kirkeværge og man fristes til at sige kapitalist! Før bankvæsenet blev almindeligt, lånte privatpersoner penge ud mod pant i fast ejendom. Hans Nielsen er et eksempel på en 1700-tal pengeudlåner, ikke blandt de største i Rønne, men dog af format; han "sponserede" et nyt loft i Rønne Kirke.
Er født 1706 og begr. i Rønne 12/11 1765. Tømrer og kirkeværge. Gift 13/12 1736 i Rønne med Bartha Catrine Mogensdatter, datter af hjulmager Mogens Samsungsen.
Hans Nielsen kaldes hjulmager i kirkebogen ved giftermålet i 1736 og igen i 1739. Måske har han lært faget hos svigerfaderen Mogens Samsingsen. I en mandtalsliste fra 1743 læses at han bor i eget hus, har avl, holder værtshus og er hus-tømmermand. Ved sin svigermors død i 1745 kaldes han for tømmermand og borger i Rønne. I en mandtalsliste fra 1750 omtales han som Hans Nielsen ved Grumme Kule, har lidet værtshus, avling, og er tømmermand. I mandtallet for 1753 fortælles at han bor i eget hus, har 2 drenge og tre piger under 15 år, samt har tjenestepige.
Ved hans kones død i 1756 omtales Hans Nielsen allerede som gård- og jordejer. Hans 5 arveberettede børn arver - efter tilbud fra faderen - tilsamme 750 slettedaler, hver 150 sld. i lige dele - sønner som døtre. Arven skulle som betingelse ikke udbetales før de bliver myndige eller "i det mindste" ikke før de fylder det 18. år.
I 1756 boende der en tjenestedreng ved navn Mads Pedersen (Vang) hos ham. Drengen blev konfirmeret det år, og er - ligesom Hans Nielsen - min tip-tip-tip-oldefar.
"Anno 1761 21. febr. haver underskrevne Borgere her i Rønne navnlig Henning Bohn, Hans Nielsen, Svend Mickelsen og Oluf Andersen Colberg, efter udmeldelse af Kongl. Majestæts Bye- og Herritsfoget Larits Asmus Selmer, tillegemed den kongl. beskikkede Skriver Giert Hammer, i underdanist følge af Forordningen af 13. Januar 1761, som her paa Rønne Byeting blev læst og Publiceret den 17. febr. 1761 foretaget taxation over Rønne Byes Gaarde og Huses Bygninger, som her efter ved Qvarter, Gade og Nummer skal være anført, og Bygninger befundne at være af den værdi som her er stadt for som følger:"
Sådan indledes brandforsikrings-registreringen i 1761, hvilket viser, at han havde et fornemt tillidshverv som byens vurderingsmand. For øvrigt blev arbejdet gjort så godt, at nettop denne husbeskrivelse overstiger andre byers beskrivelser i nøjagtighed og rummer oplysninger, der først overgås i brandtaxationerne fra 1800-tallet. Han kunne registrere hele tre boliger som han selv ejede:
En gård, som han tilsyneladende selv boede i, med adressen Grummekulegade (her nr. 424, men senere nr. 472) på sydhjørnet af Magstræde med en stuelænge på 6 fag, halmtag og klinede vægge, loft over det hele, men kun to af fagene havde gulvbrædder. Vestlængen var på 9 fag og havde port og portrum, her var der loft over de 5 fag og kælder under de to og ligeledes 2 fag med bræddegulv. Desuden var der en ladelænge mod syd på 8 fag også med klinede vægge, halmtag og som de to andre med bræddegavle. Som en tilføjelse nævnes at i 1765 var i alt 7 fag vægge blevet forbedret med teglstene, hvilket var en sjældenhed for borgerhuse i Rønne på den tid. Desuden var der en brønd med kar og vinde. Alt i alt vurderet til 344 rd.
Desuden ejede han et hus på 6 fag i Laxegade og et hus på 12 fag med port i Nørregade. Huset i Nørregade er måske identisk med hans bolig i 1750 og 1753, der synes at have været plads nok til værtshus. Det har været et ældre hus; den en side stod på jorden og den østre side på træ, der var halmtag og klinede vægge og bræddeloft overalt, kælder under 2 fag og bræddegulv over 5 fag, 1 skorsten og bræddegavle. Værdiansat til 200 rd.
I skiftet efter hans død i 1765 (Se afskrift af skifte på side ) ses at han må have haft et rimeligt landbrug; i alt 8 jordlodder hvoraf de 6 var god "sædjord" i byevangen. Alt i alt var der tilsammen knapt 9 td.land, vurderet til 770 rigsdaler.
Hans Nielsen må have haft økonomisk tæft, fordi han klart har øget sin økonomiske status gennem årene. Han har haft så mange penge, at han kunne låne ud. Ved hans død skyldte folk ham ialt 825 rigsdaler, de fleste havde han udlånt mod 1. prioritet i fast ejendom, f. ex.
i 1759 100 rigsdaler til Lars Gummeløs,
100 rd. til Lars Andersen Bergstrøm,
52 daler til Lars Pedersen Brand mod 1. prioritet i hans hus i Ellekongestræde, og
200 daler til Hans Henrich Gase med sikkerhed i pantsat hus.
Det var ikke blot Rønneboer der havde lånt penge af ham. Også Anders Hansen på Knudsker præstegård, Hans Rasmussen på 8 sg. i Rø og Hans Ibsen i Mæby havde lånt penge.
Byfoged Selmer, som var skifteforvalteren skyldte boet 80 daler Det ser ud som, at han også havde forstrakt nødstedte enker med lån: Kirstine salig Poul Tomesen havde lånt 20 daler og Catrine salig Hans Kofoed skyldte 100 daler.
Boets løsøre blev registreret og vurderet og afspejler et veletableret hjem. Alt i alt blev Hans Nielsens bo opgjort til 2895 daler, hvilket var en betydelig sum på den tid.
Han havde klaret sig godt, så godt at han kunne afse 126 daler til malermesteren H.J.Møhlen i 1763 for bemaling af Rønne Kirkes nye loft. Disse loftsbjælker blev under en restauring i 1920’erne nænsomt nedtaget og findes idag udstillet på Bornholms museum.
Fra 1756 i skiftet efter kones død omtales Hans Nielsen som kirkeværge.
Kopieret fra: http://home.tiscali.dk/jvh/hansnielsen/hansnielsen.htm
|
- 1764
[1] 
