| Notater |
- Iflg. Torkil Baumgarten er han født i Århus, iflg. andre i Nibe.
I 1634 nævnes han som Vintapper i København. I 1646 leverer han bly til Domkirken og 30.04.1652 betaler han 3 daler for kvindestol nr. 17 i Vor Frue kirke til sin hustru. Han betaler 3 daler og 1 mark for at der kan blive ringet med de mindste klokker ved hans hustrus begravelse 31.10.1652.
I 1661 underskriver han som Rådmand takseringen på byens gårde, huse og grunde og sad i rådet til sin død. 1675 svarer han af "Eye og medel" altså ejendom og midler 80 rigsdaler i skat, og var i mere end en menneskealder byens rigeste mand.
Efter broderens død i 1671 var Basballernes købstadsgods i Århus samlet på hans hænder. Hans ejendomme lå spredt i alle byens gader, og i alle dens kroge fandtes boder, haver og øde pladser, der ejedes af Christen Basballe. Det stod derfor i hans magt at skabe Århus. Tanken var ham måske ikke fjern, for han begyndte på store byggeforetagender. Ved Mindeport og inden for denne ejede han efter sin far den store grund, der strakte sig fra porten til Magasinhuset med bagved liggende frugthaver, parker og damme. På en del af dette areal lod han 3 store købmandsgårde opføre. I grundtaksten af 1686 er de anført i rækkefølgen; Peder Basballes (søn) gård med have, Michel Jacobsens (svigersøn) gård med have og Jens Basballes (søn) gård med have, som dog var lejet ud.
Ved kgl. åbent brev af 01.09.1680 blev han befriet for indkvartering og andre pålæg af skatter p.g.a. hans høje alder, og fordi han i 40 år havde været en af de største skatteydere. Han havde længe inden overdraget handelen i Immervad til sin ældste søn Jens, og var selv flyttet ind i gården på Vestergade. Det var Søren Molboes gård, som han havde fået ved sit andet ægteskab..
Kort før han døde gav han til de fattiges brug; 4 boder på vestre side bag klosteret på 2 fag hver. Efter hans død gav hans søn Borgmester Jens Basballe i.h.t. faderens løfte endnu 7 boder på samme side bag klosteret op til klostermuren på hver 2 fag, samt til deres vedligeholdelse.
Hans anden hustru Inger Hieronymusdatter blev aldrig sine stedbørn venligsindet, og de hadede hende af hele hjertet og deres halvbror Hieronymus med. Det gensidige had brød ud i ondskab, mens Christen endnu lå lig i Søren Molboes gård, hvor en del af hans børn og svigerbørn var samlet i dødsværelset. De kunne ikke blive enige med stedmoderen om skiftets behandling. Hun krævede at gården, alle obligationer, rede penge, smykker af guld, sølv og ædle stene var hendes søn Hieronymus’ mødrerne arv. Hendes stedbørn forlangte derimod registrering og deling, og det startede en årelang og bitter strid. I første omgang sejrede enken, idet hun fik trukket sagen i langdrag til 06.09.1693. Da forlangte byens borgmester Jens Christensen Basballe (stedsøn), at boet kom under magistratens behandling. Formuen blev opgjort til 30.000 rigsdaler (rdl), ejendomme til 3450 rdl, forarbejdet sølv og guld 354 rdl., rede penge 2800 rdl., obligationer 6295 rdl. o.s.v. Boet blev uddelt i 28 søsterlodder. Men Inger gav sig ikke, og stridighederne fortsatte indtil sagen afgjordes ved højesterets dom af 27.06.1698, som sagde at magistratens skifte skulle stå ved magt. Men da Inger døde 26.01.1698, og hendes søn Hieronymus tog sagen op på ny mod sin halvbroder borgmesteren. Igen ved højesterets dom af 17.05.1699 blev det afgjort, uden fordel for borgmesteren. Men Hieronymus selv var havde inden opgivet sit bo til skifteretten som fallit. (Slægten Basballe af Torkil Baumgarten)
|
ca. 1611 - 1687 (76 år)
[2, 3] 
